Samtidigt er det også et comeback til forhjulstrukne racere for Magnussen, som efter teamets egne tests og de første officielle testdage i serien kan konkludere, at der er nok at se til i denne uge op til premieren på den nye, danske serie. Men det er også en Jan Magnussen, som er særdeles positiv omkring de nye biler, som nu ruller ind på den danske motorsportsscene:

– Det er super skægt at være tilbage i Danmark med TCR. Det er nogle gode biler, men vi har stadig en del at lære, for det har været begrænset, hvor meget vi har fået testet indtil nu. Og nok har vi da fået kørt, men det er begrænset hvad du finder på to testdage på Padborg Park og nu to her på Jyllandsringen, forklarer han og tilføjer:

– Men vi glæder os til at komme i gang, og for det er nogle rigtig gode biler, siger han om sin Volkswagen Golf VII TCR fra LM Racing.

Fra Super 2000 til TCR:

Touringcars har i lighed med mange andre motorsportsklasser set en særdeles omfattende udvikling siden DTC-æraen peakede i årene op til finanskrisen. Det har givet store forskelle på især økonomien bag, men også bag rattet er der sket meget, hvilket Jan Magnussen kunne konstatere hurtigt i sit nye samarbejde med silkeborgensiske LM Racing.

– Der er sket rigtig meget med forhjulstrækkerne siden sidst. De var også gode dengang i Super2000-æraen, men jeg var bare mere til baghjulstræk dengang. Men det er virkelig nogle fine biler de her. Balancen er rigtig god i dem, og det er et godt udgangspunkt for mere.

Så hvor skiller det, spørger du måske?

– Det skiller ved de tre millioner kroner, som en Super2000-racer kostede mere…, siger Jan Magnussen med et smil og tilføjer:

– TCR er mere i retning af en cup-bil, og det skal bestemt forstås positivt, for de har virkelig udviklet de her biler. Det gør samtidigt bilerne nemmere kørt. Kampen om det sidste halve sekund er altid den sværeste, men bilen er meget brugervenlig, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville hoppe ud af en TCR-racer og sige, at den er hæslig.

Tilbage til rødderne
Sæsonen i år adskiller sig desuden på den måde, at Jan Magnussen med sit danske comeback er tilbage i rollen som kører snarere end kørende teamchef. Fokus er skarpt rettet på udvikling hos LM Racing, hvor Magnussen og Nicolai Sylvest er i fuld gang med at jagte farten frem mod sæsonstarten.

– Jeg kan godt lide at være tilbage i at være kører med fuldt fokus på samarbejdet og på udviklingen af teamet. Det var sjovt og lærerigt at have mit eget, men så er det også krydset af. Jeg er super glad for det her samarbejde med Lars (Mogensen, red.). Folk giver den gas her, og LM Racing er et godt team, som jeg er glad for at være en del af, forklarer Jan Magnussen.

Indlægget Jan Magnussen: “Det er super skægt at være tilbage!” blev først udgivet på Boxengasse.

Dermed er det også tid til en ny udfordring for kørende teamchef Allan Ørgaard Kristensen og René Povlsen, der sidder i teamets anden bil.

– Jeg tror primært vi tog springet af nysgerrighed. Vi ville begge gerne have noget hurtigere, og vi har jo været i Supercuppen siden 2014, så vi ville gerne videre i en standardvogn. Så dukkede muligheden med TCR Denmark op, og det er et naturligt næste step, synes vi. At det så kan blive i en serie med de her muligheder, ser jeg kun som en bonus, forklarer Allan Kristensen.

Venskabelig duel

Med deres indtræden i TCR fortsætter den mangeårige interne – og venskabelige – duel hos Air Connection Racing også. Allan Ørgaard Kristensen og René Povlsen er gamle venner, og har fulgtes ad i motorsportens verden:

– Vi har kørt noget forskelligt begge to. René har kørt en del flere ting end jeg, men jeg glæder mig helt vildt til at prøve TCR af. Jeg har ikke kørt en meter i den endnu – men går det som det gik i Seat’erne, så kommer René og jeg til at køre dør om dør. Vi har været venner gennem i hvert fald 30 år, så der er i hvert fald en god venskabelig duel der, siger Allan Ørgaard Kristensen med et smil.

