Bogen er godt bygget op med en gennemgang af hver kørers liv og levned fra barndommen til i dag. Det er rart og hyggeligt at få lidt med om barndommen og ungdomsårene, hvor kimen til den fremtidige karriere begyndte at spire. Derefter fokuseres der på karrieren op gennem årene. Bogen er krydret med stribevis af flotte billeder – skal der være lidt kritik af bogen, må det være, at en reference til banen i billedteksten ville have givet det sidste pift.

Hver sæson samles flot med sæsonoptakt, en gennemgang fra de enkelte løb, midtvejsstatus og en evaluering af den forløbne sæson. Bogen er dermed også et godt opslagsværk, når talen falder på hvem, der kørte hvor, og hvornår i hvilken bil. Nogle løb er af gode grunde ikke særlig udførligt beskrevet, mens andre lives op af anekdoter eller beskrivelser af de intermistiske eller kaotiske forhold, man måtte arbejde under.

Der er heldigvis også blevet plads til at fortælle om de helt uundværlige støtter, der har været med til at bane vejen for de flotte karrierer, som sønderjyderne hver for sig præsterede. Her er der ikke kun tale om sponsorerne, men familie og venner, der bakkede op om de unge menneskers drømme og ambitioner. Det er værd at lægge mærke til, at der er tale om livsvarige venskaber helt fra barndommen.

Gennemgangen af hver kørers karriere afrundes med lidt anekdoter og kommentarer fra venner, familie og sponsorer. En god ting ved bogen, som igen er med til at sætte et menneskeligt præg på kørerne.

Smagsprøve: Tre Seje Sønderjyder

Forrige 1af5 Næste

Hvor den første store del af bogen dækker kørernes kørebane bredt, er bogens sidste del helliget F1. Først en gennemgang af den enkelte kørers flirten med F1. Man mærker tydeligt følelsen ”nu er den der – nå, det var den alligevel ikke”, og her kommer det seje ind i billedet. Man starter bare forfra og prøver igen.

Der er også fundet plads til korte biografier af de øvrige kørere fra den tid i F1. Det er navne, som igen og igen dukker op i både gokart- og formelårene for alle tre sønderjyder, hvor de kørte mod hinanden og kæmpede om mesterskaber rundt om i Europa. Dengang var det nok i første omgang adgang til velspækkede tegnebøger, der forhindrede danske navne i F1, for evner og talent besad de alle tre.

Bogen afsluttes med en kronologisk gennemgang af de biler og teams de hver for sig har kørt i de forskellige sæsoner og resultatet af anstrengelserne. Når man lader blikket løbe ned over listen, så undres man over deres evne til at hoppe fra den ene bil til den anden og levere topresultater, men det fortæller jo netop, hvorfor de tre seje sønderjyder er lidt ud over det sædvanlige.

Igen en flot bog fra Carsten Frimodt, og jeg har så allerede fået min, men ellers var det helt sikkert en bog, der ville stå på ønskelisten til jul.

Fakta:

Tre Seje Sønderjyder
Udgives af Forlaget Veterania
ISBN: 978-87-93589-07-0
Køb den: Hos forlaget

Indlægget Anmeldelse: Tre Seje Sønderjyder blev først udgivet på Boxengasse.

Ring Djursland omtales i motorsportskredse af og til som ”Den Lille Nürburgring” på grund af banens mange blinde sving, altså sving, hvor man ikke kan se afslutningen på svinget, før man er på vej ud af det. De giver nogle særlige udfordringer for kørerne.

”Ligesom jeg havde den rigtige Nürburgring som en af mine favoritbaner i mine år i Tyskland, har jeg også et helt særligt forhold til Ring Djursland. Det var på Nürburg, at jeg genoptog karrieren efter ulykken, og jeg var med til at vinde 24-timers løbet 1991 i en Schnitzer-BMW, og fik i øvrigt 4 andenpladser i 24-timers løbene dernede i de øvrige år. ”

Formel Ford-debut på Djursland

”Det første løb, som jeg kørte i min egen Formel Ford 2000-racer, kørte jeg på Ring Djursland i 1979. Hvis jeg husker ret, blev jeg nummer 4. Det efterfølgende løb, på Jyllandsringen, vandt jeg. Jeg synes, at Ring Djursland er alt for undervurderet i dansk motorsport. For det er en god bane, og den ligger i et af de smukkeste områder i Danmark, siger Kris Nissen forud for weekendens løb.

Det var som sagt på Ring Djursland, at den 57-årige racerkører fik gang i sin Formel Ford 2000-karriere, men der var en pause på cirka 35 år, før han i 2017 genoptog sit bekendtskab med banen, og denne gang i en DTC-racer med 500 HK. ”Banen er stort set uændret i forhold til dengang, hvor jeg kørte Formel Ford, så der skal nok være masser af action. Samtidig kan tilskuerne stort set se hele banen på en gang og følge alle duellerne. Så det er bare med at pakke picnickurven og indstille GPS’en efter Ring Djursland. Der bliver masser af godt race i både DTC og de øvrige klasser, lover motorsportsveteranen.

Tæt konkurrence i Top 4

Som Kris forudsagde inden sæsonens start, bliver FDM DTC-mesterskabet i år mere spændende end nogensinde. Sidste år var det Kasper H. Jensen, Jan Magnussen og en af Kris Nissens nuværende team-kammerater Lasse Sørensen fra Team Flexlease/Strøjer Tegl, der kæmpede til det yderste af fingerspidserne om at blive dansk DTC-mester. Det var som bekendt Lasse Sørensen, der løb med trofæet.

”Hverken sidste års nummer 1, 2 eller 3 har efter de første 2 afdelinger og i alt 6 løb fået nær så mange points, som folk havde forventet, og det er overraskende Michael Marcussen, der ligger på en førsteplads. Min teamkammerat, Lasse Sørensen, er lige nu nummer 4, men point-mæssigt er han ikke længere væk, end at han sagtens kan nå at køre sine nærmeste konkurrenter ind og genvinde mesterskabet”, vurderer Kris Nissen, der selv ligger på en 13. plads, men ”med en pil op”.

Kris Nissen Racing

Indlægget DTC-racere indtager ”Lille Nürburgring” blev først udgivet på Boxengasse.