3 min. læsning

Ny svensk pole position på Texas Motor Speedway – svær kvalifikation for Christian Lundgaard

Felix Rosenqvist wins the NTT P1 Award - PPG 375 at Texas Motor Speedway - By_ Chris Jones_Large Image Without Watermark_m75507
Udgivet
Foto
Del artikel

Christian Lundgaard har lidt af en opgave foran sig i Indycars første løb på ovalbane i denne sæson, når der søndag aften dansk tid blændes op for PPG 375 på Texas Motor Speedway – hvor det til gengæld for andet år i træk er med svenske Felix Rosenqvist i pole position.

Rosenqvist satte nemlig den hurtigste gennemsnitsfart over to omgange med 22o.264 miles i timen, og sikrede sig dermed sin fjerde pole position i Indycar i karrieren. Det er en smule langsommere end sidste års pole position i 221.110 mph. Ved siden af sig i starten får Felix Rosenqvist den seksdobbelte mester Scott Dixon, som tog næstbedste snitfart i 219.972 mph, mens Alexander Rossi tog tredje startposition for Arrow McLaren foran Josef Newgarden og McLaren-kollegaen Pato O’Ward.

– Måske var det i virkeligheden meget godt, at jeg skulle køre tidligt. Jeg var nummer 10 af 28 kørere, og banen virkede til at varme op – måske det gav mig en lille fordel. Vi har altid haft det godt her på Texas Motor Speedway, men jeg tror vi har bygget videre på vores viden fra sidste års løb her. Nu må vi prøve at gøre arbejdet færdigt i morgen, sagde Felix Rosenqvist efterfølgende til Indycar.com.

Svær kvalifikation for Lundgaard

Christian Lundgaard fik en svær kvalifikation på sæsonens første ovalbane og starter som nummer 27 efter at han satte en gennemsnitshastighed på 216.210 mph. Til gengæld var der godt dansk nyt for Benjamin Pedersen, for han tog teten blandt sæsonens nye kørere og tog titlen som dagens hurtigste rookie med 13. bedste hastighed, da han kom rundt med et gennemsnit på 219.100 mph.

Benjamin Pedersen havde en hæderlig lørdag for AJ Foyt i Texas – hurtigste rookie og en plads som nummer 13 på gridden blev facit. Foto: Indycar/Penske Entertainment/Chris Jones

Set ud fra mesterskabsstillingen er der også lagt op til et spændende løb fra klokken 18.00 dansk tid søndag aften, for Marcus Ericsson havde ikke den bedste kvalifikation for Chip Ganassi Racing Honda, og den mesterskabsførende svensker starter således som nummer 16, når det går løs i morgen.

Fuld resultatliste

Indycar-sæsonens anden afdeling kan følges søndag fra klokken 18.00 på TV3 Sport. 

Husk, at du får alt om Indycar her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/ , så er du opdateret!

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode