Lando Norris sikrede sig pole position til sæsonens første Formel 1-løb i Australien med en stærk præstation i Q3, hvor han satte tiden 1:15.096 – blot 0,084 sekunder hurtigere end hjemmebanefavoritten, Oscar Piastri. McLaren starter dermed præcis, hvor de slap forrige sæson, med et klart signal til feltet om at deres bil fortsat har farten.
McLaren sætter tonen fra starten
Det er altid svært at ankomme til årets første løbsweekend som forsvarende konstruktørmestre, men Mclaren skuffede ikke. Piastri fik tændt godt op for hjemmebanepublikummet, da Q3-tiden på 1:15.180 kom på tavlen. Det varede dog ikke længe, før Norris satte en endnuhurtigere tid.
Max Verstappen, der startede Q3 med en foreløbig pole på den første tid, endte som nummer tre med en tid på 1:15.481, næsten fire tiendedele langsommere end Norris. Red Bull har traditionelt været stærke i løbstrim, så Verstappen er stadig en farlig faktor til søndagens Grand Prix, men McLarens fart over én omgang var overbevisende i nat.
Generelle overraskelser i top 10
- George Russell sikrede sig en stærk fjerdeplads med 1:15.546, i en Mercedes der ikke umiddelbart har set stærk ud denne weekend.
- Yuki Tsunoda imponerede og kvalificerede sig som nummer fem!
- Alex Albon satte tiden 1:15.737 og blev nummer seks, måske vi ikke har set det sidste fra Williams i denne weekend?
- Ferrari havde en mere afdæmpet session med Charles Leclerc og Lewis Hamilton på henholdsvis syvende og ottendepladsen.
- Pierre Gasly og Carlos Sainz rundede top 10 af.
Hadjar tæt på Q3 mens Aston Martin var ude i Q2
Isack Hadjar sluttede som nummer 11, kun 0,113 sekund fra at nå Q3 i sin Formel 1 debut. Aston Martin havde en skuffende dag med både Fernando Alonso og Lance Stroll ude i Q2 som henholdsvis nummer 12 og 13. De to andre F1 debutanter, Jack Doohan og Gabriel Bortoletto, blev nummer 14 og 15.
Haas i problemer, Lawson og Antonelli forsøgte
Den mest bemærkelsesværdige exit i Q1 var Oliver Bearman, der slet ikke kom ud at køre grundet en gearkassefejl. En kører som mange have en stor tiltro til som minimum at komme med i Q2. Kimi Antonelli var sølle 0,001 sekund fra at komme med ind i Q2, men måtte tage til takke med 16. pladsen. Sergio Perez’ erstatning, Liam Lawson, endte sessionen som nummer 18, kun akkurat foran Esteban Ocon med kvalifikationens ringeste tid på 1:17.147.
Med en startopstilling som denne, bliver det spændende, hvad en god omgang regnvejr i løbet kan gøre ved den orden. Se med kl. 5 dansk tid, når vi endelig får sat Formel 1 sæsonen 2025 i gang!