4 min. læsning

Optakt: Indy Pro 2000 på Indianapolis Motor Speedway

Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Road to Indy har sat kursen mod Indianapolis Motor Speedway, hvor Indy Pro 2000 kører deres afdeling 5, 6 og 7. Dette gør de allerede fra i morgen, d. 13. maj., til og med lørdag d. 15. maj. Road to Indy er en sammensætning af tre serier der alle kører i de samme weekender. USF2000 er den mindste af de tre serier, Indy Pro 2000 er skridtet videre og dermed den midterste serie hvortil Indy Lights er skridtet lige for Indy Car. Danske Christian Rasmussen vandt mesterskabet i USF2000 i 2020, han kører i år i Indy Pro 2000.

Det er tæt i Indy Pro 2000-mesterskabet mellem Braden Eves, Christian Rasmussen og Hunter McElrea. Amerikanske Eves fører mesterskabet efter de to første afdelinger af sæsonen, dette gør han med 98 point. Danske Christian Rasmussen er lige nu på andenpladsen i mesterskabet med 94 point, kun 4 point efter Eves. New Zealandske McElrea er på tredjepladsen med 87 point. Der er altså med andre ord lagt op til en tæt kamp på Indianapolis, hvor hvert eneste point kan være afgørende.

Podiet fra Barber Motorsports Park med McElrea på 1. pladsen, Rasmussen på 2. pladsen og Petrov på 3. pladsen. Foto: Gavin Baker Photography/Road to Indy

Hvor
Der køres som nævnt i ovenstående sektion på Indianapolis Motor Speedway. Layoutet der køres på er ’Grand Prix’-banen, som er 3,92 kilometer lang og har 14 sving.

I denne afdeling køres der tre løb, i modsætning til de normale to. Dermed kan en fejl tidligt i weekenden koste dyrt, hvis det ikke kan fikses relativt hurtigt. Der er ikke længe mellem sessionerne, så de helt store skader eller restaureringer er der ikke tid til.

Hvornår
Tidsplanen for Indy Pro 2000 på Indianapolis ser således ud. Alle tider er konverteret til dansk tid.

Torsdag d. 13. maj
Kl. 15:05-15:55 – Test-session 1
Kl. 18:20-19:10 – Test-session 2
Kl. 21:15-21:45 – Træning 1

Fredag d. 14. maj
Kl. 14:00-14:20 – Kvalifikation 1
Kl. 17:45-18:35 – Løb 1

Lørdag d. 15. maj
Kl. 13:50-14:40 – Løb 2
Kl. 17:40-18:30 – Løb 3

Bybanen i Saint Petersburg lagde asfalten til tæt racerløb, ikke mindst mellem Eves, Rasmussen og McElrea. Foto: Gavin Baker Photography/Road to Indy

Hvem skal du holde øje med?
Vi slår naturligvis et slag for danske Christian Rasmussen. Han kører for Jay Howard Driver Development i bil nummer 1. Christian Rasmussen er som nævnt tidligere, på en andenplads i mesterskabet, det til trods for han er rookie i serien. Med to andenpladser samt en sejr ud af fire løb, er han bestemt en mand med fart i bilen.

Det er amerikanske Braden Eves bestemt også, han kører med bil nummer 91 for Exclusive Autosport. Med to pole-positions, to sejre samt det faktum at han fører mesterskabet, er han en af Christian Rasmussens største konkurrenter om sejrene.

New Zealandske Hunter McElrea kører for Pabst Racing med nummer 18. Med en enkelt sejr, én tredjeplads og ligeledes en enkelt pole-position, er han ikke langt fra Eves og Rasmussen.

Her kan du se med
Det koster ikke en krone at følge med i Road to Indy. Der er en livestream kørende på RoadtoIndy.TV eller Youtube samt livetiming på IndyPro200.com. Vi henviser til tidsplanen, hvor du har mulighed for at se hvornår de enkelte sessioner køres.

Hvordan fordeles pointene?
Der er forskel på hvor mange point en sejr giver i Indy Pro 2000, alt efter om der køres på en almindelig bane eller ovalbane.

Denne weekend køres der på ’Grand Prix’-banen, hvilket betyder at en sejr giver 30 point, andenpladsen 25 point, tredjepladsen 22 point osv. En 13. plads giver 8. point, og da der kun er tilmeldt 13 kørere til denne løbsafdeling, er køreren garanteret point så længe han eller hun gennemfører løbet.

Placering 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.
Point 30 25 22 19 17 15 14 13 12 11 10 9 8

Derudover er der tre bonus-point at hente til hvert løb.
Køreren med pole-position får ét point ekstra, køreren med den hurtigste omgang får ét ekstra point samt køreren som har ført flest omgange i løbet, får ét point ekstra.

2021-kalenderen
Løbskalenderen for Indy Pro 2000 strækker sig i år frem til slutningen af august og har ni afdelinger med i alt 18 løb.

Afdeling 1 & 2 – April 15-18 (Barber Motorsports Park)
Afdeling 3 & 4 – April 23-25 (Streets of St. Petersburg
Afdeling 5, 6 & 7 – Maj 13-15 (Indianapolis Grand Prix Circuit)
Afdeling 8 – Maj 27-28 (Lucas Oil Raceway – Oval)
Afdeling 9 & 10 – Juni 17-20 (Road America)
Afdeling 11 & 12 – Juli 1-4 (Mid-Ohio Sports Car Course)
Afdeling 13 & 14 – Juli 9-11 (Streets of Toronto)
Afdeling 15 – August 19-21 (World Wide Technology Raceway – Oval)
Afdeling 16, 17 & 18 – August 27-29 (New Jersey Motorsports Park)

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode