Michael Christensen hører absolut til blandt de travleste danske racerkørere. I den forgangne weekend glippede sejrsambitionerne på Le Mans ganske vist, men VM-titlen for kørere i GTE Pro blev sikret.
Der er dog ikke tid til at fejre det nyslåede verdensmesterskab, for Porsches danske islæt er i denne weekend i aktion på Nürburging til det, der med rette kan kaldes Tysklands svar på Le Mans. Og så alligevel ikke, mener han:
– Det er to vidt forskellige løb. Alt er mere basalt her i Nürburg, og hvis det skal gå godt, så handler det rigtig meget om trafik og strategi. Omgangen er lang, og du bliver virkelig straffet hårdt, hvis der bliver taget forkerte valg. Man kan sige, at Le Mans er til at planlægge meget mere i detaljer end Nürburgring 24h er – simpelthen fordi Nürburgring 24 er en blanding af et professionelt løb og et amatørløb. Der er Le Mans mere forudsigeligt, for alle er på et rigtig højt niveau.
Det høje niveau på Le Mans blev også afgørende i sidste weekend. En defekt udstødning tvang Christensens Porsche #92 i garagen, og et minus på 20 minutter betød i sidste ende, at en særdeles lovende indsats og løbets føring blev vekslet til en hårdt tilkæmpet tiendeplads.
– Det var virkelig ærgerligt. Vi var sindssygt godt forberedte og teamet havde virkelig skruet en god bil sammen. Vores racepace var stærkt, men vi fik overhovedet ikke det ud af det, som bilen var til.
Defekten stillede også spørgsmålstegn om VM-titlen til Michael Christensen og Kevin Estre, for det var et muligt udfald, at den dansk/franske duos pointtab kunne ende med at koste dem titlen. Så galt gik det imidlertid ikke, og til slut kom den længe ventede VM-titel i hus:
– Efter defekten besluttede vi, at vi skulle sørge for, at der ikke kom flere problemer. Hvis man ser på hele den her superseason som helhed, så er vi svært tilfredse med, at vi langt hen ad vejen har understreget vores egen performance ved at være bedst. Vi har kørt med en noget sikrere strategi fra Shanghai og til nu, hvilket har kostet lidt point undervejs, men vi har hver gang vist, at vi kunne kæmpe om sejren eller podiet, og det synes jeg sætter det i perspektiv, forklarer han.
Favoritbanen
Mens Michael Christensen ikke lægger skjul på, at Le Mans i hans optik er det største løb, så er favoritbanen Nürburgring. Den store bane stiller store krav, og ikke nok med det, så er Michael Christensen tilbage ved de forsvarende vindere – og alle tiders mest succesfulde team i Nürburgring 24h – Manthey Racing.
– Nürburgring er helt klart min favoritbane. Selve løbet er sådan et, man enten elsker eller hader, for det er super svært at imponere – og rigtig nemt at fejle. Teknisk er den sindssygt svær, og man skal have mange ting til at lykkes, hvis man skal have succes her.
Og så er der teamet. Det lokale Porsche-team og deres iøjefaldende grøn/gule biler kan utvivlsomt regnes som en institution i tysk motorsport – og det forpligter, vurderer Michael Christensen.
– Manthey er i min optik det stærkeste team, der er her. De er ekstremt kvalificerede og vil kunne gøre sig i enhver serie. Sidste år vandt de her, og det er – i Porsche-termer – det team, man gerne vil være i. Det hele er ekstremt professionelt, og samtidigt har alle et meget lavt ego, hvilket er super godt at arbejde under. Kulturen i teamet er sådan, at alle lytter til hinanden og lærer af det. Og så står der en stor respekt omkring alle de gode folk vi har med her – det er virkelig et fedt team at arbejde for, forklarer han og tilføjer:
– Som kører er det alt andet lige sjovere, når man føler, at chancerne er gode, og man står stærkt. Det gør jeg her.
Vinderchancer
Årets udgave er Michael Christensens sjette deltagelse, men det har ikke lykkedes ham at vinde løbet endnu. Faktisk er den sidste danske vinder Nicki Thiim, der i 2013 sejrede med Black Falcon Mercedes.
Men spørger man Porsche-køreren, så er det i år, det skal være:
– Jeg regner med, at vi har chancer for at kunne vinde det. Vi har et godt team og lineup, så vi går bestemt efter guldet. Vi tror på muligheden – men der er lang vej!, siger han og tilføjer:
– At køre det her løb er hele tiden en afvejning mellem risiko og belønning. Det er så nemt at tage herfra som en klovn, men det er til gengæld rigtig svært at være en helt, siger han med et smil.
