Det er kulminationen på en stribe hektiske år, for siden engang først i 2014 har de fleste af døgnets vågne timer handlet om motorsport for 25-årige Lasse Sigaard Weichert. Dengang kastede den viborgensiske mekaniker sig for første gang ud i motorsporten – og siden har han ikke set sig tilbage.

Og det i en så stor grad, at han i optakten til denne sæson satte sin underskrift på en kontrakt med Alfa Romeo Racing ORLEN i Formel 1.

Egentligt skulle Lasse Sigaard Weichert ikke have tid til at møde Boxengasse til en snak om livet i Formel 1 på en søndag formiddag i Viborg – men sådan endte det, da coronavirussen satte en stopper for Australiens Grand Prix og sendte alle mand fra Hinwil i Schweiz hjem på en ufrivillig orlov.

Heldigvis er der nu udsigt til, at drømmen og målet om Formel 1 kan blive indfriet, for Lasse er tilbage på jobbet, og i weekenden går det langt om længe løs i Østrig.

Til gengæld åbnede den noget særprægede situation omkring coronavirus for lejligheden til at lave dette interview. Det er nemlig først og fremmest historien om en ung mekaniker, som har satset 100 procent på sin drøm og arbejdet i tusindvis af timer for at opnå den – og så er det frem for alt historien om manden, der aldrig nogensinde gav op. Så næste gang du ser Kimi Raikkonen eller Antonio Giovinazzi køre i pit – så hold øje med højre bagdæk – det er Lasse, der tager det af.

Motorsport var ikke min plan

Til trods for, at Lasse Sigaard Weichert i dag kan kalde sig fuldtidsprofessionel racermekaniker på sportens fornemste scene, så var det så sent som for fem år siden ikke noget, der lå i kortene:

– Det var ikke min plan, at jeg skulle ende i motorsport. Jeg var en smule i tvivl om, hvad jeg egentlig ville uddanne mig til, men jeg endte med at tage uddannelsen som mekaniker hos Mercantec her i Viborg. Det gik fint, og jeg fandt mig hurtigt til rette med teknikken. Men racing var langt væk, og det var slet ikke noget, jeg havde i kortene. Altså indtil den dag, Per Eriksen tog fat i mig, og spurgte, om det ikke var noget for mig. Han kunne se, at jeg ville kunne gøre en forskel i motorsport, og han skabte forbindelsen, der skulle til, forklarer Lasse Sigaard Weichert.

Forbindelsen, som Per Eriksen skabte, var også lokal. Lasse Sigaard Weichert kom med på det team i DS3 Cup, som var snublende tæt på at sikre Jacob Kallestrup mesterskabet tilbage i 2014. Titlen glippede det år, men det blev vejen ind:

– Jeg var vild med konkurrenceelementet lige fra start. Jeg arbejdede også for Citroën udenfor motorsporten på det tidspunkt, og der konkurrerede vi jo på kundetilfredshed og så videre. Men jeg kunne godt mærke, at det på racerbanen kunne noget helt særligt – og det har helt klart drevet mig frem.

Det løftede et par øjenbryn, da vi begyndte at vinde løb. Det var super fedt for mig, for det var en helt åben opgave hver eneste dag på værkstedet – bilerne skulle bare være klar til løbet. Det er vel i grunden det, jeg synes er fedest ved mit job. Det er, at du altid leder efter de helt rigtige, små tricks til at gøre bilen bedre.

Fra Viborg til Schweiz

Indsatsen i Danmark fortsatte med Viborg-teamet i 2015, hvor Jacob Kallestrup tog turen videre i Danish Supertourisme. Men udlandet trak i Lasse Sigaard Weichert, som i løbet af 2015 tog beslutningen om, at drømmen var værd at satse 100 procent på.

– Det var en beslutning, som tog lidt tid, men jeg kan huske, at jeg talte med min bror om det. Han er journalist den dag i dag, og omvendt, så kæmpede jeg en del med særligt engelsk i skolen. Men vi blev enige om at give det et forsøg, så vi sendte henvendelser ud til en stribe teams i Formel 4 i Tyskland. Tre teams svarede….. To sagde nej, og så var der Jenzer Motorsport i Schweiz. De sagde, at de havde plads – og ét positivt svar var jo nok, konstaterer Lasse tørt.

Opsat på at komme ind i varmen hos det schweiziske team tilbød Lasse, at han gerne ville arbejde gratis i tre måneder mod at teamet stod for husly. Så kunne parterne se hinanden an i det, der blev en stor omvæltning for Lasse.

– Alt var jo nyt. Jeg havde aldrig boet alene, det var et nyt sprog, nyt land, at lave mad selv og så videre. Tiden gik og Jenzer bød ind med, at jeg kunne få jobbet.

Men ikke nok med det – der fulgte også en dygtig kører med:

– Det blev endda fulgt op med, at jeg fik en rigtig god kører i form af Job van Uitert at arbejde sammen med i 2016. Suset i at vinde med ham var så mega fedt. Jeg var alene på hans bil, og der var bare høj klasse at kunne gå fra at have rendt rundt på et normalt autoværksted til pludselig at stå dér, hvor jeg egentlig gerne ville være.

Nørderi og brandslukkere

Makkerskabet med hollænderen blev hurtigt stærkt, og duoen markerede sig særdeles positivt i den første sæson i F4 i Italien, og kørte sideløbende også i den tyske serie. Året efter, i 2017, kronede Job van Uitert samarbejdet med sølv i F4 Italy. Men først og fremmest, så gav de første to år hos Jenzer Motorsport den ballast, som Lasse ledte efter.

– Det løftede et par øjenbryn, da vi begyndte at vinde løb. Det var super fedt for mig, for det var en helt åben opgave hver eneste dag på værkstedet – bilerne skulle bare være klar til løbet. Det er vel i grunden det, jeg synes er fedest ved mit job. Det er at du altid leder efter de helt rigtige, små tricks til at gøre bilen bedre – og når du som hos Jenzer så faktisk får tiden til at nørde, så bliver det sjovt, siger han med et smil – og afbryder sig selv:

– Ej, der er en ret fed historie, du lige skal have med…. I F4 er der jo indbyggede brandslukkere i bilerne, men de brandslukkere kan af og til selvudløse. Vi oplevede det en gang på Monza, lige som bilerne var på vej ud til opvarmningsomgangen. Jeg skyndte mig at råbe, at vi skulle bruge det og det værktøj – og på grund af, at vi netop havde nørdet sådan noget helt ned i detaljen hjemme på værkstedet, så lykkedes det os faktisk at få skiftet slukkeren inden løbet startede. Så kunne vi starte fra pitten og stadig redde nogle point, husker han.

Jeg spurgte, om han kunne hjælpe mig med at få en jobsamtale med et F1-team. Det var en kæmpe skuffelse, da Andreas sagde “Sådan fungerer det altså ikke, Lasse…”

Stort pres

I 2018 tog Job van Uitert videre til sportscars, mens Lasse fortsatte hos det schweiziske team. Målet var Formel 3, og det blev også en realitet – og Lasse endte året som førstemekaniker i F3, mens han i 2019 delte tjansen med sine kolleger. Men målet var F1, og det var ved at være tid til, at Lasse Sigaard Weichert ville prøve at høste frugten af sit hårde arbejde hos schweizerne.

– Jeg kan huske, at jeg kiggede på, hvordan andre havde taget springet. Jeg ville ikke ud i at have kæmpet i fire år i F4 og F3 uden at det gav noget mere. Andreas Jenzer, (teamchef for Jenzer Motorsport, red.), anerkendte mit arbejde og sagde, at jeg var god nok til F1. Jeg var helt oppe at flyve over det.

Men anerkendelsen var ikke nok til en kontrakt:

– Så gik der lidt – og jeg spurgte, om han kunne hjælpe mig med at få en jobsamtale med et F1-team. Det var en kæmpe skuffelse, da Andreas sagde “Sådan fungerer det altså ikke, Lasse…”, fortæller han og fortsætter:

– Men jeg prøvede igen, og til sidst bøjede Andreas sig. Han ville tage fat i Alfa Romeo. Jeg mødtes med dem, og det gik rigtig godt. Derefter gik der en rum tid. Men jeg kan da sige så meget, at vi fik åbnet en flaske champagne, den dag mailen landede, siger Lasse med et smil.

Allrounderen

Alfa Romeos indsats i F1 tæller fem mand på hver bil. Alle opgaver er nøje fordelt. Det er en front man, som står for fronten af bilen og pedalerne. Så er der en motoransvarlig. En tredje står for gearkasse og vinger, mens der er en overordnet chefmekaniker samt en udsendt fra Ferrari som er Alfa Romeos leverandør af motorer og gearkasser i F1.

Men til i år er der kommet en ekstra rolle – chefmekanikeren skal have en rolle, som samler opgaverne mere – og det efterlod behovet for en sjette mekaniker, som har en generel funktion over bilen. Det er Lasse.

– Det er super godt for mig, at rollen er all round, og at jeg får lidt af alt. Men det gav da lige lidt stof at sætte sig ind i, og jeg har brugt en del tid på hybridsystemet i bilen. Jeg skulle jo være på fra start, så det var en stor opgave at finde ind i det hele.

Lasse og resten af holdet har netop fået lov at vende tilbage til fabrikken i Schweiz – og nu er der revanche for turen til Australien. Det er selvsagt noget, som viborgenseren ser frem til i spænding:

– Det var forfærdeligt at få den besked i Australien. Vi fik en mail midt om natten. Da havde vi allerede taget hele turen derover og arbejdet for fuld skrue i tre dage for at blive klar. Det var noget af en skuffelse – men nu kan vi heldigvis snart komme i gang.

Afslutningsvist har Lasse Sigaard Weichert et råd til de, der måtte have mod på at gå efter en plads i Formel 1:

– Jamen, hvad skal der til… Der skal hårdt arbejde til i hvert fald. Du skal virkelig ville det. Du kommer ikke sovende til en plads i F1, så det skal virkelig være sådan, at man holder af sporten og gør det mere til en livsstil end noget andet. Det er 10-12 timer hver dag, afrunder han.

Indlægget Motorsport var ikke planen – men Lasse fandt drømmejobbet i Formel 1 blev først udgivet på Boxengasse.

Det, der ifølge Tronsøskolens instruktører og undervisere har fået motorsporten til at blomstre som et efterskolefag er, at der er et konkurrencelement – men ikke mere, end at alle hjælpes ad. Det er en helt afgørende læring, som starter fra dag ét på skoleåret og fortsætter helt til afslutningen.

I Grindsted har de nemlig vendt den evige konkurrenceformel på hovedet. I motorsport er der en tendens til at mange gemmer de bedste tricks til sig selv – men samarbejde er en dyd, mener instruktør Tommy Schröter:

– Det adskiller sig ret meget fra sporten som den generelt er, for her er indstillingen, at de altså selv skal lære at stå med tingene. Herude er der ikke et hold forældre, som står og laver det hele. Tronsøskolen er faktisk lige modsat det, der ellers sker i sporten, for tankegangen er, at alle skal kunne hjælpes ad, og at konkurrenter snarere er kolleger. 

Det sjove og det seriøse

Fokus er imidlertid sådan, at man ikke tager på gokartlinjen og står over en gokart 24/7. Skolen skal passes – men at de gode afbræk er karting i stedet for computerspil har haft en stor effekt.

Skoletræthed blev vendt til noget positivt, for når der er en motivation i den anden ende af timen, så er der også mere at kæmpe for. Det mener Axel Wiingaard:

– Jeg hørte først om skolen fra en anden, der havde gået her. Det lød som en fed løsning, for jeg var lidt skoletræt, så der skulle ske noget nyt. Det gjorde der også, og det har virkelig levet op til forventningerne. Det giver en fed motivation, at man kan kombinere sin sport med skolen på den her måde, forklarer han og fortsætter:

– Skoledagen er meget anderledes, for karting giver noget fri luft, hvor man ikke bliver så skoletræt. Men hvad jeg gør efter det her, ved jeg ikke. Det er småt med uddannelser, der tager hensyn til ens sport, så det bliver anderledes at skulle være i til den tid. Men undervisningen har helt klart virket. Jeg har fundet mere end et sekund på alt det her, så det har bare været rigtig fedt at nogen med så megen viden deler ud. 

At det bliver mærkeligt at komme videre til en skoledag, hvor der ikke står en toptunet kart klar udenfor døren, er en vinkel, som Marius Gejlsbjerg deler. Marius har nu to år bag sig på Tronsø og har i den tid lært utroligt meget om karting. Nu skal han videre på den kombinerede erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelse EUX:

– Jeg er her på andet år, så jeg skal videre – og har tænkt en del på, hvordan det kunne gøres. Det bliver svært at sige stop nu. Jeg håber at kunne køre ved siden af uddannelsen, men nu vil jeg starte der og se hvad det bliver til. Jeg skal på EUX efter sommerferien.

Også for Marius var skoletræthed et tema, da han startede på skolen, men det har ændret sig:

– Min interesse for motorsport går langt tilbage, men kom først rigtigt i gang for et par år siden. Jeg kørte lidt udlejningskart, og så endte vi i 2017 med at købe en racerkart i stedet, siger han og fortsætter:

– Jeg var meget skoletræt og ville gerne på efterskole, og faldt så over det her en dag, hvor min far spurgte, om der da ikke var en efterskole med et speciale i netop karting. Jeg søgte pladsen i 2016 og kom ind i 2017. Det er mega fedt og giver rigtig meget at være med her. Du har din egen kart med, og passer her på skolen både det vigtige og det sjove på samme tid, hvilket jeg synes har været en meget fed chance at få, slår Marius Gejlsbjerg fast. 

Mentalt overskud

En ting, som også fylder en del på linjen, er arbejdet på det mentale plan. Som sportscoach gør Tommy Schröter meget ud af at få den mentale side fintunet. Tesen er, at det ikke kun kræver en hurtig kart og en hurtig kører at få resultaterne hjem.

– Vi bruger en del tid på at arbejde med eleverne rent mentalt. Det bliver blandt andet til trivselssamtaler, og vi forsøger i det hele taget at give dem de rigtige rammer. Man forsøger jo altid at lave en hurtigere kart, men det er altså ikke kun karten, der skal fungere. Det skal køreren også, og det er oftest sådan, at den glade kører også er den bedste.

Der skal ro og fokus til. I værkstedet er mobilerne smidt helt til siden, og spørger man underviser Dennis Hedegaard, så er det vigtigt at få skabt et frirum fra – meget apropos – konkurrencen på de sociale medier:

– De unge har altid meget i hovedet. Jeg tror, det er en samfundsting, for det virker som om 60 procent af alle render rundt med et lavt selvværd, og det forsøger vi at gøre noget aktivt ved. Vi ville virkelig ønske, at alle kunne få muligheden for at udvikle sig i en ramme som den her – man må erkende, at det er en svær kamp at måle sig med alt det perfekte, man ser på Instagram og hvad ved jeg. Kunne der komme mere ro på ude i virkeligheden, så tror jeg, der ville ske nogle ting, forklarer han.

Indlægget Motorsport i skolen: Derfor er motorsport et bundsolidt skolefag blev først udgivet på Boxengasse.

Og det ligger lige til højrebenet nu, hvor DASU har lanceret deres bud på et DM i simracing og flere danske kørere gør det godt i internationale serier. Simracing er spået til at blive én af de store genrer i eSport, og muligheden for at skabe sig en velbetalt karriere ligger lige forude. Og en stærk gamer-PC kombineret med et sæt rat og pedaler koster markant mindre end en gokart og driften af den – en væsentlig faktor, for det er ikke alle som har økonomi til et år på gokartefterskole.

Selvom planerne ligger et år ude i fremtiden arbejdes der i højtryk på Tronsøskolen for at finde den rigtige opskrift på en kommende simracing-linje, hvor der både er fokus på faglighed, trivsel – og race. Men faglærer og coach, Tommy Schröter, ser optimistisk på fremtidens linje:

– Simracing har den fordel, at man ikke er begrænset af økonomi, støjgrænser, vejrforhold og så videre. Alt det er skåret fra i simracing, så der er meget bedre mulighed for som kører at udvikle sig og træne målrettet. Man kan køre alt muligt, så jeg tror på at det vil være et godt tilbud til mange.

Som udgangspunkt vil eleverne på simracinglinjen følge gokartlinjen på mange områder, eksempelvis med værkstedstimer og fysisk træning. Selvom simracing er noget mere stillesiddende end gokart er der stadigvæk store fordele ved en stærk kondition – og en virtuel racerbil skal også sættes rigtigt op, hvis den skal køre stærkt.

Arbejdet med at finde elever til en simracinglinje er allerede startet, og på Tronsøskolen er man ikke bange for at gå forrest og risikere ikke at have nok elever til at starte linjen. Det handler nemlig om at se muligheder, som Dennis Hedegaard, faglærer og ansvarlig for gokartlinjen, siger:

– Vi er godt på vej med gokartlinjen, og får vi det først rigtigt i gang, så tror jeg på at det bliver stort. Ideen kører derudaf, og vi arbejder på at sammensætte et program som er lige så godt som gokartlinjen – så er resten op til de unge mennesker.

Indlægget Motorsport i skolen: Simracing er næste skridt blev først udgivet på Boxengasse.

Flere aktører er i øjeblikket i gang med at rykke motorsporten ind i klasselokalerne – men i Grindsted var de først med ideen, og reelt set er de faktisk gået den helt anden vej. På Tronsøskolen kan man nemlig – som det eneste sted i landet – tilbyde et efterskoleår med et linjefag i rigtige banekarts. Ideen har efterhånden fem år på bagen og danner rammen for et skoleår, der på mange måder forener det traditionelle efterskoleliv med en unik mulighed for at dykke helt ind i motorsportens jagt på de sidste tusindedele.

Det kan lyde elitært, men skolen i Grindsted er det stik modsatte. Vil man have et efterskoleår med karting som centrum, så er det for alle – uanset om man kommer med masser af erfaring og pokaler i skabet, eller om man mest har sin spæde erfaring fra udlejningskarts. Nogle af eleverne kører med Tronsøskolen til træning to gange i ugen og fortsætter ud i weekenderne i blandt andet Rotax’ forskellige klasser samt X30, hvor flere elever fra årets hold i øjeblikket gør en god figur.

Den fede oplevelse

Men det hele begyndte med ambitionen om at gøre karting til noget, alle kan få en fed oplevelse med i løbet af et skoleår – og det at rykke sig gevaldigt i niveau gennem forløbet er, kort fortalt, hvad det hele drejer sig om. Det kan underviser Dennis Hedegaard om nogen skrive under på:

– Tilbuddet er blevet meget for alle. Eleverne kommer ind fra vidt forskellige baggrunde i forhold til karting, og en del af dem har en solid tilknytning til Vandel Gokart. Men vi har for eksempel også én på holdet i år, som kom hertil lige fra en udlejningskart. Han har udviklet sig vanvittigt meget, men er selvfølgelig lidt nede i forhold til de andre over en flyvende omgang. Han mangler måske fire tiendedele nu, men det er hans progression, der virkelig er imponerende. Han har virkelig taget det her til sig på det sportslige plan, og det er super fedt.

