FIA WEC har i nogen tid lidt under den økonomiske spiral, der i virkeligheden præger mange motorsportsklasser med åben udvikling. Det søger ACO at gøre noget ved, og udgav et første – omend noget ukonkret og vagt bud på Le Mans i år. Men hvad skal der egentligt ske – og rettere, hvad er der allerede sket?
Hver gang et nyt reglement eller en ny formel indsættes i en klasse, så begynder udviklingskapløbet. Den slags koster penge, men man får – forhåbentligt – nogle stabile og gode løb i flere sæsoner. Gode løb, som på et tidspunkt bliver ramt af et prisniveau, som sætter en stopper for det hele. Når prisniveauet for at være den hurtigste producent overstiger interessen/sponsorpotentialet/markedet, og så opstår problemerne så småt.
Det er til dels grunden til vi i øjeblikket kun har Toyota som den ledende fabrikant i WEC, ligesom andre serier i øvrigt også er ude i spareøvelser for at gøre sig mere attraktive for investering. Tyske DTM’s kommende skifte til Class One-reglementet og deraf et nyt samarbejde med Japans modsvar, Super GT, er et andet eksempel på at man har truffet en markant beslutning, fordi prisniveauet er løbet fra en serie. Dette er dog først helt indført i 2020.
Flankeret af Volkswagen AG’s dieselskandale i 2015 trak Audi sig fra LMP1-Hybrid. Officielt på grund af den potentielt store økonomiske lussing, som VAG nærmede sig, men en anden forklaring kunne også være, at diesel ikke længere ville være lig med god PR i en verden, hvor dieselbilen pludselig faldt i anseelse over natten.
Uanset hvad, så var det begyndelsen til en nedadgående spiral for WEC, der på dette tidspunkt bød på et ægte våbenkapløb mellem Audi, Porsche og Toyota. I dag er kun Toyota tilbage i serien, og man må derfor spørge sig selv, hvad der skal til. Det samme har ACO gjort, og det løftede de sløret for på pressemødet i juni.
Hvornår sker der noget?
Det næste er så, hvornår vi får noget mere konkret information fra franskmændene, for der er helt ærligt ikke kommet meget reel information siden. Hvad vi allerede ved, er hvad visionen er.
Tanken er, at man med en ny homologering af bilerne og et nyt sæt regler vil bringe en ny topklasse på banen, som naturligt kan begrænse udgiftsniveauet. FIA har også slået fast, at stabiliteten er vigtig for at skaffe interessenter – hvorfor reglementet ventes at skulle køre i fem år eller mere.
Det er stadig alles gæt, hvornår der kommer fakta på bordet, men faktum er, at det snart skal til at ske. Med et første løb under den nye formel i september 2020 er der kun knapt to år til at designe bilerne – og skal der samtidigt træffes en ledelsesbeslutning om at gå ind i WEC, så løber sandet for alvor stærkt i timeglasset.
Hvem er i spil?
Et af de mere kvalificerede gæt i branchen kommer i øjeblikket fra britiske Dailysportscar, som traditionelt er meget velinformerede. De peger på kilder i franske ACO og siger, at der godt kan ske noget på FIA’s stormøde i december måned. Samme britiske medie peger også på, at producenterne Toyota, Aston Martin, McLaren, Ferrari, Ford og BMW alle er med i diskussionen om fremtidens fremmeste sportsvogne.
Hvad er der i bilerne?
Klassen fortsætter som i dag med at bruge hybridteknologi og KERS, med en ambition om tider på cirka 3.20 på Le Mans – altså nogle sekunder langsommere end i dag. KERS-systemet skal findes i en produktionsbil – igen for at begrænse priserne, og endelig er der frit motorvalg. Håbet er, ifølge FIA, at dette er en opskrift, der kan tiltrække producenterne og frem for alt blive en rullende reklamesøjle for selvsamme producenters ultimative biler. Således sagde FIA-præsidenten Jean Todt følgende ved lanceringen på Le Mans:
– Det nye reglement træder i kraft til sæsonen 2020/2021, og vil give langdistanceracing en langsigtet og stabil platform, som fortsat vil være en priseffektiv scene at vise fremtidens teknologier på.
Det er lidt samme øvelse, som vi senest så fra midt i 90’erne og frem mod slutningen af 90’erne. Den ikoniske McLaren F1 GTR vandt for eksempel Le Mans sammenlagt i 1995, og i årene fremefter var datidens superbiler fra gaden også nært beslægtet med de biler, man blandt andet så være hurtigst på Le Mans.
Håbene er således store, hvilket WEC-chefen Gerard Neveu ikke var sen til at pointere ved selvsamme præsentation:
– Vi er sikre på, at vi vil se et stigende antal producenter og teams af højeste klasse i WEC, og at de rette elementer er på plads for at give dem chancen for at konkurrere på det højest mulige niveau – med Le Mans som kronen på værket.
Er fem sæsoner nok?
En anden potentiel udfordring, som vi her på Boxengasse glæder os til at se franskmændenes løsning på, er, at man allerede har offentliggjort, hvad der skal ske bagefter disse hypercars. Til den tid vil man nemlig åbne for brintbiler, hvilket Audi på rygteplan skulle være særdeles interesserede i. Derfor er Audi og til dels også BMW outsidere i det her spil. Audi har en solid interesse i at producere en vindende brintbil, og det virker umiddelbart også som en meget god business case for BMW. Måske endda inden 2024?
Alt dette afføder naturligvis endnu et spørgsmål til ACO og FIA. Hvor smart er det egentligt at lave en såkaldt langsigtet plan for det, man anser som den førende klasse i sportscars, når den teknisk set lanceres med en udløbsdato, inden nogen overhovedet har bygget en bil. Er det godt nok, at man som fabrikant kan investere stort i at bygge en succesfuld racerbil, som vil være relevant fra 2020 til 2024 – men at man derefter risikerer at blive blæst helt ud af enhver form for god PR, når andre kommer bragende med brintbiler i 2024 eller måske før? Er fem sæsoner virkelig nok?
Det nedslående svar er, at ACO og FIA har det næste træk, og vi venter i spænding på det!
Her kan du se hele pressemødet fra juni: