F1 og General Motors har løftet sløret for det, man kalder en principiel aftale – som skal gøre amerikanerne til F1’s 11. team fra 2026. Tanken er, at GM vil i F1 med Cadillac som brand, og det hænger selvsagt sammen med den stærkt stigende amerikanske interesse i sporten.
Og det er nu blevet til et bud på en aftale efter godt et års forhandlinger – et udfald, som glæder Liberty Medias CEO, Greg Maffei:
– Med F1’s fortsatte vækstplaner i USA, har vi altid haft i tankerne at inkludere et stort, amerikansk brand på gridden. Og med GM/Cadillac plus General Motors som en fremtidig motorleverandør mener vi, at det vil øge interessen i sporten endnu mere. Med den her annoncering anerkender vi også GM’s store indsats for at blive klar til F1, og vi ser spændt frem mod at gøre det fuldgyldigt i 2026 med et team fra GM og Cadillac.