Men hvis man som ACO er tvunget til at udskyde Le Mans til september, hvilket er sket, så kan man prøve at gøre det næstbedste. Og det – synes jeg – ret beset, at franskmændene lykkedes med. Det skal siges, at jeg langt fra altid er enig i, hvordan de forvalter verdens fineste racerløb, men når der er noget at rose, så skal det gøres. For hvad ACO gjorde med Le Mans Virtual i den nu forgangne weekend, var at få det absolut bedste ud af situationen.

Virtual Le Mans kom på banen som et alternativ, og trods den korte tidsramme som løbet og arrangementet blev stablet på benene i, så fik man rigtig meget af den klassiske stemning fra Circuit de la Sarthe ud i stuerne, ligesom man også fik vist simracing frem på den helt store scene.

Her var det hele. Ekspertkommentatorer, international broadcast – og sågar en koncert undervejs. Altså var vi så tæt på det virkelige løb, som man kunne komme under de nuværende omstændigheder.

Hvorfor ikke gøre Le Mans Virtual til en vintertradition, så det kan køres i eksempelvist november måned, hvor det ellers er ved at være offseason?

Én til én

Det er heller ingen hemmelighed, at jeg aldrig rigtig har gjort mig i simracing. Modsat min kollega her på Boxengasse, Kim, som har kørt tusindvis af kilometer i simracing over årene.

Derfor har jeg heller ikke ejet et sæt rat og pedaler siden engang i 2008. Dengang var det ikke just et hit, og jeg blev lynhurtigt træt af det – og min entusiasme faldt på fjernstyrede biler, som jeg har kørt et væld af løb med i både ind- og udland.

Men måske det står overfor at ændre sig.

Weekendens løb så jeg hos en god ven af Boxengasse i Aalborg. Egentlig skulle vi have været en stor gruppe på Le Mans, men som alternativ valgte vi at mødes til lidt god mad og en øl – og han har netop investeret i en ny simrig med en del fine sager fra Fanatec.

Jeg må blot konstatere, at simulatoren i Aalborg gjorde oplevelsen med weekendens Le Mans Virtual til en helt anden – der er virkelig sket en landvinding i simracing, og jeg er særdeles imponeret over, hvor langt man er nået i dag. Samtidigt er det virkelig godt nyt for alle os fans, for drømmen om at kunne køre ræs lever så absolut – spørgsmålet er blot, om man vi ud at gøre sig i simracing eller købe sig en billig trackdaybil, for priserne ligger efterhånden på niveau. Og det er super sejt, hvis du spørger mig.

Var det her nøglen?

Fremtidsspørgsmålet, som jeg (og antageligt mange andre…) er spændt på at få besvaret, må derfor være følgende: Kan Le Mans Virtual være med til at løfte simracing så meget, at det kan etablere sig som en sportsgren på samme måde, som særligt Astralis’ præstationer i Counterstrike har etableret ESport i den danske sportsverden?

Jeg håber det. Det ville være godt for motorsporten over en bred kam, at der med simracing også er marked for at dyrke sporten i vinterhalvåret, og jeg håber virkelig at den succes som Le Mans Virtual var i den forgangne weekend, kan blive udgangspunktet for mere. Hvorfor ikke gøre Le Mans Virtual til en vintertradition, så det kan køres i eksempelvist november måned, hvor det ellers er ved at være offseason?

Jeg er godt med på, at der rent økonomisk og udviklingsmæssigt er stor forskel på, hvor de to grene af ESport befinder sig lige nu – men med interesse kommer økonomi, og med økonomi følger udvikling.

For som jeg ser det, så er der grundlæggende kun to ting, man som fan virkelig sad og savnede ved weekendens løb. Det er skadesmodellering og at man får følgeskader til at spille en større rolle.

Spillet tager højde for sammenstød, og selv mindre skader har indflydelse på omgangstiderne – men det er ikke visuelt at se. Og simulatoren – uanset spil – tager heller ikke helt højde for, at 24 timers kørsel efterlader en del vragdele, dækrester og sten på banen. Det er dén uforudsigelighed, der gør det virkelige løb til det, Le Mans er.

Men kommer det? Det spurgte jeg Burst ESports Jesper Nyvang Pedersen om, efter han var med til at tage den generelle andenplads – og frisk fra podiet var det i hvert fald hans vurdering.

“Jeg tror, det kommer. Man skal huske at simracing er en nichesport, og at man som udvikler oftest hellere vil kaste pengene efter en god fysik og dernæst rettigheder til at få de rigtige biler og de rigtige baner. Men med mere økonomi i hænderne på udviklerne er det noget af det, jeg forventer udviklerne tager op i fremtiden. Uanset hvad, så var løbet her et super vellykket løb, og jeg tror det er rigtig godt for sporten som helhed.”

Alt i alt en god weekend for simracing.

Jeg kan ikke afvise, at jeg glæder mig uendeligt meget til det rigtige løb til september. Men selvom Le Mans Virtual hverken kan eller skal hamle op med den ægte vare, så må jeg også sige mig imponeret over, hvad simracerne og ACO i fællesskab fik udrettet i weekenden.

Indlægget Klumme: Simracing tog skridtet op på den store scene blev først udgivet på Boxengasse.

Rebellion/Williams-teamet med profferne Louis Deletraz og Raffaele Marciello samt simracerne Nikodem Wisniewski og Kuba Brzezinski vandt med en difference på 17.781 sekunder efter en hektisk sidste time af løbet, hvor især kampen om andenpladsen fyldte.

Men egentligt kunne det være blevet meget mere for ByKolles/Burst-konstellationen, for de startede på pole og kom lovende fra start, indtil en teknisk defekt i et rat kostede teamet med danske Jesper Pedersen på holdet dyrebare minutter tidligt lørdag aften. Siden fulgte et langt, sejt træk, hvor Jesper Pedersen med holdkammeraterne Tom Dillmann, Esteban Guerrieri og Jernej Simoncic kørte sig tilbage i kampen fra en 16. plads.

– Vi er selvfølgelig glade for resultatet – det er klart, men vi er omvendt også skuffende over, at vi ikke vandt. Jeg synes vi skulle have vundet den, men de tekniske defekter spillede ind, og vi vendte tilbage efter at have været nede som nummer 16 en overgang. Det var noget af en tur, konstaterer en træt og tilfreds Jesper Pedersen overfor Boxengasse.

At opkørslen blev en realitet, tilskriver han en god strategi og hurtig, konsekvent kørsel fra hele teamet. Selvom man ikke ser de store skader på karosserierne som publikum, så er det en del af spillet RFactor 2’s fysik, og derfor er risikoen for sammenstød konstant en dyrebar trussel.

– Vi fik kørt den op, fordi vi havde god fart i bilen og kunne tage god risiko i trafikken – men risiko uden at smadre bilen. I en LMP2-bil som vores får du skadet bodywork ved den mindste kontakt, og det koster lynhurtigt 1-2 sekunder på en omgang. Du kan ikke se skaderne fysisk, men de spiller ind hos os, forklarer Jesper Pedersen.

Andenplads til Thiim og Sørensen i GTE

De øvrige seks danske deltagere stillede op i GTE. Her stak den stærkt kørende Porsche #93 med Nick Tandy, Ayhancan Guven, Joshua Rogers og Tommy Østgaard af med sejren efter en solid indsats, hvor Porschen konstant var med fremme.

Vinderne fik følgeskab af Aston Martins halvt danske bil, hvor Nicki Thiim og Lasse Sørensen delte med Richard Westbrook og Manuel Biancolilla. Aston Martins #95 kom lidt fra bagkant, og kæmpede sig undervejs frem i rækkerne, inden de i den afgørende time kunne profitere på problemer hos Porsches anden, officielle bil med #92 samt Romain Grosjeans franske team, R8G ESports Team.

R8G endte i sidste sende som treer, mens Corvette #64 med Jan Magnussen og Dennis Lind endte med at tage fjerdepladsen i klassen efter et flot comeback. Teamet startede langt nede i rækkerne, men fik med en stabil strategi indhentet meget terræn i et ellers tæt matchet GTE-felt.

Apropos tæt matchet, så led især Ferraris biler under den seneste nye BOP – og bilen gik fra at have været den hurtigste i testløbene til pludselig lige at mangle det sidste i løbet. Krydret med flere omgange tekniske problemer, så gik det hårdt ud over Ferraris #51 og #52. Nummer 51 med Nicklas Nielsen og Kasper Stoltze som de danske indslag endte på 15. pladsen i GTE, mens #52 med Charles Leclerc og Antonio Giovinazzi på holdkortet trak en kedelig 18. plads i land.

Indlægget To danske andenpladser i Le Mans Virtual blev først udgivet på Boxengasse.