Tre ting, du bør gøre til Le Mans

Annonce:

Uanset om du kører i egen bil, i bus eller måske er fløjet til Le Mans førhen, så er der begivenheder og ting, du formentlig er gået glip af. Måske af logistiske årsager – eller måske bare på grund af tiden. Le Mans er en folkefest, og den varer reelt en hel uge, men mange danske rejseselskaber tilbyder oftest pakker, hvor man ankommer onsdag eller torsdag.

Her på Boxengasse mener vi, at festen sagtens kan holde en uge – og den leverer varen hele vejen. Uden yderligere snak vil vi her præsentere tre arrangementer, du bør overveje, men næppe har deltaget i:

Les R’Hunaudières:
Udover at være det franske navn for Mulsanne-langsiden, Hunaudières på fransk, så er det også en oplagt mulighed for at se et flot udvalg af sjældne biler i en helt afslappet kulisse. Tirsdag byder nemlig ikke på meget program i 24-timersløbet, hvor der fortsat er teknisk kontrol inde i centrum af Le Mans. Kører du derimod ud til den hyggelige forstadsby Ruadin, så løber du direkte ind i et biltræf, der er noget lidt ud over det vanlige.

Temaet er skiftende hvert år. I år er temaet Ford, mens det i fjor var et Ferrari-træf. Sidstnævnte var en enorm oplevelse, for det vrimlede virkelig med alt hjertet begærer af Ferraris ypperste – F40 inklusive.

Du finder Les R’Hunaudières på Place Francois Mitterand i Ruaudin. Postnummeret er 72230.
Se mere her: https://www.facebook.com/Les-RHunaudi%C3%A8res-918096274899495/?ref=br_rs.

Foto: Niklas Majgaard

Teknisk kontrol:
Dette tip er også til de, der møder tidligt op på Le Mans. Generelt er det et af mine bedste fif – har du ferie nok til at tage en uge til Le Mans, så brug en uge. Mandag og tirsdag er den tekniske kontrol i gang inde midt i Le Mans. Der er ikke lige så absurd mange tilskuere som til fredagens parade – med andre ord er det din fremmeste mulighed for at komme helt tæt på biler og kørere, når de første billeder tages.

Det er også om mandagen ACO afslører de traditionelle håndaftryk fra sidste års vindere. Aftrykkene sidder i en gylden flise – der er en flise for hvert år inde i byen.

Er du tidligt på færde, er det også en god mulighed for at se hele løbet vokse omkring dig.

Foto: Niklas Majgaard

Classic British Welcome:
Et andet legendarisk træf afholdes altid om fredagen. Det er Classic British Welcome, der finder sted i forstaden Saint Saturnin. Vil du se et væld af sportsvogne fra alle verdensdele i en totalt afslappet atmosfære, så bliver du på ingen måde skuffet her. Der kommer gerne over 1000 biler. Ligesom til Les R’Hunaudiéres, så er der et årligt tema, hvor et særligt mærke fremhæves, og arrangementet har hvert år en æresgæst. Et meget traditionsrigt event, som altid er gratis.

Se mere på http://www.classicbw.org.

Foto: Classic British Welcome

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen