Elektriske biler og motorsport går omtrent lige så langt tilbage i historien som den benzindrevne slags. Rent faktisk var det en elektrisk drevet bil, som blev den første til at sætte en topfart på mere end svimlende 100 km/t tilbage i 1899. Det var den belgiske racerkører, Camille Jenatzy, som i sin hjemmebyggede La Jamais Contente (Den aldrig tilfredse, red.) opnåede en topfart på 105,882 km/t på en afspærret strækning udenfor Paris. Jenatzy producerede selv både elektriske biler og lastbiler i en periode, hvor elbiler så ud til at være den sikre fremtid, og hans mange rekordforsøg var udelukkende marketingstunts for at sælge flere køretøjer.

I starten af 1900-tallet tog forbrændingsmotoren over og kvalte elbilerne, og det var først i 1990’erne hvor lithium ion-batterier for alvor blev kendt, at tanker om elektriske racerbiler igen begyndte at dukke op. I slutningen af 90’erne startede amerikanerne en elektrisk drag racing-disciplin, som lever i bedste velgående mere end tyve år senere. Ved det årlige hill climb på Pikes Peak har der også i en årrække været en elektrisk klasse – det var der, Volkswagen lammetævede alle konkurrenter i år – og i 2013 var der faktisk så godt som dansk deltagelse i form af det lettiske team Drive eO. Under glasfiberen på, hvad der udvendigt lignede en danskbygget Aquila CR1, var den store Chevrolet LS7-motor og Hewland-gearkassen udskiftet med en komplet elektrisk drivlinje.

Annonce:

Det mest danske indslag i elektrisk motorsport til dato – den lettiske eO PP01, bygget over en Aquila CR1. Foto: Drive eO

Resultatet det år var ikke prangende, men to år senere vandt teamet med et andet projekt, bygget fra bunden. Det var tillige første gang, en elektrisk bil nogensinde har taget den samlede sejr på Pikes Peak.

Siden introduktionen af Formula E i 2014 er der kommet ekstra fart på udviklingen, og mens Electric GT-serien blev annonceret tilbage i 2016 med lovning om et skarpt felt på 20 ens Tesla Model S i racerudrustning, har vi endnu ikke set andet end testbilleder og pressemeddelelser bestående af varm luft. Med den nye Jaguar i-Pace eTrophy, der fungerer som opvarmning for Formula E-klassen, skal vi nok ikke forvente mange flere krampetrækninger fra Electric GT-folkene.

Til gengæld har 2018 været et spændende år for elektrisk motorsport. Den nye generation af Formula E-biler bør tages seriøst, og samtidig barsler flere løbsserier med introduktion af elektriske biler i løbet af en kort årrække. Modtagelsen er blandet, men både verdensmesterskabet i rallycross, WRX, og organisationen bag TCR-klassen arbejder målrettet mod en elektrisk fremtid.

Der er plads til elbiler på jordbanerne

Ser man nøgternt på rallycross-sporten, så giver det uhyre god mening at skifte benzinmotoren ud med elektrisk power. Rallycross består af korte, intensive og actionfyldte heats, hvor 5-6 biler kører dør mod dør på en blanding af fast og løst underlag. Det er en sport, hvor eksplosiv acceleration vinder over topfart, og med en elmotors momentkurve får selv den bedste turbomotor en udfordring på de korte strækninger.

I det franske Trophee Andros, hvor toppen af franske racerkørere dyster på små midlertidige racerbaner midt på skiløjperne, vandt Aurelién Panis for nylig over de traditionelt benzindrevne konkurrenter med en elektrisk bil. Franskmændene forventer at hele Elite Pro-klassen, som er deres øverste niveau af isracere, allerede i den kommende sæson vil bestå af 100% elektriske biler. Det er heller ikke fordi det eldrevne er nyt for dem; faktisk har der eksisteret en elektrisk klasse, Trophée Andros Electrique, siden 2007…

Ulrik Linnemann: Jeg tror, de kommer til at imponere

Én af de kørere, som kan se frem til at elbiler bliver en del af fremtiden, er Ulrik Linnemann. Den nordjyske rallycrosskører befinder sig i toppen af europæisk rallycross, og i løbet af få år kan en elektrisk racerbil være hans eneste mulighed for fortsat at dyrke sporten på topniveau. Han er ikke bange for udviklingen:

– Efter hvad jeg har hørt om de testkørsler, som de forskellige teams har foretaget, så tyder det på at elbilerne bliver endnu vildere end de nuværende Supercars. Jeg tror de kommer til at imponere, lyder det optimistisk fra nordjyden, som ikke tror at kørerne har store indvendinger mod udskiftning af motortypen:

– Nej, jeg tror ikke at det kommer til at betyde det store for os kørere. Vi vil jo alle gerne sidde i en hurtig racerbil! Men publikum kommer da helt sikkert til at mangle lyden af de buldrende benzinmotorer.

Ulrik Linnemann frygter ikke elbilernes indtog i motorsporten. Foto: Johnny Loix

Skiftet til elbiler har dog ikke været gratis for promotoren af rallycross-VM, IMG. Når 2019-sæsonen går i gang, bliver det med fravær af samtlige fabriksteams.

Peugeot har meldt ud, at de vil bruge året til at udvikle en konkurrencedygtig elbil, og det er langt fra sikkert at alle fabriksteams vender tilbage. Angiveligt på grund af absurde stigninger i omkostningerne ved skiftet til elbiler, fortæller Ulrik Linnemann:

– Som reglementet i første omgang var skruet sammen, var det meget dyrt og egentlig ikke ret attraktivt for fabriksteams, så det er nok en del af årsagen til at VM ser lidt presset ud i 2019. Vi kan kun håbe at FIA og IMG har gjort et bedre stykke arbejde efterfølgende, så der bliver større tilslutning til serien i 2020.

Af alt det, du har budt mig, TCR…

Hvis vi springer tilbage på fast grund og hælder gruset ud af skoene, så tyder det også på at touringcars inden længe skifter benzin ud med strøm. Uafhængigt af hinanden præsenterede først det svenske STCC-team, PWR Racing, en elektrisk Seat Leon, og siden kunne TCR-organisationen præsentere en elektrisk Cupra Leon TCR, samt nyheden om et nyt, elektrisk TCR-mesterskab med start i 2020.

De to biler er, trods det faktum at de er udviklet separat i hhv. Sverige og Spanien, næsten identiske. Begge biler er baghjulstrukne og har omtrent samme effekt – 0-100 km/t på 3,2 sekunder og 0-200 km/t på lige godt otte sekunder. Mens det er imponerende, at et svensk team (med support fra STCC-organisationen, red.) sætter sig for at udvikle en lynhurtig el-racer, må vi nok forvente at det bliver eTCR-versionen som i den sidste ende vil overleve – alene af dén grund, at der ligger en større organisation og sportslig struktur som grundlag for den.

Når eTCR bliver en realitet i 2020, forventer TCR-promotoren Marcello Lotti, at der er en lille håndfuld bilproducenter med til start. Selvom det er store ord, så er det ikke første gang, Lotti har leveret varen. Husk bare, at han proklamerede at TCR ville blive stort med masser af producenter og regionale mesterskaber. Det gik vist meget godt.

Sådan så det ud, da PWR Racing præsenterede deres bud på en elektrisk STCC-racer:

Og det giver jo mening, hvis vi lige hopper tilbage til den første del af elbils-temaet. For sportens eksistensberettigelse ligger i at agere udviklingsplatform til gadebiler. Touringcars er (næsten) gadebiler, så kan man få en (endnu ikke offentliggjort, men mon ikke…, red.) VW e-Golf eTCR til at køre stærkt og længe på racerbanen, så må det forventes at gadebilen også kan nogle tricks.

Kald det udvikling af morgendagens gadebil, eller vær kynisk og kald det iskold markedsføring. Uanset hvad, så står næsten samtlige bilproducenter i dag på spring for at skilte med deres elektriske ideer og miljøvenlige tankegang.

Markedsføringen vil man kunne få med en elektrisk touringcarklasse, hvor en kedelig Hyundai Kona vil få noget af et løft, hvis den med 600 hestekræfter giver bøllebank til en VW e-Golf eller Cupra Leon eTCR. Noget andet, en elektrisk touringcar også har potentiale til at levere, er underholdning. Lynhurtig acceleration og fuld power til små sprintløb på 15 minutter lyder som en simpel, men uhyre effektiv opskrift på godt race. Batterierne kan oplades på en times tid, og kørerne vil få rigeligt at se til med de tungere biler.

Det hele afhænger i den sidste ende af den faktor, man næsten altid når tilbage til i motorsport: Økonomien.

Det er ikke billigt at udvikle en racerbil, og det er stensikkert at det ikke gør udviklingsprocessen hverken hurtigere eller billigere, når man insisterer på at montere elmotorer og battericeller. Derfor varer det nok nogle år, før de første regionale eTCR-serier ser dagens lys – til gengæld er vores gæt, at man godt kan forvente, at det er gennem touringcars og rallycross at de første nationale elbilsmesterskaber dukker op.

I næste, dystre afsnit af vores tema om elektrisk motorsport tager vi et kig på teknikken i en elektrisk racerbil. Det bliver fyldt med … spænding.

(Undskyld, red.)

Annonce:

Forfatter: Kim Gripping

Motorsportsfotograf og forhenværende PR-ansvarlig for flere kørere og teams i ind- og udland, blandt andet Morten Dons under hans år i European Le Mans Series. Brænder for den gode historie og de skæve vinkler.

Leave a Reply