Efter to ugers pause går vi atter en weekend i møde med Indycar, og denne gang tager feltet Road to Indy med i hånden, når Honda Indy 200 at Mid-Ohio står for døren. Vi rammer sæsonens niende runde og fjerde road course-løb hvor Indianapolis 500-vinderen fra Chip Ganassi Racing Honda, Marcus Ericsson, skal jagte en top-3 placering for at forsvare sin mesterskabsføring, mens Team Penske Chevrolets Josef Newgarden og Will Power fortsat skal forsøge at presse svenskeren til det yderste. Når weekenden når til vejs ende går vi endnu en weekend uden Indycar i møde, men derefter går serien et stramt sommerprogram i møde, der betyder fire løb på fire uger.
Indy Lights drager som sagt også mod øststaten, og her er Christian Rasmussen og Benjamin Pedersen at finde for henholdsvis Andretti Autosport og Global Racing Group/HMD Motorsports. Rasmussen tog sejren senest på Road America efter en meget svær sæsonstart og er at finde på en sjetteplads i mesterskabet, hvorimod Benjamin Pedersen har holdt sig ude af problemer og ligger nummer tre. Den gode form blev i mandags belønnet med en Indycar-test hos Juncos Hollinger Racing.

TV-guide, spotter guide og entry list
Ændringer i programmet under løbsweekenderne er ikke nogen sjældenhed, så tag højde for små ændringer. Hvis der kommer større ændringer i programmet, vil vi oplyse om det på vores Facebook og Twitter. Du kan følge os på Facebook her og på Twitter her.
Fredag d. 1. juli
20:15-21:10: – Indy Lights – Fri træning 1
21:25-22:45 – Indycar – Fri træning 1
Lørdag d. 2. juli
14:30- – Indy Lights – Fri træning 2
15:25-16:25 – Indycar – Fri træning 2
19:40-20:05 – Indy Lights – Kvalifikation
20:40-22:00 – Indycar – Kvalifikation
Søndag d. 3. juli
15:40-16:00 – Indycar – Opvarmningssession
16:25 – Indy Lights – Løb (35 laps)
18:30 – Indycar – Løb (80 laps)
Danske forhåbninger
”Jeg har spændt noget tid i simulatoren hos Honda og derhjemme i min egen,” lyder det fra Christian Lundgaard i en pressemeddelelse fra RLL. ”Banen i Mid-Ohio er i sig selv super fed, og en udfordrende bane, som jeg ved, at mange kørere kørere synes godt om. Det er vanskeligt at overhale, og jeg har hørt, at det er min stil, så lad os få et godt resultat. Vi lærte en masse gode ting på Road America såvel som testen på Sebring og i Iowa, så det var en positiv pause,” lyder det fra Christian Lundgaard der befinder sig på en 16. plads i mesterskabet.

”Jeg glæder mig til at komme ud på banen. Jeg har hørt at at den er meget usikker i regnvejr, og det ligner, at skulle regne noget af weekenden, så det bliver sjovt den første gang,” afrunder Lundgaard. Også Benjamin Pedersen har givet et par tanker om weekenden.
”Jeg ser rigtig meget frem til den sidste del af sæsonen! Vi har rigtig meget momentum lige nu, når vi kommer fra en stærkt Indycar-test og debut, og vores sidste løbsweekend på Mid-Ohio var meget succesfuld. Alle de baner der venter forud i kalenderen, er baner, som vi har været meget stærke på tidligere, og det er baner, som jeg virkelig nyder at køre på. Vi ligger til at kunne kæmpe om mesterskabet, og vi kommer til at give alt hvad vi har for det!” lyder det fra Benjamin Pedersen.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.