2 min. læsning

High Class Racing går ind i Intercontinental GT Challenge

SnapInsta.to_583048711_18368865790085860_5913281221617814327_n.jpg
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Det danske team stiller i den komplette Intercontinental GT Challenge med Anders Fjordbach og kinesiske Kerong Li. Det kommer som en ny tilføjelse til en sæson, som allerede i december i år starter med LMP2 i Asian Le Mans Series, hvor Gustavo Menezes, Jens Reno Møller og Theodor Jensen skal køre de fire firetimersløb for det danske team.

Men nyt er til gengæld indsatsen i IGTC. Det er Kerong Li, som har bragt nyheden på banen på Instagram, og planen er tilsyneladende at køre den komplette sæson i IGTC.
Det vil også betyde, at vi får det kinesisk/danske samarbejde at se til start i 24 Hours of SPA og Nürburgring 24h. Nürburgring 24h blev i 2024 en del af IGTC-kalenderen, og tjener som ét af de tre helt store højdepunkter i kalenderen.
Foruden Spa og Nürburgring er der også sæsonpremieren Bathurst 12h. Den køres i februar, og tæller også med i mesterskabet.

Det er småt med yderligere info end dette, men tyske GT-Place beretter, at Li oprindeligt også havde tagget to andre kinesiske kørere i sit opslag, hvorfor Bob Yuan og Ye Hong Li potentielt må regnes som et helt okay bud på den anden halvdel af lineuppet i High Class Racings kommende indsats.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode