Formel 2 feltet er i Frankrig, og her er en opsamling på weekenden der gik. Set med danske briller var den yderst godkendt.
Træningen – Nedtur for ART Grand Prix
Det lignede en hård og træls start på en lang weekend, da Frederik Vesti startede weekenden ud med tekniske problemer. Bilen holdt end ikke til en eneste hel omgang, og dermed kunne Mercedes junior-køreren ikke sætte en omgangstid.
Jüri Vips, Ayumu Iwasa og Theo Pourchaire toppede fredagens træning.
Kvalifikationen – Vestis weekend vendte
Med lige så forfærdelig en start på weekenden for Frederik Vesti, lige så god blev kvalifikationen. Som vi rapporterede om i går, sluttede danskeren på en tredjeplads, til trods for at feltet havde en hel træning under dækkene, som Vesti ikke havde. Hertil var det imponerende at hele top-3 i kvalifikationen var indenfor 0,03 sekunder af hinanden.
Herfra vendte weekenden til det bedre, i hvert fald set med danske briller.
Sprintløbet – Lawson sejrede, Vesti i top-5
Lawson sikrede sig sin anden sejr i sæsonen, med to gode overhalinger, begge foretaget i chikanen.
Jehan Daruvala sikrede sig andenpladsen, foran et tæt pakket midterfelt som var resultatet af en safety Car midt i løbet.
Vestis franske teamkammerat fik forløsning, da han sikrede sig tredje podieplacering i sprintløbet på hjemmebanen efter en hård kamp med Felipe Drugovich i løbets sidste omgange.
Det var en kombination af Roberto Merhi, Enzo Fittipaldi og Amaury Cordeel som frembragte løbets safetycar, da Cordeel ikke kunne undgå at ramme Fittipaldi som holdt midt på banen.
Frederik Vesti sluttede reelt set sprintløbet på en syvendeplads, men straffe efter løbet til både Pourchaire og Vips gave ham femtepladsen og dermed fire point i stedet for to. Se højdepunkter fra løbet her
Featureløbet – Iwasa med sin første Formel 2 sejr, Vesti P3
Japanske Ayumu Iwasa har endelig fået sin første Formel 2 sejr i bagagen, som faldt på et meget tørt sted. Iwasa var marginaler fra at få en sejr på Silverstone, men denne gang lykkedes det, og det endda med et 8,6 sekunder foran Pourchaire på andenpladsen.
Begge ART Grand Prix kørere var på podiet, med franske Pourchaire på andenpladsen og danske Frederik Vesti på tredjepladsen. Pourchaire var også på podiet i går, men da straffen efter løbet indfandt sig, mistede han på papiret den fornøjelse igen. Denne gang kunne hjemmebaneherren nyde hvert et øjeblik, også efterfølgende. Det var da også til stor jubel for de franske tilskuere, at de så Pourchaire kæmpe sig fra femtepladsen i starten af løbet, til slutteligt en andenplads.
Efter en god kvalifikation, skulle Vesti starte løbet i tredje position. En position han formåede at bibeholde helt til målflaget, til stor jubel for de danske fans og hele ART Grand Prix teamet.
Felipe Drugovich og Jack Doohan udgjorde resten af top-5.
Clement Novalak havde et vildt løb, hvor han formåede at køre helt fra ottende omgang til målflaget på de bløde dæk, hvilket gav ham fire velfortjente point.
Hverken Bolukbasi, Sargeant, Merhi, Armstrong eller Sato så målflaget, da de alle udgik løbende, nogle mere dramatisk end andre. Se højdepunkterne fra løbet her
Resultatet for sprintløbet
Resultatet for featureløbet