Le Mans 2025 endte med den tredje Ferrari-triumf i træk, men desværre også uden danske topresultater. Det betyder dog ikke, at årets løb vil gå direkte i glemmebogen, for der var masser af historier, der udspillede sig undervejs.
Men hvad vil vi egentlig tænke tilbage på, når vi i fremtiden taler om netop denne udgave af verdens hårdeste motorløb? Her er Boxengasses fem bud på, hvad vi vil huske Le Mans 2025 for:
Syv danskere i Hypercar
Det kan godt være, at Danmark lige nu er uden kørere i Formel 1, men i weekenden havde vi hele syv kørere, der på papiret kunne vinde topklassen, Hypercar, på Le Mans. Syv kørere. Smag lige på det tal! Kun de to kæmpestore bilnationer Storbritannien og Frankrig kan med henholdsvis 12 og 11 kørere i topklassen overgå Danmark. Det er sindssygt og vidner om, at dansk motorsport internationelt set befinder sig i en guldalder.
Hver tredje af de 21 biler i kongeklassen havde dansk chauffør. Det er fuldstændig uhørt, og noget danske motorsportsfans skal huske at nyde og værdsætte, for man ved aldrig, hvor længe det varer. Bevares, der er intet, der tyder på, at Danmark i nærmeste fremtid går et Le Mans i møde uden nogen som helst chance for en generel sejr. Dén tanke hjælper da en lille smule med at dæmpe smerten over årets løb, der gjorde det onde ved de danske sejrschancer.
Michelle Gattings skade
For første gang siden 2018 gik Michelle Gatting glip af Le Mans. På testdagen søndag før løbet skete det, der bare ikke måtte ske i forbindelse med et helt almindeligt pitstop. Iron Dames’ Porsche #85 på 1.315 kg blev på et splitsekund sænket ned ovenpå Gattings fod. Det resulterede i flere brækkede knogler og et tvungent afbud til årets absolutte højdepunkt.
I stedet rendte Michelle Gatting rundt på sidelinjen med krykker og senere også gips om foden, men som hun fortalte Boxengasse efter den dårlige nyhed, så forsøgte hun at holde humøret højt trods den ærgerlige situation. Gatting understregede også, at hun kæmper for at komme endnu stærkere tilbage allerede til ELMS-løbet på Imola 6. juli. Det glæder både vi og sikkert også de fleste danske motorsportsfans sig gevaldigt til.
Robert Kubicas magtdemonstration
Før årets Le Mans var Robert Kubica nok særligt associeret med at være en potentiel tabt verdensmester i Formel 1. Polakken havde lavet en forhåndsaftale om at skifte til Ferrari til 2012-sæsonen, men 6. februar 2011 ændrede Kubicas karriere og liv sig for altid, da han kom slemt til skade i en rallyulykke. Der skulle gå halvandet år, før han konkurrerede igen, og over fem år, før han vendte tilbage til banesporten.
I 2019 gjorde Robert Kubica comeback til Formel 1 og Williams, men det blev ingen succes og hos mange skadede det hans omdømme, fordi de ikke forstod den udfordring, det faktisk var – og stadig den dag i dag er – for ham at køre racerbil. Kubicas højre arm er en skygge af sig selv, og han har tidligere fortalt, hvordan han skulle lære at køre “70 procent venstrehåndet”.
Kubicas comeback til banesport kulminerede i første omgang i 2021 med LMP2-titlen i ELMS. Samme år blev han snydt for en klassesejr i sin Le Mans-debut, da bilen gik i stå fra føring på allersidste omgang. Siden har polakken tilføjet to andenpladser i LMP2 på Le Mans og en WEC-titel i samme klasse. Alt sammen var med til at bane vejen for, at Kubica sidste år skrev kontrakt med AF Corse og fik plads i den gule Ferrari #83 Hypercar.
Le Mans er teamwork, og Yifei Ye og Phil Hanson fortjener respekt, men #83’erens triumf i år er i høj grad Robert Kubicas. Den 40-årige kørte utrolige 43 procent af løbet – inklusiv et maraton på næsten fire timer mod målflaget og uden et fungerende drikkesystem i bilen det sidste stykke. Kubica var samtidig løbets hurtigste kører målt på gennemsnitlige omgangstider ifølge The B Pillar, og så skulle han endda kæmpe internt med Ferraris forsøg på at få ham til at give forlommer til de røde fabriksbiler.
Le Mans 2025 vil for altid stå tilbage som det løb, hvor Robert Kubica fik sin forløsning med en legendarisk præstation. Det vil blive husket som løbet, der endelig gav den drevne, hårdtarbejdende veteran den store triumf, som hans evner bag et rat retfærdiggør, og som i februar 2011 og længe efter lignede en umulighed.
Ferraris teamordrer
Det var på alle måder unødvendigt og uskønt, før det i sidste ende blev ligegyldigt. Ferrari og teamordrer hænger næsten uløseligt sammen, og det gav årets Le Mans – især set med danske briller – en dybt antiklimatisk afslutning. For Nicklas Nielsens Ferrari #50 blev beordret til at holde sig bag Ferrari #51 i kampen om den sidste podieplacering. Det på trods af, at Antonio Fuoco i #50 var tydeligt hurtigere. Ordren blev givet, fordi begge biler angiveligt døjede med et problem.
Et kig på tabellen i verdensmesterskabet, WEC, får beslutningen til at give en smule mening, for #51 fører mesterskabet, og da Le Mans giver dobbeltpoint, var tredjepladsen med til at cementere mesterskabsføringen, inden de sidste fire WEC-løb i sæsonen. Det ændrer dog ikke på, at beslutningen var en bitter pille at sluge for danske motorsportsfans i øjeblikket og i timerne efter løbet. Mandag aften blev Ferrari #50 med Nicklas Nielsen så diskvalificeret. Set i dét lys er teamordre-balladen ligegyldig. Hvis #50’eren rent faktisk havde stået på podiet og siden fået tredjepladsen frataget, havde danske motorsportsfans fået en endnu større mavepuster.
De utroligt få afbrydelser
Hvis Hypercar-bilerne anno 2025 ikke havde været 5-7 sekunder langsommere per omgang end de gamle LMP1-racere, så havde en distancerekord med al sandsynlighed været sat på Le Mans i år, sådan som løbet udfoldede sig. Hypercar-feltet på 21 biler bare kørte og kørte og kørte. Racerne virkede komplet skudsikre i et løb, der har udviklet sig til et 24-timers sprintløb. Der skulle gå utrolige 11 timer og 55 minutter, før den første Hypercar-garage lukkede og slukkede.
Årets Le Mans er både blevet kaldt kedeligt, ensidigt og det hårdeste nogensinde. Sidstnævnte af 2023-vinder og Ferrari-stjerne James Calado, som Boxengasse fangede efter hans tur på skamlen som treer. Årsagen til alle beskrivelser er den samme: Løbet havde vel nok historisk få afbrydelser og kun en enkelt safetycar til at kaste terningerne op i luften. Det gør det kun endnu mere imponerende, hvor tæt resultatet var igen i år. 14,084 sekunder lød afstanden mellem Ferrari #83 og Porsche #6 på målstregen. Det er ikke set tættere siden 2011 og er det femtetætteste i historien.
