Fra d. 1. oktober træder et nyt kendt ansigt dagligt ind hos Rahal Letterman Lanigan Racing, der endnu engang udvider stablen omkring holdet. Der er tale om den tidligere Formel 1-ingeniør, Stefano Sordo, der skal fungere som teknisk direktør hos holdets IndyCar-afdeling.
Det skriver Rahal Letterman Lanigan Racing i en pressemeddelelse.
Stefano Sordo har over 20 års erfaring i Formel 1-verdenen og kommer direkte fra McLaren F1 Team, hvor han har tilbragt de sidste seks år, ligesom han tidligere har arbejdet for Oracle Red Bull Racing.
Welcome to the team, Stefano!
We are looking forward to having him as our NEW technical director here at RLL!
🔗: https://t.co/445we8yjw3@IndyCar | @Honda pic.twitter.com/RmbfN9mdpC
— Rahal Letterman Lanigan Racing (@RLLracing) September 8, 2022
– Jeg er meget spændt på at tage del i Rahal Letterman Lanigan Racings hold i IndyCar Series. Det er en meget udfordrende og konkurrencedygtig serie, hvor jeg tror, at enhver deltager har en chance for at vinde, lyder det fra Stefano Sordo i pressemeddelelsen. Bobby Rahal, medejer af Rahal Letterman Lanigan Racing, tilføjer:
– Jeg er meget taknemmelig for at Stefano vil være med hos holdet som teknisk direktør. Han er meget respekteret i industrien, for hans arbejde hos McLaren og Red Bull i Formel 1, lyder det fra Bobby Rahal.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/. Vil du følge Christian Lundgaards færden vest for Atlanten og samtidig have et objektivt indblik i IndyCar-serien, så kan du også blive medlem af Boxengasses egen Lundgaard- og Indycar-gruppe her.