Kevin Magnussen og Mikkel Jensen får fabrikskontrakt med Peugeot Sport

To kendte ansigter i Peugeot Sport's WEC-lineup. Foto: Peugeot Sport
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Når FIA World Endurance Championship starter 2022-sæsonen bliver det med Kevin Magnussen og Mikkel Jensen som fabrikskørere i Peugeot Sports hypercar-biler. De to danskere blev præsenteret som del af det franske fabriksholds kører-lineup mandag formiddag.

Mens Toyota, ByKolles og Glickenhaus alle er klar til at give Hypercar-bilerne debut i den kommende sæson, har Peugeot for længst meldt ud, at de først er med fra 2022.

Det betyder, at Magnussen og Jensen formentlig bliver vigtige bidragsydere til udviklingen af bilen i løbet af indeværende sæson.

To kendte ansigter i Peugeot Sport’s WEC-lineup. Foto: Peugeot Sport

Det er utraditionelt at et kører-lineup præsenteres et helt år i forvejen, men det må give en del ro på bagsædet at kende sine planer for næste år nærmest inden denne sæson er gået i gang. Både Mikkel Jensen og Kevin Magnussen kommer til at køre videre i den amerikanske IMSA-serie i denne sæson.

Som teamkammerater i FIA WEC får Kevin Magnussen og Mikkel Jensen en række særdeles erfarne navne:

Jean-Éric Vergne – tidligere F1 og Formula E-kører

Loic Duval – tidligere Audi fabrikskører i WEC

Paul Di Resta – tidligere F1, DTM, Le Mans-kører

Gustavo Menezes – tidligere WEC-topkører for Rebellion Racing

James Rossiter (test- og simulatorkører) – tidligere F1-testkører og Le Mans-kører for ByKolles samt Super GT kører for Toyota TOM’s.

Boxengasse har taget kontakt til de to danskere og håber på en kommentar snarest.

Se hele præsentationen på youtube her:

Husk også at følge Boxengasse på Facebook og vores community på Facebook.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode