Sonsio Grand Prix: Lundgaard blev 7’er i kvalifikationen – Pedersen 10’er

Foto: Johan Knudsen Moestrup/Boxengasse.dk
Annonce:

Road America, Wisconsin – Sonsio Grand Prix at Road America, som sponsornavnet lyder, bød lørdag aften dansk tid på kvalifikation for NTT IndyCar Series, hvor Christian Lundgaard og Benjamin Pedersen begge præsenterede gode omgangstider.

Sonsio Grand Prix: NTT IndyCar Series og Indy NXT rammer nordstaternes Road America

Første segment

I den første af de to kvalifikationsgrupper så det længe ud som forventet, indtil AJ Foyt Racing-kørerne Santino Ferrucci og Benjamin Pedersen (R) i de døende minutter ramte banen til noget af et par præstationer.

Colton Herta kunne ikke skubbes ned fra gruppens førsteplads, men det ændrede ikke på, at Benjamin Pedersen tog andenpladsen og Santino Ferrucci kom på sjettepladsen – dermed begge videre til Fast 12. Scott Dixon derimod, der har haft en grim lørdag, røg ud, ligesom profilerne Romain Grosjean og David Malukas der heller ikke nåede videre til den næste session.

I den anden gruppe startede Álex Palou med at sætte den hidtil bedste tid. Palou jagter mesterskabet med et fint rum til andenpladsen, og kan i år finde sin tredje IndyCar-titel i sine blåt fem år i serien. Heldvejrs i gruppens banetid stikkede en anden spændende skikkelse til tops: Nemlig danske Christian Lundgaard, der i løbet af weekenden også har leveret flere gode træningsresultater.

Danskerens billet til Fast 12 så sikker ud, og trods et crash for Ryan Hunter-Reay i slutningen af sessionen, der udløste den berømte »one-lap-shootout«, gik Lundgaard videre til Fast 12. Ingen af de to holdkammerater fra RLL gik videre i avancementet.

Benjamin Pedersen leverede stort under lørdagens kvalifikation. Foto: Johan Knudsen Moestrup/Boxengasse.dk

Fast 12 og Firestone Fast Six

Christian Lundgaard stjal førstepladsen fra Alexander Rossi efter en fremragende omgang halvvejs i Fast 12-sessionen, hvorefter Álex Palou stjal pladsen og viste, at han også ville lege med.

På den sidste omgang af Fast 12 lykkedes det Josef Newgarden at skubbe Christian Lundgaard ud pladserne til Firestone Fast Six, da dette års Indy 500-vinder fandt den nødvendige fart. Lundgaard starter dermed i fjerde startrække i morgen på plads nummer syv, hvor han starter side om side med den førende i rookiemesterskabet, Marcus Armstrong.

I sidste endes Firestone Fast Six skulle det hele afgøres, og her tog Colton Herta pole position efterfulgt af Pato O’Ward og Álex Palou på hhv. anden- og tredjepladsen.

Du kan se søndagens start-grid her. Løbet får grønt flag kl. 19:15 dansk tid.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen