Formel 1 har revet den gamle regelbog i stykker og gennemført den måske største ændring i sportens mere end 75 år lange historie. Det har potentiale til at vende op og ned på styrkeforholdet mellem holdene i 2026.
Ny motor, nye biler, nye knapper og nye begreber – nyt, nyt, nyt! Hvad er ‘Active Aero’, ‘Overtake’, ‘Boost’, ‘Recharge’ og ‘Super Clipping’, og hvor blev DRS’en af?
Det er altid fascinerende at se, hvordan de forskellige hold tolker og håndterer sådan en kæmpe omvæltning, og der venter både hold og kørere en enorm opgave med at lære alle de nye tricks hurtigere og bedre end konkurrenterne.
Boxengasse guider dig gennem alt, du skal vide om det nye reglement i Formel 1 2026.
Du kan også høre hele gennemgangen af det nye reglement i vores podcast, som du finder herunder eller i din foretrukne podcastapp.
De visuelle ændringer
2026-generationen af Formel 1-biler har været en tur i tørretumbleren. Bilerne er smallere, kortere, lettere og med kortere akselafstand. Det gør dem mere adrætte, hvilket forhåbentlig giver bedre og mere seværdigt racerløb.
- Akselafstanden er 20 cm kortere
- Bilens bredde er 10 cm smallere
- Vægten er reduceret med 30 kg
- Samtidig er dækkene blevet smallere (2,5 cm foran og 3 cm bagpå)
Bilernes nye minimumsvægt inklusiv kører er nu 768 kg, som flere hold angiveligt kæmper med at få bilen helt ned på. Derfor bliver en del af udviklingskapløbet i år også vægtreducering.
På trods af, at bilerne er blevet lettere end 2022-2025-bilerne, så vejer de stadig markant mere end for eksempelvis 20 år siden. Michael Schumachers Ferrari F2005 havde en minimumsvægt på 605 kg. Det er selvfølgelig både forbedret sikkerhed og den tungere hybridmotor, der gør forskellen.
De komplekse ground-effect gulve på bilerne, som vi så fra 2022 til 2025, er også væk. I stedet er bunden nu mere eller mindre flad uden et utal af venturi-kanaler til at styre vinden. Det betyder mindre downforce og en højere ridehøjde.
Både frontvinge og bagvinge er blevet forsimplet med færre elementer og DRS’en er væk. Til gengæld kan både front- og bagvinge nu lægges ned/åbnes på langsiderne. Det vender vi tilbage til længere nede.
Sikkerheden
Også sikkerheden har fået en opgradering i år, da de nye biler skal kunne modstå endnu større kraft i forbindelse med ulykker.
Det gælder både monocoquen, altså den her ‘survival cell’, der beskytter kørerne, samt crash-strukturen i næsen på bilen, der skal leve op til væsentligt højere testkrav.
Det kom som et chok for mange i Formel 1, da roll hoopen, eller styrtbøjlen, på Zhou Guanyus racer gav efter i kineserens voldsomme Silverstone-crash i 2022.
I år skal styrtbøjlen kunne modstå en 23 procent større belastning. Det betyder, at den nu skal kunne modstå en kraft på 167 kilo Newton. Det svarer til cirka ni familiebiler, eller 17 ton, stablet ovenpå hinanden. Eller hvis vi regner i Formel 1-biler: Alle 21 konkurrenter skal stables ovenpå nummer 22, før styrtbøjlen må give efter for trykket.
Den nye motor
Formel 1 kører stadig med 1,6 liters V6 Hybrid turbo-motorer, som vi har været vant til siden 2014.
De producerer stadig omkring 1000 hestekræfter, men i år er fordelingen mellem forbrændingsmotoren og den elektriske motor omkring 50/50.
Det gør motorerne mere relevante for gadebilsudviklingen, og det er derfor, at Audi, Ford, Honda og om nogle år General Motors er ankommet til festen.
Den såkaldte MGU-H, Motor Generator Unit – Heat, der brugte varmen fra udstødningen til at generere energi, er væk, fordi den simpelthen ikke har været relevant i gadebiler. Det betyder også, at F1-bilerne kommer til at lyde bedre i år, da MGU-H’en fungerede som en slags lyddæmper.
MGU-K’en, Motor Generator Unit – Kinetic, er til gengæld blevet mere markant. Den giver nu 470 hestekræfter, eller 350 kilowatt, hvilket er næsten tre gange så meget som sidste år.
Brændstoffet
Forbrændingsmotoren kører nu på 100 procent syntetisk og bæredygtigt brændstof – og den bruges samtidig til at lade dobbelt så meget på batteriet som før.
Brændstoffet er fremstillet af CO2-fangst, husholdningsaffald og ikke-fødevarebaseret biomasse. Der er intet i brændstoffet, der stammer fra råolie, og det er dermed et stort skridt på vejen mod Formel 1’s mål om at blive CO2-neutralt i 2030.
Det nye brændstof betyder også, at brændstoffabrikanterne og udviklingskapløbet her kommer til at påvirke styrkeforholdet en hel del mere, end vi har set de senere år. Her er det vigtigt at huske, at hver motorleverandør har sin egen brændstofleverandør: Mercedes har Petronas, Ferrari har Shell, Honda har Aramco, Red Bull Ford har ExxonMobil og Audi har Castrol.
Lyden
Vi har allerede nævnt, hvordan lyden forbedres, fordi MGU-H’en er væk. En anden ting, der gør lyden bedre i 2026, er, at bilerne ofte vil have højere omdrejninger – især fordi de gearer ekstra ned for at lade mere på batteriet. Flere kørere har allerede nævnt, at de bruger første gear langt mere, end de nogensinde har gjort før.
De nye begreber
Active aero
I år skal vi lære både ‘Corner mode‘ og ‘Straight mode‘ at kende.
Den nemmeste måde at forklare det på er vel i virkeligheden, at sammenligne med DRS, selvom den nu er fortid. Både frontvinge og bagvinge kan lægges ned/åbnes på langsiderne for at skabe mindre luftmodstand, så bilerne kan køre hurtigere. Ikke som et værktøj til at overhale en anden bil, men i højere grad for at gøre alle biler mere effektive.
Det har altså intet at gøre med, om du er indenfor ét sekund af den forankørende, som det var med DRS.
Alle kommer til at bruge ‘Corner mode’ og ‘Straight mode’ – sidstnævnte i udvalgte zoner på banen, som FIA har bestemt på forhånd. I Bahrain kommer der for eksempel til at være fire zoner, hvor front- og bagvinge lægges ned, åbnes eller ligefrem vendes på hovedet, som Ferrari netop har afsløret i torsdagens test.
Hver kører skal manuelt åbne vingerne i hver zone. Kørerne kan også manuelt lukke dem, men ellers lukker vingerne ved nedbremsning eller letten på gassen af sikkerhedshensyn.
Boost
Boost-knappen er sådan set ikke ny, men den har aldrig været lige så italesat, som den bliver nu.
Boost kan bruges på alle tidspunkter, og den giver alle kørere mulighed for at aktivere den elektriske motors fulde power til enten at forsvare eller angribe – hvis altså de har nok strøm på batteriet.
Overtake
Som noget helt nyt har kørerne nu en Overtake-knap, der kan bruges, når man er inden for ét sekund af den forankørende ved detektionspunktet – som typisk vil være banens sidste sving.
Når Overtake aktiveres, bliver det muligt for en kører at lade 0,5 megajoule mere på batteriet end ellers på den følgende omgang.
Det giver altså en teoretisk mulighed for at have mere power i længere tid – hvis altså man formår at lade batteriet med det ekstra tilladte.
Samtidig gør Overtake også, at din elektriske power ikke bliver skruet lige så hurtigt ned. Uden Overtake bliver den elektriske power gradvist skruet ned, efter bilerne har nået 290 km/t, men med Overtake sker det først efter 337 km/t. Det bør altså også give den angribende kører en fordel mod den forsvarende kører.
Flere kørere er dog allerede bekymret for, at man bliver overhalet igen, når man lige har brugt ekstra energi på at overhale, og derfor skal bruge den følgende omgang eller måske flere omgange på at lade batteriet op igen.
Recharge
Recharge dækker over opladningen af batteriet, der blandt andet sker ved nedbremsning og lift and coast for enden af langsiderne, eller når kørerne kun er delvist på gassen i sving.
I og med, at opladningen af batteriet bliver endnu vigtigere end tidligere, tyder alt på, at vi får endnu mere lift and coast at se – måske endda på push-omgange i kvalifikationerne.
Super Clipping
Foruden de førnævnte måder at lade batteriet på, skal vi nok også vænne os til begrebet ‘Super Clipping’.
Her går man ind og bruger MGU-K’en som generator, mens køreren har speederen i bund. Eller sagt på en anden måde: Man vender den elektriske motor om, så den arbejder imod forbrændingsmotoren for at lade batteriet op.
Det betyder altså, at bilen taber fart, selvom køreren har speederen i bund.
Der er dog en grænse på, hvor meget man må lade på batteriet med ‘Super Clipping’ for at undgå pludselige og hårde opbremsninger, der kan skabe farlige situationer, hvis flere biler kører tæt.
Starterne
Pierre Gasly siger, at det gælder om at have tv’et tændt, når starten går i Australien – for det kan blive mindeværdigt. På den kaotiske måde…
Startproceduren tegner nemlig til at blive mere kompleks end nogensinde.
Tidligere brugte man MGU-H’en til at spinde turboen op, men nu er MGU-H’en væk, så kørerne skal gøre det manuelt.
Det betyder, at kørerne nu skal holde stille fra 6 og helt op til 20 sekunder med speederen i bund og høje omdrejninger for at spinde turboen op. Men det gør det vanskeligt at ramme det optimale omdrejnings-vindue mellem perfekt turbo-tryk og minimal hjulspind. Læg dertil, at de 350 kW fra den elektriske motor først bliver aktiveret ved 50 km/t som et ekstra spark.
Kørerne og holdene er bekymrede for, at de bagerste på gridden ikke har lang nok tid til at spinde turboen op med den nuværende startprocedure, så Formel 1 har allerede iværksat en række test med det formål at ændre startproceduren, så ingen bliver kompromitteret.
Det finansielle
En mindre detalje i 2026 er, at også budgetloftet er blevet hævet fra 135 millioner dollars til 215 millioner dollars. Det svarer til lidt over 1,3 milliarder danske kroner.
Det sker blandt andet på grund af inflation, men også fordi en række områder, der før lå uden for budgetloftet, nu bliver regnet ind under det.
Kørernes løn, lønnen for de tre højst-betalte teammedlemmer og flere andre ting som investeringer i infrastruktur er dog stadig uden for loftet.
Budgetloftet for motorerne er også hævet fra 95 millioner dollars til 130 millioner dollars.
Husk, at du kan støtte vores fortsatte arbejde med Boxengasse på 10er, så vi kan lave meget mere af det, som både vi og I brænder for: Motorsport!
Se meget mere her: https://10er.com/boxengasse
