Warning: Undefined array key "inner_tab" in /var/www/boxengasse.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 672
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Officielt: Peugeot henter Nick Cassidy til WEC 2026

Foto: Jaguar TCS Racing
Udgivet
Foto
Del artikel

Malthe Jakobsen og Mikkel Jensen får en ny holdkammerat hos Peugeot.

For det franske mærke har netop offentliggjort, at Formel E-stjernen Nick Cassidy næste år skal køre teamets Hypercar i FIA WEC.

Dermed vender newzealænderen tilbage til WEC, hvor han senest kørte i GTE Am-klassen for AF Corse i 2022. Det betyder samtidig et comeback til Le Mans, som Cassidy hidtil kun har kørt samme år.

– Jeg er meget stolt over at blive en del af Peugeot i FIA World Endurance Championship 2026. At køre for et så ikonisk mærke inden for langdistanceløb – især i 24-timersløbet i Le Mans – er en drømmechance. Jeg glæder mig til at bidrage til teamets ambitioner og tage udfordringen op, siger Nick Cassidy.

Den 31-årige har kørt fem sæsoner i Formel E, hvor han de seneste tre har kæmpet om titlen for Jaguar.

Cassidy ventes at fortsætte i Formel E sideløbende med WEC ligesom mange andre topkørere, og det er nok bare et spørgsmål om tid, før han også bliver offentliggjort hos et Stellantis-mærke i Formel E.

Tidligere i karrieren har Cassidy imponeret i DTM, Super Formula og Super GT.

Peugeot har endnu ikke offentliggjort, hvem Nick Cassidy skal dele bil med i WEC, ligesom det heller ikke er meldt ud, hvilken af de nuværende seks Hypercar-kørere, han erstatter.

Stoffel Vandoorne er dog flere gange blevet sat i forbindelse med det nye Genesis-projekt.

Nick Cassidy får allerede lov at teste Peugeot 9X8’eren til den kommende test på COTA efter WEC-løbet på samme bane.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode