Og selv om det kan lyde lidt bagvendt at køre i Japans to førende klasser på samme tid, så er det ikke destomindre det, som Cassidy gør. Med stor succes i øvrigt. I forbindelse med den seneste runde af Super GT på Autopolis, hvor vi fra Boxengasse var det eneste vestlige medie med akkreditering, tog vi chancen og fik en snak med Lexus’ newzealænder, som vandt mesterskabet i fjor og på Autopolis stemplede han for alvor ind i årets titelkamp.

Løbet i det sydlige Japan endte nemlig med at vende alt på hovedet i tabellens spidse ende. Honda og især Team Kunimitsu med Jenson Button og Naoki Yamamoto gik fra at have titlen i deres hule hånd til en situation, hvor der nu er pointlighed før finalen på Twin Ring Motegi senere i november. Faktisk havde Kunimitsu-teamet så gode kort på hånden, at de på Autopolis havde chancen for at lukke titlen før tid – hvis ellers resultaterne flaskede sig. Det gjorde de som bekendt ikke, for Hondas imponerende 1-2-3-kvalifikation blev på 300 km forvandlet til en regulær blodtud.

Lexus viste sig nemlig at være overraskende gode i racepace, hvilket særligt Kazuki Nakajima og Yuhi Sekiguchi fra AU TOM’S samt Nick Cassidy og Ryo Hirakawa fra KeePer TOM’S gav markante prøver på. Efter en lidt omdiskuteret situation, hvor AU-bilen gav lige vel god plads til KeePer-raceren blev det i hvert fald til sejr for Cassidy/Hirakawa og pointlighed til finalen. Lexus endte 1-2-3-4, mens Jenson Button og Naoki Yamamoto fik hevet en femteplads i land.

Dobbeltprogrammet

I centrum for alt dette står 24-årige Nick Cassidy. Efter enkelte løb i den europæiske Formel 3 i 2013 og 2014 tog han til det verdensberømte Macau GP og fik for alvor sit gennembrud i Formel 3, da det blev til en tredjeplads på den kinesiske kasino-ø. Her havde fremtrædende kræfter fra Toyota-teamet TOM’S i Japan set rigeligt, og som Cassidy selv udtrykker det, så faldt de i snak:

– Jeg mødte TOM’S i Macau til Formel 3, og når du pludselig befinder dig i en snak med dem, så ved du, at der er noget potentiale. Det korte af det lange blev, at jeg året efter kom til at køre for dem i den japanske F3-serie med support fra Toyota. Det blev en god sæson, og vi vandt mesterskabet (i 2015, red.). Samtidigt var der det gode ved F3, at jeg som udlænding ikke tiltrak mig den store opmærksomhed i den første sæson, så der var ro til at fokusere på opgaven og de mange nye baner. Men jeg må sgu sige, at det ændrede sig, da jeg vandt mesterskabet, tilføjer han med et grin.

Cassidy kørte allerede i 2015 i Super GT’s mindste kategori, GT300, men allerede året efter, i 2016, rykkede han med TOM’S’ satsning med Lexus op i den helt store kategori, GT500. Her er han stadig, og efter førstesæsonen i 2016 slog Cassidy hurtigt fast, at Toyota-folkene fra Gotemba havde set helt rigtigt i den unge newzealænder. En femteplads i 2016 blev fulgt op af et samlet mesterskab i 2017 – og nu, i 2018, er Cassidy igen med i kampen om guldet i Japans førende motorsportsklasse.

– Vi var heldige sidste år, for vores bil var virkelig en god pakke. De sidste løb i sæsonen var stærke, og det gav i det hele taget godt, at Lexus ramte rigtigt i 2017, som jo var første år med de nuværende regler, forklarer han.

Men Super GT er ikke den eneste klasse, som Cassidy excellerer i. Den japanske Super Formula kører han også, og var i år med i titelkampen helt til målflaget, hvor han måtte se Naoki Yamamoto løbe med titlen. Yamamoto er i øvrigt også i Super GT, hvor han deler bil med Jenson Button hos Honda.
De to biler kan lyde meget forskellige, men faktisk mener Cassidy selv ikke, at der er så langt igen fra en touringcar med 650 hk til en lynhurtig formelbil:

– Vi er en del, der kører begge klasser. Jeg er i et andet team i Super Formula end her (i Super GT, red.), men mange af mekanikerne og ingeniørerne er i begge serierne. Og faktisk er bilerne heller ikke så forskellige, som man skulle tro. Der er en del ting, vi kan tage med over – faktisk er gearingerne ikke langt fra hinanden heller. Til gengæld er der kæmpe forskel på dækkene, for her i Super GT kører vi på Bridgestone, mens Yokohama har Super Formula. Men jo, det kan bestemt lade sig gøre at køre i begge klasser uden det sådan rigtigt bliver rodet, forklarer han.

– Jeg elsker Super GT på grund af bilerne. De er lynhurtige, men det er også en bil, man virkelig kan køre tæt ræs i. Og så er der det udenom: Alle i den her serie er professionelle, og det hæver bare niveauet. Jeg synes også, det er en bil, der er nem at “fange”.

“Jeg vil vinde, det jeg kører”

For Cassidy er målet i år først og fremmest at genvinde Super GT, men spørger man ind til fremtiden for newzealænderen, så er der stadig åbent. Alligevel er der en enkelt drøm eller to, som han håber at få prøvet kræfter med snart:

– Jeg er stadig i gang med at arbejde på 2019, men jeg må sige, at jeg bare går efter at vinde det, jeg kører. TOM’S er super fede at arbejde sammen med, og jeg synes også det har været en fed oplevelse at være med fremme i Super Formula i år. Mit sådan fremtidige mål er ikke vildt defineret. Jeg vil vinde, det jeg kører, men jeg jagter ikke aktivt en karriere i F1 for eksempel. Jeg vil smaddergerne køre Daytona, og tror godt det kan blive en mulighed i 2019. Det ligger perfekt i offseason herovre. Ligeledes er der Le Mans. Det vil jeg smaddergerne prøve en dag!

Men for nu er det Super GT, og det passer Cassidy fint, forklarer han:

– Jeg elsker Super GT på grund af bilerne. De er lynhurtige, men det er også en bil, man virkelig kan køre tæt ræs i. Og så er der det udenom: Alle i den her serie er professionelle, og det hæver bare niveauet. Jeg synes også, det er en bil, der er nem at “fange”. Man bliver tvunget til at være tålmodig i Super GT, og det er i hvert fald en ting jeg har lært. Jeg kan huske et af de første løb i år på Okyama, hvor jeg var lige ved at give op, efter vi blev nummer ni i kvalifikationen. Der lærte jeg, at man aldrig skal give op, for jeg startede bilen nede fra nieren – men da jeg kørte i pit og gav bilen videre til Ryo, førte vi altså løbet!

Finale og fankultur

Noget af det, der gør Japan til et helt særligt motorsportsland er dets fans. Entusiasmen er stor, og det samme er tilgængeligheden. Faktisk er der fans i paddocken hele weekenden, ligesom gridden er åben for fans umiddelbart inden løbet. Faktisk er en søndag til SuperGT meget atypisk, for der er sjældent mere end et enkelt supportløb om morgenen, hvorefter der er en pause på et par timer, inden løbet går i gang. I den tid er meget åbent for fans, ligesom mange af kørerne er til at komme i nærheden af.

– Det er fantastisk for sporten, at der er så åbent for fans. For mig personligt er det stadig lidt specielt. Det føles bare lidt underligt, at der er så mange, der følger én herude, men det er fedt at give folk en god oplevelse, så det tager jeg med. Men som jeg også nævnte i starten, så tager det lidt tid, inden folk sådan rigtigt finder ud af, hvem man er. Der er i sig selv stor forskel på den Nick Cassidy, der begyndte i All-Japan F3 og den opmærksomhed, jeg fik ved at vinde det – og Super GT for den sags skyld.

Årets Super GT bliver afgjort på Twin Ring Motegi i næste weekend, den 11. november.

Indlægget Fra F3-talent til japansk titel-jæger blev først udgivet på Boxengasse.

Super GT er i min optik en af de mest undervurderede løbsserier, når jeg taler med andre europæiske fans. Og jeg kan i øvrigt kun opfordre til at kigge med, for det er superspændende racing og feltet er ekstremt varieret.

Men Super GT er først og fremmest en tilskuersport med stort T. Her er circuit safari med busser, som vi også har set i Danmark – men idéen er japansk. Her er en enorm fanzone med fest og farver hele dagen igennem, og banen rundt camperer fans helt ud til hegnet. Her er ingen adskillelse mellem banens tilskuerområder og campingen – du kører ind og sætter et telt. Ikke så meget pjat.

Dagens kvalifikation blev en ren Honda-affære med Honda NSX på de forreste tre pladser til morgendagens løb på 300 km. ARTA’s Tomoki Nojiri og Takyua Izawa tog pole position foran Keihin-teamets Koudai Tsukakoshi og Takashi Kogure.

De mesterskabsførende Jenson Button og Naoki Yamamoto fra Team Kunimitsu starter som nummer tre, men kan altså se deres nærmeste rivaler i mesterskabskampen starte fra pole position.

Lexus’ Nick Cassidy og Ryo Hirakawa ligger aktuelt nummer tre i mesterskabet, og starter som nummer fem i søndagens løb. Det kan følges fra klokken 05.25 dansk tid på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=K8jb1qrCf_U

Indlægget Glimt fra Super GT på Autopolis 2018 blev først udgivet på Boxengasse.

At jeg netop hiver fat i alle tiders mest legendariske konsol (hvis du spørger mig!), er intet tilfælde i forhold til den rejse, jeg gerne vil tage Jer læsere af Boxengasse med ud på i de kommende to uger.

Jeg har nemlig taget springet, og er mandag hoppet på et fly mod Japan. Et land, der lige siden den første gang jeg spillede Gran Turismo, har været stedet med et ultimativt fokus på motorsport i alle afskygninger. Noget, jeg har læst og studeret i hundreder af timer, men også noget, jeg ikke har oplevet helt live. Det kommer til at ske nu!

For ét er Gran Turismos herlige fokus på japansk motorsport og bilindustri, men noget andet er den stemning i spillet, som blev udgangspunktet for så mange ting for mit vedkommende. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om, hvor GT er i dag, men blot konstatere, at Gran Turismo for mig står som værende garant for et sindssygt stort antal timers god underholdning – om det så var i originalen fra 1997/1998, GT2 fra 1999, GT3 A-Spec fra 2001 eller GT4 fra 2004/2005…

Fascinationen af hurtige japanerbiler blev vakt dengang, og den lever i allerhøjeste grad. Faktisk kan jeg vel reelt takke GT-grundlæggeren Kazunori Yamauchi for, at der her i firmaet køres i Civic Type R, og at jeg har fået godt 18 års biloplevelser ud af dén inspiration – indtil videre!

Den opgående sols rige

Måske har du set Formel 1-fotografernes billeder af de sådan lige tilpas entusiastiske japanske fans. Det, som jeg blandt andet glæder mig til at se, er at alt ræs bare per definition er velbesøgt. Men også velbesøgt af fans, der går op i deres racing med liv og sjæl – det er jo det, alt handler om!

Det gælder langt fra kun F1 på Suzuka, men så sandelig også de to løb, jeg har på kalenderen på min tur. Jeg starter med FIA WEC på Fuji (og håber vejrguderne ikke blander sig alt for meget…). Dernæst går turen sydvestpå til Oita Prefecture og en bane, som de færreste danskere nok har hørt om: Autopolis International Circuit.

Men trods banens ret ukendte natur, så er den knap 4,7 km lange bane ret ny – den er fra 1990. Den blev skabt af den megarige ejendomsspekulant Tomonori Tsurumaki, som først og fremmest gik med et håb om, at Formel 1 en dag skulle tage turen dertil. Sådan gik det som bekendt ikke.

Faktisk blev finalen i det vi nu kender som WEC afviklet på Autopolis i 1991, og siden har der ikke været nogen FIA VM-serie på banen. Siden fik Tsurumaki-sans karriere som racerbane-ejer også en brat ende, da han gik konkurs med sit firma Nippon Tri-Trust i 1993. I 1995 blev banen så sat til salg for en tiendedel af det, den kostede at bygge – altså inklusive tre hoteller, swimmingpools og en kunstig skiløjpe…. I 2005 fik banen så sin nuværende ejer – Kawasaki.

Superserien Super GT

En ting, jeg især glæder mig til at kigge nærmere på, er Super GT. En serie, der set med danske øjne ikke har haft det store rykind – men en enkelt har været der:

Forgængeren til Super GT, JGTC, havde en overgang dansk deltagelse i skikkelse af Tom Kristensen og John Nielsen. Der er imidlertid ved at komme gode europæiske forbindelser, og det er muligvis en serie, du som læser ikke har set helt vildt meget til – men jeg vil på det kraftigste anbefale den. Derfor skal jeg ud at se Super GT live.

Faktisk kørte Tom Kristensen i serien i flere år. Han debuterede for Blitz Racing i en Toyota Supra i 1994, mens det blev til en fuld sæson i 1996 for FET Sports, der også kørte Toyota Supra i GT500-kategorien. Tom endte med en samlet 12. plads i sæsonen, hvor han kørte JGTC ved siden af sit primære virke i Formel 3000. Her er et klip fra Sendai Hi-Land Raceway det år, hvor Tom Kristensen kvalificerede sig ind på forreste række:

I 1996 kørte John Nielsen og David Brabham sig desuden til det samlede mesterskab i GT500-kategorien for Team Lark i en McLaren F1 GTR.

Super GT er i dag noget, der på mange måder er Japans svar på DTM – og så alligevel ikke. Bilerne er aktuelt noget anderledes end i DTM, men ikke så meget længere. Faktisk kommer Super GT og DTM til at samarbejde næste år – som følge af en aftale DTM-boss Gerhard Berger og Super GT’s Masaaki Bandoh indgik i juni. DTM har længe kæmpet med store omkostninger, og vil gerne over på en lidt billigere, men slagkraftig formel. Sådan en har de i Super GT, hvor der ganske vist ikke er hvinende suge-V8’ere, men derimod hårdtpumpede firecylindrede turbomotorer. Faktisk kører Super GT’s store klasse, GT500, med næsten 700 hestekræfter under hjelmen i dag.

Desuden rummer SuperGT en mindre klasse, GT300, der kører med GT3-biler, som vi også kender fra Europa. Med andre ord er der masser af biler til start, og den lokale interesse er selvsagt enorm.

De europæiske tilnærmelser fortsætter så afgjort også på seriens kørerlineups. Efter Jenson Button forlod McLaren-Honda i F1 i 2016 gik de vilde rygter, men han endte altså i Japan hos Team Kunimitsu Honda – dem, du måske bedre kender for en lilla Honda NSX NA1 eller NA2 med Raybrig-logoer i Gran Turismo. Raybrig er i øvrigt med på vognen endnu, og bilen er stadig en NSX, omend den nyeste variant.

Aktuelt fører Jenson Button og kollegaen Naoki Yamamoto endda mesterskabet – i kølvandet på et godt løb på Sugo forleden.

http://https://www.youtube.com/watch?v=jnXYKww4WU4

En anden fremtrædende europæer med F1-fortid i Super GT, er Heikki Kovalainen. Finnen har været i Super GT med Lexus siden 2015, og vandt mesterskabet i 2016. I øvrigt har Kovalainen også en gammel F1-kører som holdkammerat – det er Kamui Kobayashi.

Et par andre europæiske kørere er også fast inventar i Super GT. Herunder svenske Felix Rosenqvist, der også kører Formel E. Gran Turismo Academy-vinderen Jann Mardenborough kom under Nissans vinger og fik sig en stor karriere – i dag kører han for NISMO Team Impul i GT500 – i den meget velkendte blå Calsonic-bemaling.

Nissan er i øvrigt også ansvarlige for, at vi kan følge serien i Europa – de sender alt live på Youtube med engelsk kommentering, og laver også meget godt indhold direkte fra Japan. Her kan du få et kig på en stor del af mærkets historie i Super GT og forløberne til det:

Resten af programmet følger herefter – men I kan glæde jer til masser af godt fra inderkredsen til både WEC og Super GT!

Indlægget Boxengasse tager til … Japan! blev først udgivet på Boxengasse.