Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Indycar: Weekenden i Milwaukee så O’Ward og McLaughlin øverst på podiet

Foto: Penske Entertainment: James Black
Annonce:

O’ward tilbage på toppen i weekendens første løb

Pato O’Ward sikrede sig sin tredje sejr i sæsonen ved det første løb i Hy-Vee Milwaukee Mile 250s, og sluttede derfor en længere periode med dårlige resultater, hvor han i tre løb er endt ude af top 15. O’Ward vandt løbet med en margin på 1,821 sekunder over Will Power.

Løbet, der blev kørt på den historiske Milwaukee Mile, var præget af gode dueller på asfalten og en bred vifte af forskellige pitstrategier, hvor teams prøvede at udnytte både friske dæk og placeringer i feltet til deres fordel. O’Ward tog føringen under en safety car-periode på omgang 195 og beholdt den hele vejen til mål. Med denne sejr blev han den første til at vinde to løb i denne sæson, hvor top 5 kom fra forskellige teams.

Will Power, der havde en solid præstation og sluttede som nummer to, formåede at reducere sin afstand til mesterskabsførende Alex Palou til 43 point. Palou sluttede på en femteplads efter at have kæmpet sig tilbage fra en udfordrende startposition som nummer 12. Christian Lundgaard sluttede P9, og var fortsat på 11. pladsen i mesterskabet inden andet løb. Rasmussen derimod sluttede akkurat udenfor top 10 med en 11. plads, blot 1,1 sekund fra top 10.

Conor Daly leverede en bemærkelsesværdig indsats og sluttede på en tredjeplads i, hvilket markerede hans bedste resultat siden 2016. Daly imponerede med hele 51 overhalinger, den højeste mængde gennem ét løb i denne sæson.

Se resultatet her

McLaughlin vandt dramatisk andet løb

Søndagens løb bød på endnu et løb med dramatik, da Scott McLaughlin sikrede sig sin tredje sejr i denne sæson ved at holde landsmanden Scott Dixon bag sig. McLaughlin krydsede målstregen kun 0,455 sekunder foran Dixon.

Alex Palou, der fortsat fører mesterskabet, havde en udfordrende dag og sluttede på en skuffende 19. plads efter at have oplevet tekniske problemer allerede fra løbets start. På trods af dette har Palou fortsat en 33-point føring over Will Power, der sluttede det andet løb på en 10. plads.

Løbet var præget af den samme taktik, da alle fem biler på førende omgang besluttede at pitte samtidig under en af de mange safety car-perioder. McLaughlin formåede at genvinde føringen efter den sidste genstart, og selvom Dixon jagtede ham til det sidste, kunne McLaughlin sikre sig sejren ved at føre de sidste 85 omgange.

Pato O’Ward, der vandt weekendens første løb oplevede, præcis som Palou, også tekniske problemer og måtte udgå tidligt efter kun 87 omgange på grund af en gearkassefejl. Josef Newgarden, der startede i pole position, blev involveret i et uheld allerede på første omgang og måtte udgå, hvilket afsluttede en weekend præget af uheld for den tidligere Indy 500-vinder.

Med kun et løb tilbage i sæsonen, er spændingen om mesterskabet stadig intakt. Palou er favorit til at sikre sig sit tredje mesterskab på fire år, men både Power og McLaughlin vil kæmpe til det sidste i sæsonfinalen i Nashville.

Se resultatet her

Lignende artikler
Annonce:

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen