Rettelse: Du kan se tv- og spotterguide i bunden af artikel.
Der er hvert år tre vigtige og store løbsweekender i NTT IndyCar Series: Indianapolis 500, Long Beach’ gader og seriens enlige double-header weekend. Sidstnævnte er denne uges program for serien der drager mod den midtveslige landbrugsstat Iowa. En fantastisk stat der viser alle afkroge og kontraster til det USA, de fleste tror de går og kender.
Hvad kan RLL på en ovalbane?
Christian Lundgaard kommer som sejrsherre efter en formidabel weekend i Toronto, hvor det både blev til pole position og sejr – sidstnævnte vel og mærke den første for danskeren. Nu møder han og RLL deres om muligt største udfordring, nemlig en ovalbane. De fleste husker måske den hårde kvalifikationsweekend tilbage i maj måned, hvor RLL leverede den værste præstation i mange, mange år.
Om holdet kan genrejse sig på det runde format bliver svært at spå om, men det kan i hvert fald kun gøres bedre end under The Month of May-kampagnen. De to løb gør dog, at Christian Lundgaards syvendeplads i mesterskabet meget vel kan stå i uvishedens tegn efter weekenden.
Det første svar finder vi, måske, i fredagens enlige træning.
Historisk varmebølge truer
Uanset hvordan opsætning og strategi lægges hos de forskellige hold, så kan en anden faktor også komme i spil. Aktuelt raser en historisk hedebølge gennem de amerikanske sydvest-stater, hvor der flere steder har været temperaturer lige i underkanten af 50 grader. En vanvittig varmebølge på 45-50 grader forventes at ramme Iowa i løbet af weekenden, hvor myndighederne også har bedt folk tage forbehold.
Men frygt ej, for det eneste der kan stoppe et ovalbaneløb i IndyCar er regn, da det gør det decideret umuligt for en Dallara-racer ar holde sig oppe på i de stejle kurve. Kørerne har installerer både vand og (ekstra) ilt i et rør gennem hjelmen, men det forhindrer ikke weekenden i at blive en anelse hårdere end normalen.
TV- og spotterguide
Streamingsiden IndyCar Live transmitterer direkte fra NBC sports, og med en ganske gratis og lovlig bruger kan du overvære en eminent dækning under dansk internet – dog kun under trænings- og kvalifikationssessionerne. Viaplay sender sidste træning samt kvalifikation og løbet. Alle Indy NXT’s sessioner kan ses på IndyCar Live.
Fredag d. 21. juli
21:15-22:00 – Fri træning, Indy NXT
22:30-00:00 – Fri træning 1, IndyCar
Lørdag d. 22. juli
15:30-16:30 – Kvalifikation, IndyCar
21:00 – Hy-Vee Homefront 250 2023 (250 omgange)
Søndag d. 23. juli
00:30-01:15 – Kvalifikation, Indy NXT
17:10 – Indy NXT by Firestone at Iowa Speedway 2023 (75 omgange)
20:00 – Hy-Vee One Stop 250 2023 (250 omgange)
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.