3 min. læsning

F1: George Russell vinder i Singapore, McLaren sikrer konstruktørtitlen med 6 løb tilbage!

Formel 1 - Mercedes-AMG PETRONAS F1 Team, Großer Preis von Singapur 2025. George Russell 

Formula One - Mercedes-AMG PETRONAS F1 Team, 2025 Singapore Grand Prix. George Russell
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Opdateret med straffen til Hamilton*

George Russell tog sejren i Singapores Grand Prix og konverterede sin pole position til løbssejr på fortrinlig vis. Samtidig indkasserede McLaren nok point til at sikre sig konstruktørmesterskabet for andet år i træk, og endda med seks løb tilbage i sæsonen. Der er dog ikke nødvendigvis fejring for alle pengene hos McLaren, som efter løbet skal have en hård intern nedtalt efter kontakten i sving 3 mellem Lando Norris og Oscar Piastri.

Starten blev afgørende, Russell i front

Vi har stiftet bekendtskab med Marina Bay mange gange nu, og det er en bane som enten ender med fantastisk racerløb eller det stik modsatte. Og det blev desværre tydeligt efter de første par omgange, at dette løb hører til i den sidste kategori.

George Russel fik en suveræn god start, præcis det briten havde lagt grundlaget for i lørdagens kvalifikation. Herfra stak han af i front, og vi så ham kun få gange på tv’et før han tog det ternede flag.

Bag ham derimod udspillede sig løbets måske mest dramatiske øjeblik. Lando Norris fik en god start og befandt sig side om side med holdkammeraten og mesterskabsførende Piastri. Ind i sving 3 blev pladsen så trang, at Norris frontvinge ramte Max Verstappens diffuser, værste gik det dog ud over briten, som måtte køre det resterende af løbet med en delvists ødelagt frontvinge.

Kollisionen med Verstappen sendte dog Norris direkte ind i hjulet på Piastri, som efterfølgende blev skubbet meget tæt på væggen. En Ocon-Perez situation dog uden nogen rent faktisk endte i væggen.

Australieren var hurtigt på radioen med frustrationer over Norris, men teamet lukkede den hurtigt ned, så den kunne tages bag lukkede døre efter løbet. Herfra hørte vi stort set intet til Piastri resten af løbet. Måske fejringen af mesterskabet afværger den helt store diskussion bag lukkede døre?

  1. George Russell – Mercedes

  2. Max Verstappen – Red Bull

  3. Lando Norris – McLaren

  4. Oscar Piastri – McLaren

  5. Kimi Antonelli – Mercedes

  6. Charles Leclerc – Ferrari

  7. Fernando Alonso – Aston Martin

  8. Lewis Hamilton – Ferrari (+5 sek. straf)

  9. Oliver Bearman – Haas

  10. Carlos Sainz – Williams

Verstappen fastholdt andenpladsen trods problemer

Max Verstappen blev toer efter at have kæmpet med en række tekniske udfordringer undervejs. Han rapporterede blandt andet om problemer med synkroniseringen af nedgearingerne men også om bremsebalancen. Bremsebalancen var i en periode så ringe, at han meldte om nedbremsningerne var som at trække håndbremsen.

Han formåede dog at få Red Bull raceren fint over målstregen til en andenplads, præcis samme sted som han startede løbet. Undervej i løbet var han og Norris ellers de som gav mest drama for pengene, da de to gange i de resterende 50 omgange var side om side.

Norris sikrede sig tredjepladsen og Piastri fjerdepladsen. Mere end rigeligt for at sikre holdet konstruktørtitlen.

Med 650 point og nærmeste konkurrent, Mercedes med 325 point, kunne McLaren i aften fejre konstruktørtilen med bravour! Foto: Steven Tee/LAT Images

Straf til Hamilton ændrer stillingen

Lewis Hamilton krydsede målstregen som nummer syv, men modtog efterfølgende en straf på fem sekunder for gentagne gange at skære sving af, specielt de chikaner som Marina Bay har flere steder. En degradering betyder at Fernando Alonso avancerer til syvendepladsen mens Hamilton officielt får ottendepladsen.

Det sene pitstop til de helt bløde dæk, betød også Hamilton kortvarigt havde meget fart på. Han satte løbets hurtigste omgang med tiden 1:33.808 på omgang 48. 11 omgange før hans bremser gav op.

Kimi Antonelli sluttede som nummer fem i sin første start i Singapore og hentede vigtige point til Mercedes i mesterskabet. Charles Leclerc blev nummer seks, mens Oliver Bearman og Carlos Sainz tog de sidste pointplaceringer. Sainz startede ellers fra bageste række efter Williams’ diskvalifikation efter kvalifikationen.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode