Det handler om konkurrence. Sund konkurrence.
Det, der ifølge Tronsøskolens instruktører og undervisere har fået motorsporten til at blomstre som et efterskolefag er, at der er et konkurrencelement – men ikke mere, end at alle hjælpes ad. Det er en helt afgørende læring, som starter fra dag ét på skoleåret og fortsætter helt til afslutningen.
I Grindsted har de nemlig vendt den evige konkurrenceformel på hovedet. I motorsport er der en tendens til at mange gemmer de bedste tricks til sig selv – men samarbejde er en dyd, mener instruktør Tommy Schröter:
– Det adskiller sig ret meget fra sporten som den generelt er, for her er indstillingen, at de altså selv skal lære at stå med tingene. Herude er der ikke et hold forældre, som står og laver det hele. Tronsøskolen er faktisk lige modsat det, der ellers sker i sporten, for tankegangen er, at alle skal kunne hjælpes ad, og at konkurrenter snarere er kolleger.
Det sjove og det seriøse
Fokus er imidlertid sådan, at man ikke tager på gokartlinjen og står over en gokart 24/7. Skolen skal passes – men at de gode afbræk er karting i stedet for computerspil har haft en stor effekt.
Skoletræthed blev vendt til noget positivt, for når der er en motivation i den anden ende af timen, så er der også mere at kæmpe for. Det mener Axel Wiingaard:
– Jeg hørte først om skolen fra en anden, der havde gået her. Det lød som en fed løsning, for jeg var lidt skoletræt, så der skulle ske noget nyt. Det gjorde der også, og det har virkelig levet op til forventningerne. Det giver en fed motivation, at man kan kombinere sin sport med skolen på den her måde, forklarer han og fortsætter:
– Skoledagen er meget anderledes, for karting giver noget fri luft, hvor man ikke bliver så skoletræt. Men hvad jeg gør efter det her, ved jeg ikke. Det er småt med uddannelser, der tager hensyn til ens sport, så det bliver anderledes at skulle være i til den tid. Men undervisningen har helt klart virket. Jeg har fundet mere end et sekund på alt det her, så det har bare været rigtig fedt at nogen med så megen viden deler ud.
At det bliver mærkeligt at komme videre til en skoledag, hvor der ikke står en toptunet kart klar udenfor døren, er en vinkel, som Marius Gejlsbjerg deler. Marius har nu to år bag sig på Tronsø og har i den tid lært utroligt meget om karting. Nu skal han videre på den kombinerede erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelse EUX:
– Jeg er her på andet år, så jeg skal videre – og har tænkt en del på, hvordan det kunne gøres. Det bliver svært at sige stop nu. Jeg håber at kunne køre ved siden af uddannelsen, men nu vil jeg starte der og se hvad det bliver til. Jeg skal på EUX efter sommerferien.
Også for Marius var skoletræthed et tema, da han startede på skolen, men det har ændret sig:
– Min interesse for motorsport går langt tilbage, men kom først rigtigt i gang for et par år siden. Jeg kørte lidt udlejningskart, og så endte vi i 2017 med at købe en racerkart i stedet, siger han og fortsætter:
– Jeg var meget skoletræt og ville gerne på efterskole, og faldt så over det her en dag, hvor min far spurgte, om der da ikke var en efterskole med et speciale i netop karting. Jeg søgte pladsen i 2016 og kom ind i 2017. Det er mega fedt og giver rigtig meget at være med her. Du har din egen kart med, og passer her på skolen både det vigtige og det sjove på samme tid, hvilket jeg synes har været en meget fed chance at få, slår Marius Gejlsbjerg fast.
Mentalt overskud
En ting, som også fylder en del på linjen, er arbejdet på det mentale plan. Som sportscoach gør Tommy Schröter meget ud af at få den mentale side fintunet. Tesen er, at det ikke kun kræver en hurtig kart og en hurtig kører at få resultaterne hjem.
– Vi bruger en del tid på at arbejde med eleverne rent mentalt. Det bliver blandt andet til trivselssamtaler, og vi forsøger i det hele taget at give dem de rigtige rammer. Man forsøger jo altid at lave en hurtigere kart, men det er altså ikke kun karten, der skal fungere. Det skal køreren også, og det er oftest sådan, at den glade kører også er den bedste.
Der skal ro og fokus til. I værkstedet er mobilerne smidt helt til siden, og spørger man underviser Dennis Hedegaard, så er det vigtigt at få skabt et frirum fra – meget apropos – konkurrencen på de sociale medier:
– De unge har altid meget i hovedet. Jeg tror, det er en samfundsting, for det virker som om 60 procent af alle render rundt med et lavt selvværd, og det forsøger vi at gøre noget aktivt ved. Vi ville virkelig ønske, at alle kunne få muligheden for at udvikle sig i en ramme som den her – man må erkende, at det er en svær kamp at måle sig med alt det perfekte, man ser på Instagram og hvad ved jeg. Kunne der komme mere ro på ude i virkeligheden, så tror jeg, der ville ske nogle ting, forklarer han.
