IndyCar: Weekenden på Road America byder endnu engang på spænding

Foto: Penske Entertainment: Joe Skibinski

Denne weekend på Road America har allerede været præget dramatik. Specielt Josef Newgardens voldsomme uheld i kvalifikationen bekræfter at den legendariske bane ikke er helt nem at mestre. Se videoen nederst i artiklen.

I centrum for begivenhederne har vi ligeledes set Alex Palou og Linus Lundqvist, der begge har markeret sig som stærkte bud på en sejr i dagens løb, da de har brillieret i træningen og kvalifikationen.

Træningen

Fredagens træning fremhævede endnu engang Alex Palou’s dominans på Road America. Køreren fra Chip Ganassi Racing satte den hurtigste tid med 1:43.1709 i sin #10 DHL Honda. Palou har tidligere sejret på denne bane i både 2021 og 2023, og han har i sinde at tilføje 2024 til den statistik.

Colton Herta fra Andretti Global var dog ikke langt efter med en tid på 1:43.2506, mens Santino Ferrucci fra AJ Foyt Racing sikrede sig tredjepladsen med 1:43.3618.

Andre bemærkelsesværdige præstationer i træningen inkluderer Josef Newgarden, der efter en skuffende 26. plads i Detroit kom stærkt tilbage med en fjerdeplads, og mesterskabslederen Scott Dixon, som sluttede på sjettepladsen. Rookie Luca Ghiotto var hurtigst blandt debutanterne med en 17. plads.


Christian Lundgaard fra Rahal Letterman Lanigan Racing leverede en stærk indsats og sluttede som nummer fem med en tid på 1:43.3984.

Mange kørere fandt både græs og grus i ydersvinget ved sving 14. Romain Grosjean nåede også at ryge i dækbarrieren og udløste et 19 minutters langt rødt flag. Han kom ikke tilskade i uheldet.

Både sol og regn er det allerede blevet til på Road America. Vejrudsigten for dagens løb ser også uvis ud. Foto: Penske Entertainment: James Black

Kvalifikationen

Lørdagens kvalifikation var præget af skiftende vejrforhold, der skabte ekstra udfordringer for kørerne. Linus Lundqvist fra Chip Ganassi Racing imponerede ved at sikre sin første pole position i IndyCar med en tid på 1:45.1519. Dette markerede flere “første gang i karrieren” for Lundqvist: første gang i Top 12, første gang i Firestone Fast Six og første pole position.

Colton Herta fortsatte sin stærke weekend ved at kvalificere sig som nummer to med en tid på 1:45.2913, mens Marcus Armstrong, også fra Chip Ganassi Racing, tog tredjepladsen med 1:45.6592. Kyle Kirkwood fra Andretti Global kvalificerede sig som nummer fire.

Will Power og Josef Newgarden fra Team Penske starter som henholdsvis femte og sjette, på trods af at begge kørere mistede deres bedste tider på grund af røde flag. Christian Lundgaard, som havde en stærk træning, kvalificerede sig som nummer 13 og håber på at kunne kæmpe sig op gennem feltet på de første omgang, som han tidligere har vist han er stærk på.

Christian Rasmussen kvalificerede sig som nummer 16 med en tid på 2:02.0944, hvilket var den tredje bedste tid for feltets rookies.

Resultatet for kvalifikationen

Foto: Indycar.com

Newgardens store crash i kvalifikationen

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: