Max Verstappen triumferede ved Spaniens Grand Prix og vandt løbet efter en intens kamp med McLarens Lando Norris. Dette markerede Verstappens syvende sejr alene i 2024. Lewis Hamilton nåede også med en tur på podiet, dette for første gang i 2024.
Løbsstarten var nervepirrende. Med Lando Norris på pole position lignede det, at weekendens hurtigste bil blot ville komme flyvende fra start. Men på vej ind i første sving kom George Russel ud af det blå på ydersiden og overraskede alle, hvorefter briten kunne pryde sig med at føre løbet efter blot 600 meter. Også Verstappen kom forbi Norris, som må siges ikke at have fået den start han drømte om.
Verstappen fik efter blot tre omgange også krammet på George Russel, som blev degraderet til en andenplads, da hollænderen stak afsted i front, som vi har oplevet det så mange gange før.
Lando Norris, der havde beskrevet sin kvalifikationsomgang som “perfekt”, mistede meget tid bag Russell på de tidlige omgange, hvilket kom til at påvirke hans kamp om løbssejren til sidst.
Verstappen kontrollerede løbet effektivt og beholdt føringen, selvom pitstop strategierne resulterede i flere skift om føringen. Med et sæt nye bløde dæk til den sidste del af løbet, holdt Verstappen sin position trods et langsomt pitstop på 3,6 sekunder.
Norris kæmpede længe for at indhente Verstappen, men kunne ikke matche hollænderens tempo i de sidste og afgørende omgange.
Som skrevet indledningsvist sikrede Lewis Hamilton sig sin første podieplacering i sæsonen efter spændende kampe med Carlos Sainz. George Russell kom i mål som nummer fire og klagede meget over sine hårde dæk sidst i løbet.
Ferrari-kørerne Charles Leclerc og Carlos Sainz havde også lige kontroverser på banen, men endte som henholdsvis nummer fem og seks.
Sergio Perez fra Red Bull gjorde fremskridt fra en startposition som nummer 11 til en ottendeplads efter en sen overhaling af Gasly.
Alpine-køreren Pierre Gasly tog en fortjent niendeplads, mens holdkammeraten Esteban Ocon sikrede sig point med en tiendeplads.
Nico Hulkenberg fra Haas blev nummer 11, på trods af en fem sekunders straf for at have kørt for hurtigt i pitten.
Fernando Alonso sluttede som nummer 12 i en vanskelig weekend for Aston Martin. Zhou Guanyu kom i mål som nummer 13 foran Alonsos holdkammerat Lance Stroll. Daniel Ricciardo sluttede på 15. pladsen efter en udfordrende weekend med nye opdateringer til RB-bilen.
Meget uvant Formel 1 i disse dage, så havde vi hverken gule flag eller safety cars i denne 2024 udgave af Spaniens Grand Prix. Derudover fortsatte det uvante med, at der ikke udgik én eneste bil i løbet.
Løbsresultatet