At det lige blev de to Golf VII TCR fra Sverige, var faktisk lidt et tilfælde. Duoen havde egentlig besluttet, at de ville fortsætte med Seat i form af to Cupra TCR-racere. De havde også budt ind på to biler, men i sidste ende løb det hele ud i sandet – og så endte aftalen med at gå på de to svenske Volkswagens i stedet:

– Det var lidt tilfældigt, at det blev Volkswagen. Vi havde budt ind på to Cupra-racere, og havde skaffet traileren til at hente dem med. Men det gik i fisk, fordi vi ikke var sikre på tolddokumenterne på bilerne. René ville egentligt gerne have fortsat med Seat, men turen over til Kristoffersson Motorsport endte med at overbevise. Det er jo et kæmpestort team, og de har også sagt sig til at give os support til næste år. Det er to brugte biler, men det er jo Nordens fabriksteam for de her biler. De sælger dele til os, og er selvfølgelig interesserede i, at vi får en god oplevelse med det hele.

Tilbage er det blot at glæde sig, mener Allan Ørgaard Kristensen:

– Det er helt vildt fede biler. Det er meget mere en racerbil end det, vi er vant til, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. René har lige kørt lidt til en støjmåling, men ellers har vi ikke kørt endnu, så det kribler godt i fingrene nu, siger han.

Indlægget Nyt team tager springet ind i TCR Denmark blev først udgivet på Boxengasse.

Med TCR kan de danske motorsportsfans først og fremmest se frem til tæt fight i 350 hestekræfter stærke udgaver af forhjulstrukne biler, som man kender fra gaden. I TCR er racerbilerne baseret på så forskellige biler som Audi RS3, Alfa Romeo Giulietta, Honda Civic, Hyundai i30, Kia Cee’d, Seat Cupra og VW Golf alle blandt de 13 forskellige bilmodeller, der aktuelt findes i TCR.

I spidsen for initiativet står den tidligere fuldtidsprofessionelle racerkører Martin Jensen, som forventer at TCR vil slå igennem og blive en succes i Danmark på lige fod med det, man har set internationalt – både sportsligt og ikke mindst publikumsmæssigt.

Rent sportsligt er TCR en ny, spændende indgangsvinkel for danske talenter i jagten på en international karriere. TCR er et verdensomspændende format, og gode præstationer i Danmark kan bane vejen for fremtidens danske talenter. En mulighed, som direktør Martin Jensen forventer sig meget af: 

– Konceptet har vist sit værd internationalt, og jeg ser et godt fremtidsperspektiv i, at vi forhåbentlig kan hjælpe nye talenter videre ud i verden. Her har TCR et stort, anerkendt navn på verdensplan, og jeg mener afgjort, at et TCR Denmark-mesterskab vil kunne åbne nye døre for enhver kører, forklarer Martin Jensen og tilføjer:

– Publikumsmæssigt har TCR også vist sig som en stor succes, da fans ikke blot kan holde med deres favoritkører og -team, men også med deres foretrukne bilmærke. Bilerne er også meget ens, hvilket giver fantastisk underholdning med masser af tæt racing og det gør ikke mindst kørernes evner altafgørende.

TCR vises i flere end 80 lande på TV og YouTube via kanalen TCR TV. Løbene i TCR er gennem 2019 blevet set af flere end 27 millioner husholdninger.

TCR Denmark mesterskabet kommer i 2020 til at køre seks eller syv løb, alle på dansk grund, melder arrangørerne. 

Indlægget Verdens førende standardvognsklasse TCR indtager Danmark blev først udgivet på Boxengasse.

Der er ingen tvivl om at Volkswagen har knoklet for at finde en ny måde at få vist sig fra en pænere og mere miljøvenlig måde. Det har – til ingens overraskelse – udmøntet sig i en storstilet plan om at lancere en hel hær af elbiler i løbet af de kommende år. Første skud på stammen bliver en crossover ved navn I.D. Crozz, hvad end det så skal betyde, og den kommer i 2020. Så er du advaret.

Når det kommer til markedsføringen har VW heldigvis valgt at hælde frisk weissbier på gamle flasker. For hvilken scene er bedre til at markedsføre en bil, end motorsport?

(Ingen, red.)

Har du sat dig lidt ind i Pikes Peak-løbet og kender lidt til teknikken, har det sikkert heller ikke overrasket dig, at det er hér, Volkswagen har satset på at udmærke sig.

Benzinmotor vs. elmotor

Den traditionsrige konkurrence om at komme først op på toppen af Pikes Peak, et 4.302 meter højt bjerg i Rocky Mountains i USA, har stået på siden 1916, hvor den lokale forretningsmand Spencer Penrose fejrede den nye Pikes Peak Highway ved at arrangere et racerløb til toppen af bjerget. Årets udgave var 96. gang at løbet blev afholdt.

To ting gør sig gældende ved valget af Pikes Peak som rampe for VW’s elektriske PR-raket. For det første har der siden 1990’erne været en klasse for elektriske køretøjer på to og fire hjul, og de seneste år har interessen været støt stigende.

For det andet er der en lille teknisk detalje: Luftens iltmætning falder desto højere op man bevæger sig. På Pikes Peak betyder det, at almindelige forbrændingsmotorer mister op mod 30% af deres effekt inden de rammer toppen. Elmotorer? Ingen forskel, fuld power all the way, baby.

Altså var der her en gylden mulighed for at udmærke sig i en mandsdomineret verden med et køretøj, som primært henvender sig til selvforsynende øko-hipsters i hjemmestrikkede uldtrøjer. Og som, ifølge flere bilmærker, er fremtiden.

Fra Audi R18 til hjemmegjort bjergged

Bag det ambitiøse projekt er der reelt set allerede godt fire års udvikling. Oprindeligt var det dog den tredobbelte Le Mans-vinder og tidligere både Audi- og Porsche-fabrikskører, Romain Dumas, som i sin fritid modificerede en Norma M20-prototype til at komme hurtigst op ad bakken. Det gjorde han i øvrigt i første forsøg tilbage i 2014, og igen i 2016.

Den efterhånden noget modificerede franske racerbil vakte til gengæld Volkswagens interesse i slutningen af 2017, da det blev besluttet at lave et projekt udelukkende med strøm. Derfor fik tyskerne lov at overtage projektet, fortsat med Dumas som primus motor og chauffør, men denne gang med enorme mængder af viden fra ingeniørerne i Wolfsburg.

Basis for bilen er stadigvæk den Norma M20 RD Edition (RD for Romain Dumas, red.), som Dumas har udviklet på. Til gengæld er hele drivlinjen udskiftet med en elmotor i hver ende af bilen. Karosseriet er også ændret til noget mere aerodynamisk, og bagpå sidder én af kilderne til succesen; en hækvinge på størrelse med en havebænk.

På grund af ændringerne i det atmosfæriske tryk det sidste stykke mod toppen af PIkes Peak har netop hækvingen en enorm betydning. Som kører betyder det, at bilens karakteristik ændrer sig i takt med at du bevæger dig opad, og derfor har ingeniørerne sørget for at montere en vinge, som genererer mere downforce end bilens egen vægt. Så burde der også være til lidt vejgreb, selv på de sidste højdemeter.

Energi skal der til

Med sine 1.100 kilo inkl. kører er I.D.R. ikke en decideret letvægter. Lægges downforcen oveni skal der altså flyttes en mellemstor familiebil i en hulens fart op ad et bjerg. Kun med kraft fra et batteri…

Løsningen er relativt simpel: Add more power! De to elmotorer yder tilsammen 680 hk og leverer et moment på 650 Nm fra første meter. Energi skal der også til, og her har størstedelen af VW’s indsats ligget. For hvordan laver man et batteri, som kan flytte sådan en krabat op af bjerget i en fart, vel at mærke uden at det vejer et ondt år og samtidig kan oplades på ingen tid?

Der er nemlig lige den krølle på Pikes Peak-historien, at hvis en gennemkørsel bliver afbrudt (f.eks. ved ulykker eller lign., red.) har man blot 20 minutter til at have bilen klar til et nyt forsøg.

Og det ville da være ærgerligt at misse chancen fordi ellerten stadig holder i ladestanderen…

Det er præcis som din håndboremaskine

Løsningen kom efter at have eksperimenteret med batterier og kemikalier i laboratoriet. Batteriet er et lithium ion-batteri som sidder i størstedelen af nyere batteriboremaskiner, bare lige lidt større – 43 kWh. Derudover er det af hensyn til vægtfordelingen splittet i to og er placeret ved siden af og bagved sædet i bilen.

For at kunne lade batteriet tilstrækkeligt blev opladningen foretaget af to ladestationer på i alt 90 KW. Det er mindre end du finder i en Tesla-ladestation, men det er der én grund til: Varme.

Opladning af batterier er lig med varmeudvikling. Hurtig opladning er lig med større varmeudvikling. Ved at reducere effekten blev varmen reduceret til et niveau som kunne kontrolleres.

Under selve kørslen bliver batteriet holdt tæt på den optimale arbejdstemperatur på 86 grader ved hjælp af noget så eksotisk som frisk luft. Ikke afkølet luft, da det ville danne kondens – og vi ved jo at elektricitet og strøm kan give visse udfordringer.

En anden måde at reducere batteristørrelsen på, er at sørge for at oplade det under kørslen. Det er for så vidt ikke ukendt teknologi, og de fleste elektriske biler kan i dag genanvende bremseenergien. Også her har VW strukket sig lidt ekstra og proklamerer, at de sådan set laver 20% af den energi som skal bruges til turen alene med bremseenergi. Tag dén!

OK, den tyske ellert tog rekorden – og hvad så?

Indrømmet; det ER fascinerende at VW på 250 dage har fået en forvokset støvsuger til at lammetæve Sebastian Loeb og Peugeots ellers ret imponerende rekord fra 2013. Motorlyd eller ej, så er det rent teknisk et flot stykke arbejde, og det fortjener et kip med hatten.

Dermed ikke sagt at vi her på sitet bøjer os i støvet for elbiler og elektrisk motorsport. Og dog…

Vi mangler motorlyden. Meget. Det er bare ikke det samme at se et racerløb uden lyden fra fire, seks, ottecylindrede og helt-ud-til-kanten-pressede motorer med og uden turbo. Det er tamt og kedeligt, og det fjerner en stor del af atmosfæren ved motorsport.

Når det så er sagt, så har motorsport fra dag ét været en konkurrence om at komme hurtigst fra A til B – eller X antal gange rundt på en bane – i det køretøj, der nu engang var tilgængeligt, under de forhold som naturen byder på det givne tidspunkt (det har de vist i øvrigt glemt rundt omkring…). Til at starte med kørte biler i øvrigt på damp og kul…

Elmotorer har mere power, en flad momentkurve og markant færre løsdele og stumper som kan gå i stykker, end en traditionel forbrændingsmotor. Så på et teknisk grundlag er det nærmest tosset at vi har set os sure på elbilerne. Formel E-klassen har sågar bevist at man godt kan levere seværdigt racerløb uden udstødningsgasser hængende i luften.

Motorsport har altid været med til at drive udviklingen af gadebiler. Det er eksistensgrundlaget for en sport, som med hipsterbrillerne monteret ellers er nærmest meningsløs og upassende. Og dermed kan vi også konstatere, at vi næppe har set det sidste til elektriske racerbiler.

Dør motorsport af elbilernes indtog? På ingen måde. Til gengæld bør vi gammeldags tænkende oktanhoveder nok kigge dybt i klædeskabet og finde de omstillingsparate kasketter frem i håbet om at bilproducenterne finder på en bæredygtig løsning på det manglende lydbillede.

I mellemtiden kan vi blot glæde os over at ingen opdager at vi ser Youtube-videoer fra Formel E bag skærmen på kontoret. Selvom vi har glemt at slå lyden fra…

Her er glimt fra Romain Dumas’ rekordtur op ad bjerget:

[su_youtube_advanced url=”https://youtu.be/UNCMDOYNcXk” width=”900″ showinfo=”no” rel=”no” modestbranding=”yes” theme=”light” https=”yes”]

Indlægget VW-elbil sætter rekordtid på Pikes Peak blev først udgivet på Boxengasse.