2 min. læsning

Magnussen og Vesti tester på Sebring

Kevin Magnussen
Udgivet
Foto
Del artikel

Kevin Magnussen og Frederik Vesti var begge på banen, da IMSA onsdag testede på Sebring forud for næste måneds 12-timersløb på banen i Florida.

Testen, som allerede begyndte med GT-bilerne tirsdag, bød onsdag Hypercar-bilerne i GTP-klassen velkommen på banen, og her var begge danskere bag rattet.

Kevin Magnussen tilbagelagde i alt 100 omgange bag rattet af BMW M Hybrid V8 med en hurtigste omgang på 1:49.892.

Det var nok til at placere danskeren som nummer 21 efter onsdagens sessioner.

Magnussens holdkammerat Dries Vanthoor kørte 112 omgange med en tid på 1:49.406 som den hurtigste.

Frederik Vesti var tilbage i Cadillac #31, som han igen skal køre til 12-timersløbet i marts.

Magnussens BMW var uden den sædvanlige bemaling til Sebring-testen.
Magnussens BMW var uden den sædvanlige bemaling til Sebring-testen. Foto: IMSA/Michael L. Levitt

Vesti kørte kun 59 omgange i bilen. Til gengæld var han syvendehurtigste mand med tiden 1:49.199.

Porsches Mathieu Jaminet toppede tiderne onsdag med 1:48.465.

Aston Martins nye Valkyrie Hypercar var også på banen onsdag med Alex Riberas og Roman De Angelis. De nåede sammenlagt 82 omgange med 1:51.316 som bedste tid.

I LMP2 er både dansk-amerikanske Benjamin Pedersen og David Heinemeier Hansson med i testen. Sidstnævnte var skyld i et rødt flag efter et crash, der sendte Era Motorsports mekanikere på arbejde.

Ingen danskere er med i GTD-klasserne i testen.

Både GTP og LMP2 tester igen torsdag.

Find tiderne fra testen her: Session 3Session 4Session 5

Kevin Magnussen blev hyldet som ‘en af de bedste’ efter sin Daytona-debut med BMW. Boxengasse dykkede ned i tallene fra danskerens BMW-debut lige her.

Magnussen var også med i den sjove ende af Boxengasses første månedlige Power Ranking over de danske racerkøreres præstationer og resultater. Den finder du her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode