I et forsøg på at skabe en billigere DTM og potentielt nye aktører, har DTM derfor satset på Class Ones setup med toliters turbomotorer, der yder op mod 650 hestekræfter. Og for godt venskabs skyld var der også lagt op til, at Super GT skulle besøge DTM i Tyskland og vice versa.

Stormøde på japansk grund

I de forgange måneder har forhandlingerne bølget frem og tilbage, og nu er det lagt fast, at der til efteråret kommer to møder på denne måde – men de bliver forskellige. Det største bliver i Japan den 23-24. november, hvor man helt udenfor Super GT-mesterskabet holder et specielt “Super GT/DTM Special Exchange Race”, som ifølge arrangørerne bliver historiens første japansk-europæiske løb med seks fabrikanter til start. Hele herligheden finder sted på Fuji Speedway, hvor 12 udvalgte biler fra Super GT’s GT500 og ligeledes 12 udvalgte biler fra DTM stiller til start.

Vi havde her på Boxengasse håbet, at man også på europæisk grund ville lave et lignende arrangement, men sådan gik det ikke helt. Der er lagt op til, at man vil åbne plads til tre Super GT-biler ved DTM-finalen på Hockenheim i oktober. Her er der lagt op til, at én bil fra hver af Super GT’s fabrikanter er på plads – altså en Lexus LC500, en Nissan GT-R og en Honda NSX.

Begge events bliver ifølge DTM.com og SuperGT.net afviklet på kontroldæk fra Hankook. Det japanske løb bliver desuden afviklet med DTM’s regelsæt, altså en weekend med to løb og ingen kørerskift i formatet. Løbene varer en time hver.

– Dette er en ny milepæl i partnerskabet mellem vores serier. Fujispeedway er en verdenskendt og moderne bane – en bane, der absolut er en værdig scene for et løb med biler fra Super GT og DTM. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke GT Associations Masaaki Bandoh og Fujispeedway for deres samarbejde, siger Gerhard Berger, der er direktør for DTM.

http://beta.boxengasse.dk/gallerier/glimt-fra-super-gt-paa-autopolis-2018/

http://beta.boxengasse.dk/artikelserier/boxengasse-x-japan/boxengasse-tager-til-super-gt/

Indlægget Super GT og DTM giver håndslag på fælles showløb blev først udgivet på Boxengasse.

Men der er noget om snakken, og en god del af turplanen for min nyligt overståede rundrejse i Japan var netop at se en håndfuld af de værksteder, som jeg altid har set op til og holdt af. Jeg nåede langt fra alle. Som i LANGT fra. Dette er blot et udpluk fra Tokyo-området (og en enkelt shop i Fukuoka), og rejser man videre rundt, så er der enormt mange specialister at løbe ind i. Og der er vitterligt nok fede shops til at fylde endnu en rundrejse på minimum to uger – uden at se det samme, vel at mærke.

Der er også få steder, hvor grænserne mellem tuning/streetracing/drifting og reel banesport er så løst definerede som i Japan. Det sætter kort fortalt sit tydelige præg på de biler, som mange af disse små fabrikker producerer. Min mangeårige passion for Honda satte også sit præg på turplanen, men sådan kan det jo gå.

Jeg er Honda-ejer på snart syvende år, så det var en helt særlig oplevelse at besøge firmaer som Spoon Sports, SEEKER, M&M Honda, ADVANCE og FEEL’s Honda Twin Cam. Alle fem har nærmest mytisk status i Honda-kredse, og står – sådan sagt på godt dansk – bag nogle af de fineste Hondaer på planeten.

Men Honda er én ting – drifting er noget andet. Mine mange år i RC drifting (drifting med fjernstyrede biler, red.), er også lig med lidt sjove kontakter i dén verden – og er drifting stort noget sted, så er det i hjemlandet Japan. Sådan nogle kontakter er Atsushi Ito og Takayuki Shida fra WELD x Overdose.

Firmaet i Yokohama-distriktet har lige omkring 18 år på bagen, og begyndte som en tunershop. Det er de i og for sig stadig, men i dag kører de i den japanske Formula Drift-serie med eget team, og er samtidigt også mændene bag Overdose, som er en stor spiller i RC drifting.

Over årene har de lavet lidt forskelligt, primært Nissan og Toyota. Sidstnævnte er også udgangspunktet for denne ret potente, 900 hestes Toyota JZX100 Mark II, som Kouichi Yamashita kører Formula Drift Japan med i dag. WELD bygger både for sig selv og for kunder, ligesom de i dag også har produktion af egne dele og løsninger. Det er blandt andet til Toyotas 2JZ-motorer, som vi her i Europa blandt andet kender fra Supra Mk IV. Det er også sådan en motor, som JZX100 Mark II’eren er udstyret med.

Honda-eksperterne

Midt i Tokyo – sådan da – ligger der tre store Honda-tunere nærmest dør om dør. Spoon Sports, SEEKER og FEEL’s Honda Twin Cam er alle tre stærke spillere når det kommer til at lave en kvik Honda til gaden eller til timeattack på banen.

Måske mest kendt af de tre er Spoon Sports. Et ganske nyt firma, der først slog dørene op i 1988, og begyndte at udvikle egne tuningsdele til Honda – primært til racing. De var hurtigt ude med en egenudviklet motorstyring blandt andet.

Racing har altid været en del af hverdagen for Spoon, der i 2000 var ude af Japan for første gang. Det kom de, da de stillede op til 24-timersløbet på Nürburgring med en Honda S2000 og vandt klassen. Men Spoon har været et internationalt firma i mange år, faktisk har man eksporteret tuningsdele til Europa siden 1991, og i dag er det et ganske pænt foretagende med base i England.

Spoon Sports er også et fantastisk sted at gæste, hvis man kommer til Tokyo. Der er ikke dele til salg, men man kan sagtens komme ind og få et kig på sagerne – og der er endda en væg, hvor gæster kan sætte deres signatur. Den bevidner, at det er et ganske populært sted at kigge forbi.

Forretningen er i to etager, og der bliver også lavet biler på førstesalen. Et meget klassisk eksempel på, hvordan man får alt ud af alle kvadratmeter i Japan – her er en regulær elevator til biler….

Længere nede ad vejen ligger en anden tuner, der har tonsvis af karisma og masser af fede biler på samvittigheden. Men også en tuner, der ikke ligefrem kan prale af mange kvadratmeter. Faktisk er der så lidt plads hos Seeker, at en Accord Euro R på liften er nok til, at forbipasserende på fortovet må se sig for. Bilerne stikker simpelthen ud af garageporten.

Lidt lig Spoon Sports, men i knapt så stort et omfang er Seeker også lige dele tunershop, værksted og producent af dele. Specialet er igen Honda, og delene kan købes alverdens steder. Også i Europa.

Men meget karakteristisk for Seeker, så er det også en tuner, der ikke kender de store grænser. Så længe det er en Honda, så tuner de hvad som helst, og er ofte blandt de første til at udvikle nye dele, når en ny bil kommer på markedet. Sådan var det for eksempel også med Hondas nye centermotorsportsvogn, S660. En NSX i lommeformat, kan man vel groft sagt kalde den. Bilen havde ikke været på gaden i mange dage, før de her gutter fik fat i et eksemplar og gik i gang. Da jeg var forbi, havde de således to ombyggede eksemplarer stående.

Den lille S660 blev i det hele taget straks et hit blandt de japanske tunere, og en hel del af dem byggede med det samme demobiler for at vise, hvad lige præcist de kunne gøre ved den. Det gælder blandt andre Spoon, Seeker og M&M Honda, som vi kommer tilbage til i denne artikel. Men også andre tunere som HKS hoppede med på bølgen. I de fleste tilfælde sætter man en turbolader på den lille 660 kubiks motor og får lige over 100 hk i stedet for de cirka 70, den har fra fabrikken. Og samtidigt er den ret let af en moderne bil at være: Når den ruller af samlebåndet, vejer en S660 830 kilo.

De lidt utraditionelle

Særligt Honda har for vane at dele holdningerne i tunerkredse. For hvad er egentligt bedst – trykladning eller sugemotorer? De traditionelle – særligt Spoon og Seeker – har holdt fast i traditionerne og sugemotorerne, men enkelte går en lidt anden vej. Det gælder blandt andre firmaet med det mundrette navn FEEL’s Honda Twin Cam, for de har det med at sætte andre motorer og ikke mindst trykladning på en del forskellige biler. Det er blandt andet blevet til en stribe ganske vilde demobiler. En af dem er en Honda Fit GK5 (Jazz i Danmark) med en turboladet udgave af Hondas K20-motor og lige knap 300 hestekræfter…

Fokus ligger for FEEL’s Honda Twin Cam primært på at lave biler til Timeattack – en japansk disciplin, hvor man tuner biler og går efter at sætte den hurtigste omgangstid på forskellige baner. Specielt Tsukuba Circuit bruges meget til dette, og en god målestok er, hvor langt under 60 sekunder i omgangstid man kan komme på den ganske lille bane.

NSX-eksperterne

Hvor er Hondas NSX?, vil du måske spørge. NSX’en er en ret sjælden bil – selv i Japan. Og de fleste firmaer, der virkelig har satset på den, ligger faktisk ikke i Tokyo. Men ét af firmaerne gør, og det er ADVANCE. I virkeligheden laver ADVANCE lidt af hvert, men NSX er en af de bilmodeller, som de til stadighed satser hårdt på. Den gule NSX, du ser herunder, er ganske hårdt tunet, og tilhører en af firmaets medarbejdere. Men også kundernes biler er Honda NSX – med visse undtagelser, for det er også et habilt værksted for Nissan Skylines og Mazdas wankelmotoriserede RX7.

Fukuokas entusiaster

Min tur endte på Japans sydligste ø, Fukuoka, i forbindelse med Super GT-løbet på Autopolis. Området er ikke helt så kendt for motorsportsaktiviteter som de gode steder midt i landet, men der er i hvert fald et enkelt godt firma at besøge, hvis hjertet banker for Honda. Og meget praktisk, så ligger det stort set lige udenfor lufthavnen – så det er nemt at komme til, hvis man alligevel har planer om at tage den lange vej til Autopolis. Et sted, som vi allerede har beskrevet tidligere i denne serie.

Men M&M Honda er her. I lighed med flere af kollegerne fra Tokyo, så åbnede M&M også dørene i forbindelse med racing. M&M Honda er fra 1982, og eventyret begyndte dengang med en tunet City R, som de udviklede til racing – senere fulgt af blandt andet CRX, som vi også havde på vejene i Danmark. Siden fulgte deltagelse i en mærkeklasse i form af Honda Civic One Make Race West Japan Series, som de udviklede en stor mængde dele til – og hen ad vejen åbnede en reel produktion med salg selv.

Sådan er det stadig den dag i dag for M&M Honda, og racing er stadig en fast del af firmaets DNA, når de udvikler dele og opsætninger til selv de allernyeste modeller.

Dette var blot et par nedslag i min tur rundt i Japan. Som sagt er der et næsten uendeligt udvalg af store virksomheder, som jeg ikke nåede forbi i denne omgang. Jeg kan roligt sige, at turplanen er klar til en ny omgang!

Indlægget Den japanske motorsports arnesteder blev først udgivet på Boxengasse.

Super GT er legepladsen for Honda, Nissan og Lexus i den store klasse, GT500, mens den mindre GT300-klasse også rummer deltagelse fra så forskellige producenter som Mercedes, Ferrari, Porsche, Lotus, Toyota, Audi, Nissan, Honda, BMW og Subaru. GT500 er for Super GT’s såkaldte Class One-biler, der også bliver formlen for DTM i fremtiden. Kort og godt er bilerne baseret på toliters, firecylindrede turbomotorer, som yder over 650 hestekræfter. GT300 bygger på traditionelle GT3-racere, som vi kender dem fra Europa, men også med enkelte japanske tilføjelser. Blandt andet finder man i GT300 biler, der er bygget over Toyota GT86/Subaru BRZ, her er en Lotus Evora og endda også en Toyota Mark X.

Det er også en serie, der er notorisk kendt for at levere løb og ikke mindst sæsoner, der har det med at gå helt til sidste omgang af sæsonen. Årets sæson er den 25. af slagsen for Super GT, og faktisk er det kun sket to gange tidligere, at mesterskabet har været afgjort før tid. Rent matematisk kan det også lade sig gøre i den kommende weekend, men det kræver, at resultaterne virkelig flasker sig for Honda-teamet Team Kunimitsu med Jenson Button og Naoki Yamamoto som kørere.

Button og Yamamoto kommer lige fra sæsonens første løbssejr på SUGO, mens de nærmeste udfordrere, Tomoki Nojiri og Takuya Izawa, Honda, senest sluttede som nummer to på SUGO og også er noteret for en enkelt sejr i sæsonen. Med deres 49 point har de imidlertid lidt terræn at skulle indhente på Button og Yamamoto, der aktuelt har 61.

Samtidigt er tredjeplacerede Ryo Hirakawa og Nick Cassidy fra Lexus Team KeePer TOM’S ikke langt fra at kunne blande sig i kampen om sølvet – de har 47 point lige nu.

Lykkes det for Kunimitsu, vil det i så fald være enden på en 25 år lang jagt for holdet og ikke mindst teamejer Kunimitsu Takahashi. For i de forgange 24 sæsoner har de mange gange været tæt på – men de har aldrig været mestre.

I GT300 er der også fortsat alt åbent i titelkampen. I øjeblikket føres det mesterskab af ARTA BMW med Sean Walkinshaw og Shinichi Takagi med 52 point foran de rent japanske duoer Koki Saga og Kohei Hirate i APR GT Toyota Prius samt Nobuteru Taniguchi og Tatsuya Kataoka i en Goodsmile Racing Mercedes AMG. Begge hold har 45 point.

Den engelske ekspert
Hvis du har set Super GT, der i øvrigt sendes gratis og live med engelsk kommentering på NISMO’s Youtube-kanal, så har du også stiftet bekendtskab med Sam Collins, der kommenterer løbene. Vi satte briten i stævne ved sidste weekends afdeling af WEC på Fuji Speedway, hvor Collins også var på plads. Han ser frem til at se sæsonen blive afgjort, og mener, at 2018 ikke er færdig med at overraske:

– I sidste uge var der en mid-season test på Twin Ring Motegi, som jeg også var ude at se. Med udgangspunkt i det, og hvad vi hidtil har set i år, vil jeg mene, at det er svært at tippe imod Honda. De har været stærke, men de havde virkelig en elendig testdag på Motegi. Det var enormt varmt, og de sled meget med at få deres bremser til at fungere derude, forklarer han.

Til gengæld er der også noget, som trækker op for især Button og Yamamotos indsats. Det er succesballasten. Ved løbet på Autopolis har de ét kilo per mesterskabspoint, altså 61 kilo. Det er mindre, end der var i bilen, da duoen vandt det seneste løb på SUGO:

– Det vil være en klar fordel for Kunimitsu at få en lettere bil denne gang – og til finaleløbet kører alle jo uden ballast. Jeg har aktuelt lidt svært ved at se, hvad Lexus kan gøre ved Honda, men de er faktisk også svære at tippe imod. De har i momenter vist, at de har det i sig, og særligt en kører som Heikki Kovalainen tror jeg har mere at vise frem. Og så er der Nissan. De er traditionelt stærke på Motegi, og det er jo der, finalen køres.

Den ukendte bane
En ubekendt faktor for weekendens løb er banen. Autopolis er – især grundet sin beliggenhed langt mod syd og langt ude i bjergene ikke en bane, som der bliver kørt meget på. Det gør det ekstra svært at spå om weekendens resultat, men vi fik Sam Collins til at give et bud:
– Jeg vil sige Honda, men der er et par variabler i banen. Vi har ikke set, hvad Honda kan på Autopolis, for det er en bane, som ingen rigtigt bruger til noget – ud over det her løb hvert år.

En serie med potentiale
At Super GT er lykkedes med at tiltrække højtprofilerede nationale såvel som internationale navne er en udvikling, som Sam Collins ikke tøver med at kalde en tendens.
– Højt profilerede kørere som Jenson giver serien meget mere opmærksomhed. Det er tydeligt at mærke, og vi så det også direkte på vores seertal på Youtube. Button-effekten er helt sikkert en ting, forklarer han.

Ikke destomindre er Super GT stadig en serie, der trods store europæiske navne, fuldfede fabriksindsatser og solid action stadig kæmper for at vinde indpas i Europa. Det overrasker i virkeligheden Collins lidt:

– Det store problem for Super GT er, at der sidder en stor gruppe af fans, som ikke aner, at Super GT faktisk kan ses live og on demand. Det er også en serie, du kan se forskudt uden at få resultatet smidt i hovedet, hvilket vi kan takke Youtube for. Der er en god chat ved siden af livestreamingen, og den har Youtube nu lavet, så den kører i realtid ved siden af løbet – det er helt suverænt.

Derfor er det også en Sam Collins, der har en klar opfordring til alle fans:
– I min optik er Super GT noget af det bedste motorsport, der findes lige for tiden. Der er tonsvis af action, og det er totalt uforudsigeligt. Sådan skal racing være, hvis du spørger mig!

Sam Collins peger tilmed på, at de store navne har haft deres direkte effekt på interessen – både på de livestreams, som briten selv kommenterer – såvel som interessen ude på banerne i Japan:

– Det er en klar tendens, ingen tvivl om det. Jeg er sikker på, at vi vil se flere store navne hoppe over i Super GT, og så er der jo i virkeligheden åbnet for spekulationen, siger han og følger op med to potentielle bud:
– Jeg er spændt på at se, hvor sådan en som Stoffel Vandoorne ender. Han er i god form og har i kraft af Super Formula allerede et godt navn her. Jeg kunne personligt også godt tænke mig at se en Rio Haryanto tage turen herover, men når alt kommer til alt, så er jeg sikker på, at der bliver en del muligheder for at komme i spil i GT500 til næste år.

Indlægget Boxengasse tager til… Super GT! blev først udgivet på Boxengasse.