Den betragtning deler kollegaen Teddy Madsen – sammen har de to holdet:

– Folk laver naturligvis ikke lige meget, men nogle suger virkelig det tekniske til sig. For mig er det fuldt ud lige så sjovt at arbejde med den, der kan det hele, som den der er helt grøn i forhold til at skrue på gokarts. Det er to forskellige discipliner, men det stiller krav til os som undervisere uanset hvem, eleven er.

Undervisningen er både sportsligt og teknisk funderet, så eleverne lærer en masse på banen, men skal også selv i gang med værktøjet i værkstedet. En skoleuge rummer to træningsdage og to værkstedsdage, så de undervejs lærer at skrælle en kart fuldstændig – og at bygge alt op igen. Den tekniske indsigt er altafgørende, og også her flytter eleverne sig enormt.

Tag ansvar

Kodeordet til undervisningen på Grindsted Gokart Klubs baneanlæg er imidlertid hverken dæktryk, ideallinjer eller bremseteknik. Det er ansvar og mentalitet. Også selv om det kan give lidt gnister og udfordringer, når et nyt hold elever starter op hvert år i august, konstaterer Dennis Hedegaard med et smil på læben:

– Du starter altid med de samme problemer hvert år… Det er helt fra bunden med opførsel og mentaliteten hos eleverne, og det er altid der, vi starter. Vi gør alt for at have så få regler som overhovedet muligt, men kulturen er vigtigst, og den er helt grundlæggende, at man skal opføre sig ordentligt – og at man tager ved lære af tingene, når noget går skævt.

Filosofien er, at motorsport er en dyr sport, og derfor er det mindste man kan gøre som kører – ung eller gammel – at sætte pris på, at man overhovedet er nået frem til et punkt, hvor man har muligheden for at køre på højt niveau, forklarer Teddy Madsen:

– Vi prøver at fortælle dem, at der altså er nogle forældre, som ofrer en masse på det her. Det er ikke gratis at køre gokart, og det er heller ikke gratis at gå på efterskole. Der er altså en masse folk omkring én, som gør en stor indsats for at få det her til at virke – og derfor forventer vi også, at eleverne går til opgaven med en ordentlig indstilling. Og det gør de, tilføjer han.

Skolen i fokus

Nu kan forældre måske tænke, at en hjelm under armen er et carte blanche til at sjofle skolen i et års tid, mens alt går op i karting, men det er så langt fra skolens vision, som man næsten kan komme. Nogle kommer og vil fokusere alt på gokarten, men sådan fungerer skolen ikke – og det er der helt gode grunde til. Dennis Hedegaard har oplevet det helt personligt:

– Nogle kommer desværre hvert år og vil fokusere mest på kart, men der gør vi et stort nummer ud af at vise, at det er afgørende, at man også har fokus på skolen, og at et fag som engelsk eksempelvist er helt afgørende i motorsport. Jeg var selv meget useriøs med min skole dengang, og det har bidt mig rigtig mange gange siden, at jeg ikke blev god til engelsk dengang.

Derfor er motorsporten en motivationsfaktor på Tronsøskolen – den er ikke en pligt eller en fuldtidsbeskæftigelse. Den mentalitet er med helt ude i værkstedet:

– Det koster ikke noget på den boglige front, at vi gør det her. Det er en vigtig motivationsfaktor, at man har en halv skoledag og at der så er karting som en gulerod at arbejde frem mod. At dagene er bygget sådan op har vi også omvandrende succeseksempler på – en af eleverne på holdet er ordblind, og har aldrig bestået i dansk, men det er han godt på vej til nu. En anden har skiftet skole masser af gange, men har her fundet roen og skal nu på HF efter sommerferien. Det lå bestemt ikke i kortene, da vi startede, så på den måde mener jeg, at den mentalitet vi går til opgaven med, også kan bruges til meget andet end lige motorsport, forklarer Dennis Hedegaard.

Indlægget Motorsport i skolen: Med motorsporten i klasselokalet blev først udgivet på Boxengasse.

En dansker, der har gjort motorsporten til sin profession som netop engineer er 28-årige Benjamin Lykke, der som teenager kørte simracing i computerspillet Live For Speed. Det tændte for alvor interessen for motorsportens tekniske aspekt for fynboen, som besluttede at det var det, han skulle arbejde med:

– Jeg kom egentligt ind på det tidligt. Jeg har altid villet et skridt videre. I første omgang ville jeg gerne arbejde med biler, så jeg uddannede mig til pladesmed og gik ud med et brag af et gennemsnit – så jeg tænkte igen, hvordan jeg kunne tage et skridt videre derfra, forklarer Benjamin Lykke.

Som sagt så gjort – fascinationen for racing var længe vakt:

– Undervejs på uddannelsen havde vi en underviser, der fortalte om mulighederne med uddannelsen til Autoteknolog, og hvordan man kunne arbejde med racing. Og mere specifikt, at jeg som pladesmed sagtens kunne specialisere mig indenfor fx design af karosseridele. For at gøre en lang historie kort, så søgte jeg ind på uddannelsen, og så var jeg egentligt i gang, erindrer han.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”612″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”4/6″][vc_column_text]Debut på banen

Benjamin rykkede til Aarhus og uddannelsen til autoteknolog – men at komme ind i motorsporten er immervæk nemmest, hvis man selv sætter gang i at opbygge netværket. En god snak med teamejer Martin Frederiksen fra AD-Racing, som i dag også er kendt som AD-Racing/Flexlease.nu i DTC, satte gang i det hele. I det hele taget er kontakterne det, der gør forskellen, mener han:

– Det er svært at give en opskrift på, hvordan man bliver engineer, men man skal i hvert fald ud på banen og have erfaringen. Mød nogle folk og tag derud for at lave biler. Det er ulønnet i starten, men det giver en god fornemmelse af, om racing er det, du skal.

Benjamins vej ind i motorsporten begyndte i Danish Endurance Championship:

– Vi besluttede, at jeg kunne være med som en del af pitcrewet i Danish Endurance Championship dengang i 2012/2013. Dengang var der ikke rigtigt nogen, der kunne finde ud af dataloggere, men jeg havde snuset lidt til det på skolen, og det endte også med, at jeg fik det til at køre hos AD-Racing. Det blev så min opgave i 2013 at stå for data på i alt tre Clioer. Det gik mildest talt pænt godt, for vi endte med at sætte alle tre biler på podiet i første løb.

AD-Racing og datalogging blev for så vidt også åbningen for den første internationale opgave – noget, som Benjamin Lykke i dag stort set udelukkende arbejder med, for alle opgaver er mere eller mindre udenfor Danmarks grænser:

– AD-Racing kørte – og vandt – Creventics Dubai 24h i 2014. Der fandt jeg for alvor ud af, at det med internationale job var mig. Og eftersom en del af uddannelsen er praktik, så tog jeg det op og kom til England. Og jeg må have set rigtigt, for jeg har med en kort undtagelse boet i England lige siden.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”2/6″ css=”.vc_custom_1534272685924{background-color: #eaeaea !important;border-radius: 2px !important;}”][vc_custom_heading text=”Blå Bog: Benjamin “Benzo“ Lykke” font_container=”tag:h5|text_align:left” google_fonts=”font_family:Nunito%3A300%2Cregular%2C700|font_style:700%20bold%20regular%3A700%3Anormal”][vc_single_image image=”883″ img_size=”full”][vc_column_text]Alder: 28 år
Bopæl: Tamworth, Storbritannien
Job: Teknisk Chef,  MTech Racing

Uddannelser:

• • Master of Science, Motorsport Engineering, Oxford Brookes University
  • Bachelor, Motorsport Technology, Birmingham University
  • Autoteknolog, Aarhus Tech
  • Pladesmed

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”614″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Springet til England

Benjamin Lykkes vej til England gik nemlig direkte til racerteamet Century Motorsport – et team, der først og fremmest har gjort sig bemærket med Ginetta i britisk sportsvognsracing. Benjamin tog skiftet til England sammen med flere andre fra studiet i Aarhus, for når alt kommer til alt, så er England verdens potentielt største motorsportsland, og her er der mange gode kontakter at hente.

– Vi var nogle stykker, der flyttede over. Det var hårdt at flytte til et nyt land på den måde, men vi kom godt ud af det – i dag er vi mange forskellige steder. Jeg kom selv ind som junior i praktikken hos Century i 2014, og det gik så godt, at de gerne ville beholde mig, så jeg var med som betalt engineer, så snart praktikken var ovre. Det gik super godt gennem praktikperioden, hvor jeg fortsat også var med AD-Racing til Barcelona 24h – der vandt vi klassen. I det hele taget var det et travlt år, for jeg færdiggjorde uddannelsen til Autoteknolog, og satte mig for at finde ud af, hvad der nu skulle ske, siger han og fortsætter:

– Jeg ville gerne blive endnu bedre, og fandt ud af, at de havde den her bacheloruddannelse i Motorsport Technology i Birmingham – og sideløbende kunne jeg jo arbejde videre for Century – i British GT, som vi kørte i 2015. Det blev ikke til så mange løb, for der var vildt travlt i skolen, mens jeg fik en del flere løb i 2016. Der stod jeg for en hel sæsons British GT og blev Bachelor.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”620″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mod nye mål

I dag er Benjamin Lykke selvstændig med firmaet Benzo Motorsport, hvorfra han arbejder for Lamborghini-teamet MTech Racing som Technical Manager. Teamet er det eneste britiske i Lamborghinis højtprofilerede Super Trofeo-serie. Her har han fortsat ansvaret som Race Engineer ude på banerne, men hjemme i hovedkvarteret fungerer han også som det tekniske bindeled mellem det britiske hold og Lamborghini.

Den mere langsigtede plan er at få til opgave at være engineer på en af de 60 biler, der starter på Le Mans. En opgave, som det engelske Lamborghini-team i teorien godt selv kan give danskeren – men omvendt er der også åbent for andre muligheder:

– Næste mål – jeg vil ikke sige drøm, men mål – er at komme til Le Mans med min profession. Jeg håber at nå det indenfor de næste år, men det hele afhænger af de rette kontakter. MTech Racing har kørt en del i fx Blancpain Endurance Series, FIA GT og GT Open, og er det nu sådan, at Lamborghini kommer med et bud på en GTE-racer, så tror jeg muligheden er ret god. Omvendt ved min chef også, hvad jeg gerne vil på den længere bane – så det er også en mulighed, at de vil låne mig ud til et andet team.

Drømmejobbet

Det nye mål er sat – men uanset hvad, så er en del af drømmen for længst gået i opfyldelse for fynboen. At leve af racing var målet fra start, og det er lykkedes:
– Det er jo en drøm. Jeg tror, de fleste drenge drømmer om at blive racerkørere. Det var også min drøm, men det var ikke realistisk. Til gengæld kan jeg ikke komme tættere på at være kører end med det her. Og når du har radioen, så bestemmer DU!, slår han fast og fortsætter:

– Og kicket er lige så stort på muren – når der er meget at miste, så føles det mindst lige så godt at vinde. Og du vinder kun, fordi du har fundet den rigtige kombination af mange ting, og i øvrigt har holdt ansvaret hele vejen. Det er totalt fedt![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Indlægget – Det vigtigste er, at man ikke giver op blev først udgivet på Boxengasse.