3 min. læsning

Sæsonens sidste bybaneløb venter: Kan Christian Lundgaard sejre i Nashville?

Christian Lundgaard - Big Machine Music City Grand Prix - By_ James Black_Ref Image Without Watermark_m67797
Udgivet
Foto
Del artikel

Se tv- og spotterguide i bunden af artiklen.

Kaos, safetycars, plan M efter tredje omgang og måske endda lidt regn. Det lyder som en perfekt opskrift til det, der i denne weekend venter for NTT IndyCar Series og Indy NXT – for det er lige, hvad det er!

De to amerikanske formelklasser rammer sæsonens sidste bybaneløb, når Nashvilles ultratætte gader byder feltet op til dans. Christian Lundgaards weekend i fjor dokumenterede i fulde drag, hvordan et godt kvalifikationsresultat hårdt og konsekvent kan ende i ingenting. Nu gælder det igen »knald eller fald« i Big Machine Music City Grand Prix.

I øvrigt blev en større nyhed annonceret i nat. Her på Boxengasse kunne vi dog røbe lidt detaljer før offentliggørelsen.

Boxengasse erfarer: Nashville får sæsonfinale og ændrer banelayout i 2024

Lundgaard-sejr nummer to?

Man kan med rette stille spørgsmålet, om det er tid til Christian Lundgaards anden IndyCar-sejr. Danskeren strålede med pole position og sejr i det seneste bybaneløb, der blev kørt i Toronto, og der var noget helt sikkert: Holdet (RLL) havde trykket på de rigtige knapper og havde fundet en melodi.

Nashvilles banelayout er lidt anderledes i type og form end Torontos, hvor førstnævnte blandt andet har mange flere af de ultrasnævre gadehjørner. Der er dog ingen tvivl om, at Lundgaard og RLL vil forsøge at gøre kunsten efter præstationen i de canadiske gader, hvor de helt klart også vil se på, hvad der lykkes i Toronto, som de nu kan gøre brug af igen.

Benjamin Pedersen kørte sidste år i Indy NXT (dengang Indy Lights) for Global Racing Group. Her ses han i ét af de mange snævre gadehjørner i Nashville. Foto: James Balck/Penske Entertainment

Derudover kan man med rette holde øje med den dansk-amerikanske Benjamin Pedersen, i AJ Foyt Racings #55, der kommer tættere på sine sidste løb som rookie i IndyCar-serien. Benjamin Pedersen har ikke optaget det store fokus her på Boxengasse, da Christian Lundgaards præstationer har slået kraftigere igennem.

Det er dog værd at nævne Pedersen der med sine 90 point blot ligger to point bag Sting Ray Robb, og altså kæmper om en tredjeplads i rookie-mesterskabet samt en plads i det generelle mesterskabs top-25.

Linus Lundqvist får IndyCar-debut i Nashville for Meyer Shank Racing

TV- og spotterguide

Streamingsiden IndyCar Live transmitterer direkte fra NBC sports, og med en ganske gratis og lovlig bruger kan du overvære en eminent dækning under dansk internet – dog kun under trænings- og kvalifikationssessionerne. Viaplay sender sidste træning samt kvalifikation og løbet. Alle Indy NXT’s sessioner kan ses på IndyCar Live.

Du kan se spotterguiden her.

Fredag d. 4. august

21:00-22:40 – Fri træning 1, Indy NXT

22:00-23:15 – Fri træning 1, IndyCar

Lørdag d. 5. august

16:35-17:20 – Fri træning 2, Indy NXT

17:40-18:40 – Fri træning 2, IndyCar

20:05-20:25 – Kvalifikation, Indy NXT

20:45-22:15 – Kvalifikation, IndyCar

Søndag d. 6. august

00:25-00:55 – Sidste træning, IndyCar

16:05 – Streets of Nashville (35 laps), Indy NXT

18:00 – Big Machine Music City Grand Prix 2023 (80 laps)

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode