Når kunst møder motorsport

Foto: BMW AG

I en fusion af kunst, innovation og hastighed kommer tre af de mest ikoniske BMW Art Cars til Danmark, hvor de for første gang vil blive udstillet. 

I slutningen af april og starten af maj vil danske motorsports- og kunstentusiaster få en unik mulighed for at opleve disse spektakulære biler på tæt hold. Bayern AutoGroup i Aarhus og Jan Nygaard i Lyngby slår dørene op for en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor besøgende kan dykke ned i historien og den kreative vision bag hver enkelt BMW Art Car.

De udvalgte biler repræsenterer markante perioder i BMW’s historie og er nøje udvalgt for deres banebrydende design og kunstneriske udtryk, alle med dybe rødder i motorsportens verden:

#1 BMW 3.0 CSL fra 1975 af Alexander Calder markerer starten på BMW Art Car traditionen, med en baggrund som både ingeniør og kunstner, bringer Calder bilen til live med sin kinetiske kunst.

#4 BMW M1 fra 1979 af Andy Warhol står som et ikon for popkunsten. Warhol formåede at fange essensen af hastighed på bilens karrosseri, hvilket gjorde den til et af de mest genkendelige værker i serien.


#17 BMW M3 GT2 fra 2010 af Jeff Koons kombinerer popkunst med motorsportens dynamik. Koons’ farvestrålende design og udtryk for hastighed, selv i stilstand, fremhæver bilens performance og æstetiske appel.

06.06.-13.06.2010 Le Mans (FR), Andy Priaulx (GB), Dirk Müller (DE), Dirk Werner (DE), No 79, Team BMW Motorsport, BMW M3 GT2 Art Car designed by Jeff Koons, 2010 Le Mans 24 Hours (LM24). This image is Copyright free for editorial use © BMW AG

Siden opstarten i 1975 har BMW Art Car-projektet tiltrukket nogle af verdens mest anerkendte kunstnere, som har transformeret BMW-biler til unikke kunstværker. Fra Alexander Calder til Jeff Koons har hver kunstner fået frie tøjler til at udtrykke deres vision på bilernes lærreder, hvilket har skabt en bro mellem kunstens og motorsportens verdener.

Idéen om at kombinere kunstens og motorsportens verden stammer fra den franske racerkører og kunstelsker, Hervé Poulain, som bad Alexander Calder om at udsmykke sin BMW 3.0 CSL og dermed startede en tradition, som i øvrigt fortsætter ved årets 24 timers Le Mans, når BMW M Hybrid Hypercar-raceren får sin Le Mans-debut.

Denne særlige udstilling giver besøgende en sjælden mulighed for at opleve, hvordan kunst kan integreres med motorsportens dynamiske verden. Bilerne kan opleves her:

27.–28. april 2024: Bayern AutoGroup i Aarhus, Blomstervej 4A, 8210 Aarhus
https://www.bag.dk/bmw/bmw-art-cars-i-aarhus

4.–5. maj 2024: Jan Nygaard i Lyngby, Firskovvej 33, 2800 Kgs. Lyngby
(i forbindelse med kunstudstillingen ArtExperience 2024 – kræver entré)
https://art-nordic.dk/artexperience-2024-50-nordiske-talenter-udstiller-med-bmw-art-cars/

 

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: