2 min. læsning

Asian Le Mans Series klar med rekordtilmelding

Asian Le Mans Series 4 Hours of Sepang Race 1 Start
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Når Asian Le Mans Series åbner for 2025/2026-sæsonen i december, så er det med fuldt hus og ny rekord for serien – 48 biler er skrevet op til sæsonen på tværs af LMP2, LMP3 og GT3. Derudover bliver det også med alle tre forsvarende mesterskabsvindende teams tilbage i serien, og fremfor alt, så bliver det med stor fremgang i flere af klasserne.

Med 16 biler til start i LMP2 er her en stor fremgang, og GT3 bliver med 22 biler seriens største. Den får deltagelse fra Aston Martin, BMW, Corvette, Ferrari, McLaren, Mercedes og Porsche.

Danske High Class Racing er klar med to prototyper i serien denne gang. I LMP2 får de startnummer #49, og har indtil videre udnævnt Jens Reno Møller til bilen, som han også skal dele med Gustavo Menezes. En tredjekører er der ikke på bilen endnu.

LMP3 stiller det danske team også i. Startnummeret bliver 94, og indtil videre er Anders Fjordbach eneste kører udnævnt.

Flere danske kørere er klar

I LMP2 er Michael Jensen også klar til ny kamp i den asiatiske serie. Jensen er med Algarve Pro Racing og er indtil videre eneste kører udnævnt på startnummer 25. Det er én af to LMP2-racere fra Algarve-teamet. Og derudover har Crowdstrike Racing også sat holdet. Malthe Jakobsen figurerer ikke på den officielle deltagerliste endnu, men har her til formiddag bekræftet, at han kører Asian Le Mans Series sammen med George Kurtz og Louis Deletraz.

I GT3 er det indtil videre eneste danske navn Marco Sørensen, som Aston Martins EBM-team stiller op med. Sørensen skal dele bil med Anderson Tonato og Jamie Day, og de kører naturligvis i en Vantage AMR GT3-racer.

Kalenderen i Asian Le Mans Series byder i denne omgang på seks løb á tre weekender. Først et dobbeltløb på Sepang i Malaysia den 12-14. december, og på den anden side af nytår gælder det Dubai Autodrome og Yas Marina Circuit henholdsvis den 30. januar – 1. februar samt den 6-8. februar.

Fuld deltagerliste finder du her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode