F1: Hamilton triumferer i Storbritanniens Grand Prix med sin 9. sejr på Silverstone

Foto: Mercedes-AMG Petronas Motorsport

Lewis Hamilton har sikret sig en længe ventet og rekordsættende niende sejr ved Storbritanniens Grand Prix i et spændende løb på Silverstone tidligere i dag. Sejren sluttede en tørke for briten, som ikke har stået øverst på podiet siden 2021. Den rutinerede verdensmester holdt både Max Verstappen og Lando Norris bag sig og tog en overbevisende sejr foran hjemmebanepublikummet.

Stemningen for hjemmebanepublikummet var også god, da de allerede lørdag kunne fejre den første rent britiske top 3 i kvalifikationen i et britisk Grand Prix. Russel, Hamilton og Norris havde derfor alle de bedste forudsætninger for at kæmpe med om sejren i dagens løb.

Løbet startede med George Russell i pole position, og han fik en ganske god start, mens Hamilton hurtigt satte jagten ind på holdkammeraten. Det blev også til en spændende kamp om føringen mellem de to Mercedes-kørere og senere ligeledes McLaren-duoen, især i de skiftende vejrforhold som også skabte ravage.

Efter de første omgange begyndte feltet allerede at skifte til intermediate dækkene, hvilket medførte hyppige skift i, hvem der kunne påtage sig titlen som den førende kører. Da banen senere tørrede op, udnyttede Hamilton en tidlig pitstop-strategi ved at skifte til slicks en omgang før Norris. Dette gav ham den afgørende føring, da Norris også blev forsinket af et langsomt pitstop, hvilket også gjorde ham presset af Verstappen bagved.

Favoritten til sejren, George Russell, måtte desværre udgå af løbet på grund af problemer med raceren, til stor frustration sejrsherren i Østrig. Max Verstappen kørte suverænt på løbets døende omgange, hvor det lykkedes at tage andenpladsen fra Norris. Hamilton holdt sin føring og sikrede en følelsesladet sejr, hans første siden Saudi-Arabiens Grand Prix i 2021. Toto Wolff og resten af Mercedes teamet var også i ekstase, da de med sejren i Østrig og nu i Silverstone ligner et team som har fundet farten i raceren.


Oscar Piastri leverede ligeledes en solid præstation og sluttede på en fjerdeplads, mens Carlos Sainz fra Ferrari fulgte efter på femtepladsen. Nico Hulkenberg imponerede med en sjetteplads for Haas, som sikrede teamet utroligt vigtige point i mesterskabet.

Aston Martin havde en bedre weekend end sædvanligt, hvor Lance Stroll og Fernando Alonso sluttede på henholdsvis syvende og ottende plads. Alex Albon sikrede to værdifulde point til Williams med en niendeplads, mens Yuki Tsunoda afrundede top 10 for RB.

Pierre Gasly og George Russell måtte begge udgå.

Resultatet

Foto: FIA.com

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: