Patrik Matthiesen satser på GT4 European Series med McLaren og HHC

Foto: HHC Motorsport

Den sønderjyske GT-kører skifter Aston Martin og British GT ud med McLaren og de europæiske baner. Det gør han sammen med HHC Motorsport, som han vender tilbage til efter et år væk fra teamet.

I dene sæson kommer Matthiesen til at dele en McLaren 570S GT4 med McLaren Development Driver Lewis Proctor, som han har konkurreret mod i de seneste to sæsoner af British GT. Proctor har som udviklingskører for McLaren et indgående kendskab til bilen, og det kommer uden tvivl til at gavne danskeren, når de sammen indtager de store, europæiske baner.

Det er fem år siden, Patrik Matthiesen og HHC Motorsport første gang arbejdede sammen på en racerbane. Dengang var det i den britiske Ginetta Junior Cup, hvor Matthiesen imponerede ved at tage pole position i sin første løbsweekend på Brands Hatch foran kørere som Stuart Middleton og Billy Monger. Siden har kombinationen HHC og Matthiesen også været til stede i British GT, hvor det i 2018 længe så ud til at Matthiesen og medkøreren Callum Pointon skulle tage GT4-titlen.

Patrik Matthiesen skifter Aston Martin Vantage GT4 ud med McLaren 570S GT4 i 2020. Foto: HHC Motorsport

– Jeg ser frem til at vende tilbage til HHC Motorsport og folkene bag teamet, især fordi de har været en stor del af min udvikling som racerfører. Det vil være mit første år i en McLaren GT-bil, og der vil være meget at lære, men jeg tager det som en udfordring, og med HHC Motorsport er jeg i sikre hænder, fortæller Patrik Matthiesen i en pressemeddelelse, hvor han også fortæller at der er høje ambitioner for sæsonen:

– Selvom 2020 vil være mit første år i denne bil, er jeg overbevist om, at Lewis Proctor og jeg vil være i stand til at kæmpe med om podie placeringer, især i lyset af testprogrammet HHC har sammensat for os.


Charlie Kemp, teamchef i HHC Motorsport, er begejstret for udsigten til en stærk sæson i GT4 European Series, som bliver teamets anden sæson som McLaren Customer Racing-hold:

– I Patrik og Lewis har vi to unge og hurtige chauffører, der giver os mulighed for at udfordre topplaceringer i denne sæson. I vores første sæson som McLaren Customer Racing-hold i 2019 var vi fra første race konkurrencedygtige og succesrige i Britisk GT, og efter en sæson hvor vi har lært bilen at kende, har vi troen på at tage race sejre i 2020.

Løbskalender for GT4 European Series

8-10. maj 2020 – Silverstone, Storbritannien

29-31. maj 2020 – Circuit Paul Ricard, Frankrig

26-28. juni 2020 – Zandvoort, Holland

23-25. juli 2020 – Spa-Francorchamps, Belgien

4-6. september 2020 – Nürburgring, Tyskland

25-27. september 2020 – Hungaroring, Ungarn

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: