I et forsøg på at skabe en billigere DTM og potentielt nye aktører, har DTM derfor satset på Class Ones setup med toliters turbomotorer, der yder op mod 650 hestekræfter. Og for godt venskabs skyld var der også lagt op til, at Super GT skulle besøge DTM i Tyskland og vice versa.

Stormøde på japansk grund

I de forgange måneder har forhandlingerne bølget frem og tilbage, og nu er det lagt fast, at der til efteråret kommer to møder på denne måde – men de bliver forskellige. Det største bliver i Japan den 23-24. november, hvor man helt udenfor Super GT-mesterskabet holder et specielt “Super GT/DTM Special Exchange Race”, som ifølge arrangørerne bliver historiens første japansk-europæiske løb med seks fabrikanter til start. Hele herligheden finder sted på Fuji Speedway, hvor 12 udvalgte biler fra Super GT’s GT500 og ligeledes 12 udvalgte biler fra DTM stiller til start.

Vi havde her på Boxengasse håbet, at man også på europæisk grund ville lave et lignende arrangement, men sådan gik det ikke helt. Der er lagt op til, at man vil åbne plads til tre Super GT-biler ved DTM-finalen på Hockenheim i oktober. Her er der lagt op til, at én bil fra hver af Super GT’s fabrikanter er på plads – altså en Lexus LC500, en Nissan GT-R og en Honda NSX.

Begge events bliver ifølge DTM.com og SuperGT.net afviklet på kontroldæk fra Hankook. Det japanske løb bliver desuden afviklet med DTM’s regelsæt, altså en weekend med to løb og ingen kørerskift i formatet. Løbene varer en time hver.

– Dette er en ny milepæl i partnerskabet mellem vores serier. Fujispeedway er en verdenskendt og moderne bane – en bane, der absolut er en værdig scene for et løb med biler fra Super GT og DTM. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke GT Associations Masaaki Bandoh og Fujispeedway for deres samarbejde, siger Gerhard Berger, der er direktør for DTM.

http://beta.boxengasse.dk/gallerier/glimt-fra-super-gt-paa-autopolis-2018/

http://beta.boxengasse.dk/artikelserier/boxengasse-x-japan/boxengasse-tager-til-super-gt/

Indlægget Super GT og DTM giver håndslag på fælles showløb blev først udgivet på Boxengasse.

Og selv om det kan lyde lidt bagvendt at køre i Japans to førende klasser på samme tid, så er det ikke destomindre det, som Cassidy gør. Med stor succes i øvrigt. I forbindelse med den seneste runde af Super GT på Autopolis, hvor vi fra Boxengasse var det eneste vestlige medie med akkreditering, tog vi chancen og fik en snak med Lexus’ newzealænder, som vandt mesterskabet i fjor og på Autopolis stemplede han for alvor ind i årets titelkamp.

Løbet i det sydlige Japan endte nemlig med at vende alt på hovedet i tabellens spidse ende. Honda og især Team Kunimitsu med Jenson Button og Naoki Yamamoto gik fra at have titlen i deres hule hånd til en situation, hvor der nu er pointlighed før finalen på Twin Ring Motegi senere i november. Faktisk havde Kunimitsu-teamet så gode kort på hånden, at de på Autopolis havde chancen for at lukke titlen før tid – hvis ellers resultaterne flaskede sig. Det gjorde de som bekendt ikke, for Hondas imponerende 1-2-3-kvalifikation blev på 300 km forvandlet til en regulær blodtud.

Lexus viste sig nemlig at være overraskende gode i racepace, hvilket særligt Kazuki Nakajima og Yuhi Sekiguchi fra AU TOM’S samt Nick Cassidy og Ryo Hirakawa fra KeePer TOM’S gav markante prøver på. Efter en lidt omdiskuteret situation, hvor AU-bilen gav lige vel god plads til KeePer-raceren blev det i hvert fald til sejr for Cassidy/Hirakawa og pointlighed til finalen. Lexus endte 1-2-3-4, mens Jenson Button og Naoki Yamamoto fik hevet en femteplads i land.

Dobbeltprogrammet

I centrum for alt dette står 24-årige Nick Cassidy. Efter enkelte løb i den europæiske Formel 3 i 2013 og 2014 tog han til det verdensberømte Macau GP og fik for alvor sit gennembrud i Formel 3, da det blev til en tredjeplads på den kinesiske kasino-ø. Her havde fremtrædende kræfter fra Toyota-teamet TOM’S i Japan set rigeligt, og som Cassidy selv udtrykker det, så faldt de i snak:

– Jeg mødte TOM’S i Macau til Formel 3, og når du pludselig befinder dig i en snak med dem, så ved du, at der er noget potentiale. Det korte af det lange blev, at jeg året efter kom til at køre for dem i den japanske F3-serie med support fra Toyota. Det blev en god sæson, og vi vandt mesterskabet (i 2015, red.). Samtidigt var der det gode ved F3, at jeg som udlænding ikke tiltrak mig den store opmærksomhed i den første sæson, så der var ro til at fokusere på opgaven og de mange nye baner. Men jeg må sgu sige, at det ændrede sig, da jeg vandt mesterskabet, tilføjer han med et grin.

Cassidy kørte allerede i 2015 i Super GT’s mindste kategori, GT300, men allerede året efter, i 2016, rykkede han med TOM’S’ satsning med Lexus op i den helt store kategori, GT500. Her er han stadig, og efter førstesæsonen i 2016 slog Cassidy hurtigt fast, at Toyota-folkene fra Gotemba havde set helt rigtigt i den unge newzealænder. En femteplads i 2016 blev fulgt op af et samlet mesterskab i 2017 – og nu, i 2018, er Cassidy igen med i kampen om guldet i Japans førende motorsportsklasse.

– Vi var heldige sidste år, for vores bil var virkelig en god pakke. De sidste løb i sæsonen var stærke, og det gav i det hele taget godt, at Lexus ramte rigtigt i 2017, som jo var første år med de nuværende regler, forklarer han.

Men Super GT er ikke den eneste klasse, som Cassidy excellerer i. Den japanske Super Formula kører han også, og var i år med i titelkampen helt til målflaget, hvor han måtte se Naoki Yamamoto løbe med titlen. Yamamoto er i øvrigt også i Super GT, hvor han deler bil med Jenson Button hos Honda.
De to biler kan lyde meget forskellige, men faktisk mener Cassidy selv ikke, at der er så langt igen fra en touringcar med 650 hk til en lynhurtig formelbil:

– Vi er en del, der kører begge klasser. Jeg er i et andet team i Super Formula end her (i Super GT, red.), men mange af mekanikerne og ingeniørerne er i begge serierne. Og faktisk er bilerne heller ikke så forskellige, som man skulle tro. Der er en del ting, vi kan tage med over – faktisk er gearingerne ikke langt fra hinanden heller. Til gengæld er der kæmpe forskel på dækkene, for her i Super GT kører vi på Bridgestone, mens Yokohama har Super Formula. Men jo, det kan bestemt lade sig gøre at køre i begge klasser uden det sådan rigtigt bliver rodet, forklarer han.

– Jeg elsker Super GT på grund af bilerne. De er lynhurtige, men det er også en bil, man virkelig kan køre tæt ræs i. Og så er der det udenom: Alle i den her serie er professionelle, og det hæver bare niveauet. Jeg synes også, det er en bil, der er nem at “fange”.

“Jeg vil vinde, det jeg kører”

For Cassidy er målet i år først og fremmest at genvinde Super GT, men spørger man ind til fremtiden for newzealænderen, så er der stadig åbent. Alligevel er der en enkelt drøm eller to, som han håber at få prøvet kræfter med snart:

– Jeg er stadig i gang med at arbejde på 2019, men jeg må sige, at jeg bare går efter at vinde det, jeg kører. TOM’S er super fede at arbejde sammen med, og jeg synes også det har været en fed oplevelse at være med fremme i Super Formula i år. Mit sådan fremtidige mål er ikke vildt defineret. Jeg vil vinde, det jeg kører, men jeg jagter ikke aktivt en karriere i F1 for eksempel. Jeg vil smaddergerne køre Daytona, og tror godt det kan blive en mulighed i 2019. Det ligger perfekt i offseason herovre. Ligeledes er der Le Mans. Det vil jeg smaddergerne prøve en dag!

Men for nu er det Super GT, og det passer Cassidy fint, forklarer han:

– Jeg elsker Super GT på grund af bilerne. De er lynhurtige, men det er også en bil, man virkelig kan køre tæt ræs i. Og så er der det udenom: Alle i den her serie er professionelle, og det hæver bare niveauet. Jeg synes også, det er en bil, der er nem at “fange”. Man bliver tvunget til at være tålmodig i Super GT, og det er i hvert fald en ting jeg har lært. Jeg kan huske et af de første løb i år på Okyama, hvor jeg var lige ved at give op, efter vi blev nummer ni i kvalifikationen. Der lærte jeg, at man aldrig skal give op, for jeg startede bilen nede fra nieren – men da jeg kørte i pit og gav bilen videre til Ryo, førte vi altså løbet!

Finale og fankultur

Noget af det, der gør Japan til et helt særligt motorsportsland er dets fans. Entusiasmen er stor, og det samme er tilgængeligheden. Faktisk er der fans i paddocken hele weekenden, ligesom gridden er åben for fans umiddelbart inden løbet. Faktisk er en søndag til SuperGT meget atypisk, for der er sjældent mere end et enkelt supportløb om morgenen, hvorefter der er en pause på et par timer, inden løbet går i gang. I den tid er meget åbent for fans, ligesom mange af kørerne er til at komme i nærheden af.

– Det er fantastisk for sporten, at der er så åbent for fans. For mig personligt er det stadig lidt specielt. Det føles bare lidt underligt, at der er så mange, der følger én herude, men det er fedt at give folk en god oplevelse, så det tager jeg med. Men som jeg også nævnte i starten, så tager det lidt tid, inden folk sådan rigtigt finder ud af, hvem man er. Der er i sig selv stor forskel på den Nick Cassidy, der begyndte i All-Japan F3 og den opmærksomhed, jeg fik ved at vinde det – og Super GT for den sags skyld.

Årets Super GT bliver afgjort på Twin Ring Motegi i næste weekend, den 11. november.

Indlægget Fra F3-talent til japansk titel-jæger blev først udgivet på Boxengasse.

Super GT er legepladsen for Honda, Nissan og Lexus i den store klasse, GT500, mens den mindre GT300-klasse også rummer deltagelse fra så forskellige producenter som Mercedes, Ferrari, Porsche, Lotus, Toyota, Audi, Nissan, Honda, BMW og Subaru. GT500 er for Super GT’s såkaldte Class One-biler, der også bliver formlen for DTM i fremtiden. Kort og godt er bilerne baseret på toliters, firecylindrede turbomotorer, som yder over 650 hestekræfter. GT300 bygger på traditionelle GT3-racere, som vi kender dem fra Europa, men også med enkelte japanske tilføjelser. Blandt andet finder man i GT300 biler, der er bygget over Toyota GT86/Subaru BRZ, her er en Lotus Evora og endda også en Toyota Mark X.

Det er også en serie, der er notorisk kendt for at levere løb og ikke mindst sæsoner, der har det med at gå helt til sidste omgang af sæsonen. Årets sæson er den 25. af slagsen for Super GT, og faktisk er det kun sket to gange tidligere, at mesterskabet har været afgjort før tid. Rent matematisk kan det også lade sig gøre i den kommende weekend, men det kræver, at resultaterne virkelig flasker sig for Honda-teamet Team Kunimitsu med Jenson Button og Naoki Yamamoto som kørere.

Button og Yamamoto kommer lige fra sæsonens første løbssejr på SUGO, mens de nærmeste udfordrere, Tomoki Nojiri og Takuya Izawa, Honda, senest sluttede som nummer to på SUGO og også er noteret for en enkelt sejr i sæsonen. Med deres 49 point har de imidlertid lidt terræn at skulle indhente på Button og Yamamoto, der aktuelt har 61.

Samtidigt er tredjeplacerede Ryo Hirakawa og Nick Cassidy fra Lexus Team KeePer TOM’S ikke langt fra at kunne blande sig i kampen om sølvet – de har 47 point lige nu.

Lykkes det for Kunimitsu, vil det i så fald være enden på en 25 år lang jagt for holdet og ikke mindst teamejer Kunimitsu Takahashi. For i de forgange 24 sæsoner har de mange gange været tæt på – men de har aldrig været mestre.

I GT300 er der også fortsat alt åbent i titelkampen. I øjeblikket føres det mesterskab af ARTA BMW med Sean Walkinshaw og Shinichi Takagi med 52 point foran de rent japanske duoer Koki Saga og Kohei Hirate i APR GT Toyota Prius samt Nobuteru Taniguchi og Tatsuya Kataoka i en Goodsmile Racing Mercedes AMG. Begge hold har 45 point.

Den engelske ekspert
Hvis du har set Super GT, der i øvrigt sendes gratis og live med engelsk kommentering på NISMO’s Youtube-kanal, så har du også stiftet bekendtskab med Sam Collins, der kommenterer løbene. Vi satte briten i stævne ved sidste weekends afdeling af WEC på Fuji Speedway, hvor Collins også var på plads. Han ser frem til at se sæsonen blive afgjort, og mener, at 2018 ikke er færdig med at overraske:

– I sidste uge var der en mid-season test på Twin Ring Motegi, som jeg også var ude at se. Med udgangspunkt i det, og hvad vi hidtil har set i år, vil jeg mene, at det er svært at tippe imod Honda. De har været stærke, men de havde virkelig en elendig testdag på Motegi. Det var enormt varmt, og de sled meget med at få deres bremser til at fungere derude, forklarer han.

Til gengæld er der også noget, som trækker op for især Button og Yamamotos indsats. Det er succesballasten. Ved løbet på Autopolis har de ét kilo per mesterskabspoint, altså 61 kilo. Det er mindre, end der var i bilen, da duoen vandt det seneste løb på SUGO:

– Det vil være en klar fordel for Kunimitsu at få en lettere bil denne gang – og til finaleløbet kører alle jo uden ballast. Jeg har aktuelt lidt svært ved at se, hvad Lexus kan gøre ved Honda, men de er faktisk også svære at tippe imod. De har i momenter vist, at de har det i sig, og særligt en kører som Heikki Kovalainen tror jeg har mere at vise frem. Og så er der Nissan. De er traditionelt stærke på Motegi, og det er jo der, finalen køres.

Den ukendte bane
En ubekendt faktor for weekendens løb er banen. Autopolis er – især grundet sin beliggenhed langt mod syd og langt ude i bjergene ikke en bane, som der bliver kørt meget på. Det gør det ekstra svært at spå om weekendens resultat, men vi fik Sam Collins til at give et bud:
– Jeg vil sige Honda, men der er et par variabler i banen. Vi har ikke set, hvad Honda kan på Autopolis, for det er en bane, som ingen rigtigt bruger til noget – ud over det her løb hvert år.

En serie med potentiale
At Super GT er lykkedes med at tiltrække højtprofilerede nationale såvel som internationale navne er en udvikling, som Sam Collins ikke tøver med at kalde en tendens.
– Højt profilerede kørere som Jenson giver serien meget mere opmærksomhed. Det er tydeligt at mærke, og vi så det også direkte på vores seertal på Youtube. Button-effekten er helt sikkert en ting, forklarer han.

Ikke destomindre er Super GT stadig en serie, der trods store europæiske navne, fuldfede fabriksindsatser og solid action stadig kæmper for at vinde indpas i Europa. Det overrasker i virkeligheden Collins lidt:

– Det store problem for Super GT er, at der sidder en stor gruppe af fans, som ikke aner, at Super GT faktisk kan ses live og on demand. Det er også en serie, du kan se forskudt uden at få resultatet smidt i hovedet, hvilket vi kan takke Youtube for. Der er en god chat ved siden af livestreamingen, og den har Youtube nu lavet, så den kører i realtid ved siden af løbet – det er helt suverænt.

Derfor er det også en Sam Collins, der har en klar opfordring til alle fans:
– I min optik er Super GT noget af det bedste motorsport, der findes lige for tiden. Der er tonsvis af action, og det er totalt uforudsigeligt. Sådan skal racing være, hvis du spørger mig!

Sam Collins peger tilmed på, at de store navne har haft deres direkte effekt på interessen – både på de livestreams, som briten selv kommenterer – såvel som interessen ude på banerne i Japan:

– Det er en klar tendens, ingen tvivl om det. Jeg er sikker på, at vi vil se flere store navne hoppe over i Super GT, og så er der jo i virkeligheden åbnet for spekulationen, siger han og følger op med to potentielle bud:
– Jeg er spændt på at se, hvor sådan en som Stoffel Vandoorne ender. Han er i god form og har i kraft af Super Formula allerede et godt navn her. Jeg kunne personligt også godt tænke mig at se en Rio Haryanto tage turen herover, men når alt kommer til alt, så er jeg sikker på, at der bliver en del muligheder for at komme i spil i GT500 til næste år.

Indlægget Boxengasse tager til… Super GT! blev først udgivet på Boxengasse.