Nürburgring 24H: Dramatiske første fire timer af Eifelklassikeren!

Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse

Nürburgring 24h er i gang og har fået en særdeles dramatisk start. Dermed er en vild juni måned skudt igang, da den både indeholder Nürburgring 24h, Le Mans og Spa 24h! Boxengasse stiller skarpt på den europæiske 24h sæson med en mand på Nürburgring og senere på måneden er vi tre mand på Le Mans.

Det hele fik en ret hektisk åbning, for efter ellers nogenlunde tilforladeligt vejr over Nürburgring lørdag, så begyndte det at dryppe kort før starten, og regnen kom også til at spille en rolle ude på Nordsløjfen, hvor det kom til en tidlig fight om føringen mellem Kevin Estré i Mantheys #911 og en hårdt kæmpende Augusto Farfus i ROWE’s BMW #99. Men videre til næste kører spiller ROWE-raceren ikke nogen rolle længere, da Sheldon van der Linde crashede ud fra en føring gennem Foxhole efter godt og vel tre timer kørt af løbet.

Og facit her efter nu fire timer er, at Manthey holder fast i føringen, hvor Laurens Vanthoor lige er blevet skiftet ind.

De første timer har været hårde ved den Aston Martin fra Walkenhorst Motorsport, som Nicki Thiim er en del af. David Pittard åbnede løbet for dem, men havde en tidlig kontakt og måtte halte tilbage i pit på tre hjul, da venstre bagdæk og fælg blev skadet i sammenstødet.

Og apropos dæk, så havde vi inden løbet en snak med Bastian Buus, der har en vigtig siderolle denne weekend, eftersom han og Dinamic er alene på Pirelli i SP9. De fik en hæderlig start med Marvin Dienst, som holdt fast i udgangspunktet. Buus er aktuelt i bilen og er 18’er.


Der var kun to danskere med i det første stint, og det var Henrik Bollerslev og Kaj Schubert, der respektivt fik lov at åbne ballet for Four Motors og Time Attack Paderborn.

Bastian Buus har gang i avancementet i Dinamics #54.

Flere uheld trods tørvejr

I modsætning til starten, så er det siden tørret op over Nürburgring, men feltet slap ikke for et par længerevarende Code 60’s på grund af et par store uheld.

I GT3 gik det ud over tre biler, da Scherer Sports #15 Audi og Herberth Motorsports Porsche #5 fik klemt Fabian Schiller i GetSpeeds #130 Mercedes med det udfald at alle tre biler rørte hinanden og kostede Schiller en punktering og Vincent Kolb et spin i Herberth-Porschen – alt sammen i fuld fart på vej ned mod Döttinger Höhe.

Dernæst var der et stort uheld efter Flugplatz i de lavere klasser, for Mike Skeen kørte af banen i Black Falcons #77 BMW M4 GT4, og blev kort efter ramt af en Porsche Cayman fra Sorg Rennsport. Begge kørere slap udskadt.

Kort efter var den igen gal ude i Adenauer Forst, hvor en Max Kruse Golf TCR endte på taget.

Status her efter fire timer er, at Audis Scherer Sport PHX fører med Dennis Marschall ude i #16, mens Mercedes AMG Team Bilstein er toer med Jusuf Owega og Charles Weerts er treer for BMW M Team RMG, der ellers startede fra pole. Laurens Vanthoor er firer, og den anden ROWE-BMW med #98 er femmer med Raffaele Marciello.

Status for danskerne er, at Bastian Buus er bedste dansker som 17’er generelt. Nicki Thiims Aston Martin fra Walkenhorst Motorsport er 27’er. Henrik Bollerslevs Porsche fra Four Motors køres aktuelt af Michael ‘Smudo’ Schmidt, som lige er kommet ud fra et stop og ligger nummer 60.

Rasmus Helmichs Porsche er nummer 82 generelt og firer i klassen, mens Kaj Schubert og Time Attack Paderborn er nummer 105 samlet og syver i klassen.

I det tyske i denne weekend har vi fem danskere til start.

Nicki Thiim i #34 Walkenhorst Motorsports Aston Martin Vantage GT3 EVO.

Bastian Buus i #54 Dinamic Porsche 911 GT3 R.

Henrik Bollerslev i #320 Four Motors Porsche 911 GT3 Cup.

Rasmus Helmich i #400 Adrenalin Motorsport Team Mainhattan Wheels Porsche Cayman S

Kaj Schubert i #505 Time Attack Paderborn BMW 328i

SE MED HER

Live timing kan findes her

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: