Michelin Le Mans Cup bød i går eftermiddags på rå mængder af kaos – og det blev også et løb, som kom til at koste dommerne en meget sen aften i boksen på SPA-Francorchamps.
De sidste kendelser blev afsagt 01.45 i nat og det har betydet en del rokeringer i det samlede resultat. GMB Motorsport har således mistet den sejr, som Simon Birch og Thomas Andersen ellers kørte hjem lørdag aften. Baggrunden for en stor del af rokeringerne er den samme – nemlig forskellige forseelser under Full Course Yellow. Her skal man som bekendt nedsætte farten, men der kan godt opstå kendelser, hvis man ikke får taget nok fart af. Det gik blandt andet ud over Simon Birch.
Forseelsen kostede den midtjyske teenager et tillæg på 10 sekunder og derved blev sejr vekslet til en ottendeplads.
Det rykker Steller Motorsports og Audi op som nye vindere foran tyske Leipert Motorsport og Team Parker Racing. Jan Magnussen og Lars Pedersen i den anden GMB-Honda rykker som resultat af dette op som nummer fire på SPA.
I LMP3 og dermed det generelle klassement røg der også en podieplads på et nærmere gennemsyn.
Her mistede Luis Sanjuan og David Droux fra Cool Racing andenpladsen efter en lignende forseelse. Dermed rykker CD Sport og MV2S op på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Du kan se det reviderede resultat her.
Vi følger naturligvis European Le Mans Series og Michelin Le Mans Cup på SPA-Francorchamps hele weekenden her på sitet. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/ , så er du opdateret!