To af Boxengasses anonyme kilder der befinder sig i Florida, har taget del i rapporten. Du kan se tv-tider og spotterguide i vores optakt her.
St. Petersburg, Florida – NTT IndyCar Series er tilbage og sæsonpremieren i denne weekend byder på Firestone Grand Prix of St. Petersburg. Fredag blev første træning kørt i de smalle gader i Florida, og det blev ganske dramatisk og kaotisk.
Forventningerne til Christian Lundgaard er i år tårnhøje og danskeren var heller ikke langtfra at nå de gode omgangstider, men et lille uheld hvor han ramte barrieren der sendte raceren ud af kurs, tvang ham i pitten. Efter længere reparationstid i ”garagen” måtte Lundgaard lade raceren stå og udgå cirka halvvejs i sessionen, hvor danskeren sluttede på en 25. plads. Det lignede ellers en top-10 placering til østjyden der langsomt forbedrede omgangstiderne før mødet med barrieren.
"I just hit the wall!"@lundgaardoff making contact with the wall in practice 1.#INDYCAR // #FirestoneGP pic.twitter.com/YGJqNRTHSy
— NTT INDYCAR SERIES (@IndyCar) March 3, 2023

Uheld ramte også den dansk-amerikanske Benjamin Pedersen der er ny mand i AJ Foyt Racings #55. Pedersen var kun nået 2/3 dele ude på sin første omgang på tid, før han mistede kontrollen over raceren og spinnede med frontvingen ind i barrieren og videre ud i rabatten. Heldigvis kunne dansk-amerikaneren ligesom sin danske rival humpe tilbage i pitten uden de store problemer, men starten var ikke hvad han havde brug for.
Slight incident for @BPedersen_55 in practice 1. The No. 55 is back in the pits.#INDYCAR // #FirestoneGP pic.twitter.com/LPNpYIJeS1
— NTT INDYCAR SERIES (@IndyCar) March 3, 2023
Scott Dixon var hurtigste mand på banen med tiden 1.01.6145, men stærkt efterfulgt af både Colton Herta og Álex Palou. Både Kyle Kirkwood og Marcus Armstrong (R) har skabt høje forventninger til sig selv ovenpå en rigtig god pre-season, og deres høje niveau blev også cementeret i fredagens enlige træning. Kirkwood, der i år er skiftet fra AJ Foyt Racing til Andretti Autosport, viste sine kvaliteter med en fjerdeplads og gode aktioner på asfalten.
Marcus Armstrong (R) er kommet til IndyCar efter et par sæsoner i Formel 2, og det er allerede nu tydeligt, at den newzealandske rookie kan blive årets helt store talent. Armstrong har endnu ik kørt en session i IndyCar uden at slutte indenfor top-10 – ej heller i pre-season testdagene.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Danmarks største Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.