Indy Lights: Christian Rasmussen med ny podieplacering

ChristianRasmussen-IndyLightsatIowaSpeedway-By_KarlZemlin_LargeImageWithoutWatermark_m64827
Foto: Penske Entertainment: Karl Zemlin

Iowa Speedway blev stedet, hvor danske Christian Rasmussen hev endnu en podieplacering med hjem, da han med en andenplads i gårsdagens løb viste god fart. Her er en kort opsamling på løbsresultatet i går.

Hunter McElrea vandt løbet, da en straf til Linus Lundqvist efter løbet, sendte ham ned på en fjerdeplads, til trods for han kørte over stregen som sejrherre. Straffen kom sig af at løbsdommerne vurderede at den kontakt Lundqvist havde med Brabham med fem omgange igen, kunne være undgået. Derfor degraderede de ham med tre strafplaceringer.

 – Det var selvfølgelig ikke sådan jeg ville have sejren. Jeg synes i grunden Matt (Brabham) fortjente den sejr, men jeg tager den selvfølgelig gerne. To sejre i streg, sagde McElrea efter løbet.

Det blev til en sejr for McElrea, efter Lundqvist mistede sejren med en straf efter løbet. Foto: Penske Entertainment: Joe Skibinski

Det var som skrevet ovenfor, på 71. omgang ud af de 75, at løbet blev afgjort. Linus Lundqvist undskyldte da også overfor Matt Brabham, men forklarede ligeledes at svenskerens spotter havde givet ham et ”clear”, hvilket betyder at han er forbi den kører han er ved at overhale.

Brabham deriod havde følelsen af at han blev skubbet ud i muren, ikke nødvendigvis med vilje, men pointerede at han ikke købte undskyldningen om Lundqvists ’clear’-melding, da bilerne jo også har spejle, sagde han.


Brabhams frontvinge blev beskadiget i uheldet, og på sidste omgang kunne både McElrea og Rasmussen passere og dermed sikre sig podieplaceringerne. McElrea havde egentlig ført løbet de første 50 omgange, men sikrede sig så først sejren efter løbet var flaget af.

Med andenpladsen, er Christian Rasmussen nu oppe i top-5 i mesterskabet med 272 point. Benjamin Pedersen blot fire point bag Rasmussen, med 268 point.

Løbsresultat

Foto: Indycar.com
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: