Klokken lidt over 19 i går aftes satte de sejrssultne Indy Lights kørere sig i racerne, med blikket stift rettet mod Benjamin Pedersen. Den dansk-amerikanske kører startede i pole position og øjnede sig første Indy Lights sejr i karrieren, som han ikke ville lade glippe let. Det lykkedes da også den unge Pedersen at sikre sig sejren på dominerende vis fra start til slut i løbet.
Man kan næsten sige han fik sig en hattrick, da han både havde hurtigste tid i træningen, kvalifikationen og så senere dominerede alle 35 omgange i løbet til en velfortjent sejr.
Det var eller et løb som blev neutraliseret to gange, da først et uheld med Bogle og Lazier i syvende sving satte en stopper for løbets tætte kampe. Derefter blev en kamp mellem Christian Rasmussen og Danial Frost så hed, at det kostede sidstnævnte den videre deltagelse i løbet. Ingen af dem ville give slip på duellen, hvilket sendte Frost hårdt i barrieren og Rasmussen ud på afkørselsarealet, han kunne dog fortsætte løbet til en syvendeplads ved målflaget. Frost er okay efter uheldet som så voldsomt ud i gengivelsen.

Det var et ærgerligt resultat for den danske Rasmussen, som ellers startede løbet i tredje position, og som længe så ud til at holde podieplaceringen i hus helt til slut. Lige indtil kampen med Frost blev afbrudt af afkørslerne.
Trods en podieplacering, så kunne Linus Lundqvist ikke helt løfte mesterskabstrofæet i denne weekend, da det krævede et enkelt point mere end Brabham, som sluttede en enkelt placering foran svenskeren.
– Det er en drøm. Vi var hurtigst i alle sessioner. Jeg tror aldrig jeg har gjort det før, og at gøre det hvor jeg voksede op, i Seattle, kun et par timer væk med lokal opbakning, det er bare fedt. Jeg elskede hvert et minut, sagde Benjamin Pedersen efter løbet.

Løbsresultat
