Der blev sat flere rekorder ved weekendens premiere på Padborg Park.

Det var med en vis bæven, at deltagerne i Daarbak Redoffice Legend Car Cuppen rullede ind på Padborg Park i weekenden for at deltage i sæsonpremieren for Dekra Danish Supercar League, men frygten blev gjort til skamme. Alle – hvad enten det var kørerne eller løbsafviklingerne – var opsatte på at sikre en god sæsonstart for klassen, og man kom slet ikke i nærheden af nogle af de startkarambolager, som kunne have afsluttet racerfesten, nærmest inden den var kommet i gang.

Indrømmet. Der var til tider lidt trangt på den 2.150 meter lange racerbane. 52 kørere var tilmeldt arrangementet i det sønderjyske, og i alle tre heat kom 50 af dem under starterens kommando. De fleste af dem fik målflaget at se. Således blev hele 47 kørere klassificeret i et af de tre heat, og kun en enkelt gang valgte klassens nye Race Director at indsætte en safety car – noget der i øvrigt først skete mod afslutningen af det tredje og sidste heat, da en række biler stødte sammen.

Som en konsekvens heraf var der masser af godt race gennem hele feltet.

De seneste par sæsoner har frontkampen været præget af en duel mellem de to fætre Joachim Lee Holmstoel og Kevin Verner Jensen, begge Silkeborg, men mange flere var denne gang med i kampen om podieplaceringerne. 2018-mesteren Michael Søvang Christensen, Grindsted, var til tider flyvende, og selv om han forlod Padborg Park med en anden-, en tredje- og en fjerdeplads, kunne han lige så godt være endt med et sejrstrofæ. Sådan ét fik Mike Mathiesen, Varde, i sit comebackløb i klassen, mens unge Theodor Jensen, Randers, konstant blandede sig i toppen blandt de erfarne kørere.

For første gang siden 2015 er der i Daarbak redoffice Legend Car Cuppen udskrevet et generelt mesterskab for alle i klassen uanset alder eller biltype. Og netop Mike Mathiesen viste med sin løbssejr i weekendens første løb, at man som 46-årig racerkører godt kan vinde i klassen. Vestjyden kæmper også med i Masters-divisionen for de modne deltagere, og her var det Dan Sørensen, Billund, der endte som weekendens triumfator, da han efter to divisionssejre har lagt sig i toppen af Masters-tabellen.

Blandt deltagerne i de fircylindrede racerbiler var Kåre Clemensen, Hirtshals, ganske suveræn. I det første heat havde han 17 sekunders forspring til toeren Noah Jørgensen, Brønderslev, mens han i de to efterfølgende heats sejrede med henholdsvis 16 og fire sekunders forspring til Marcus Kidmose, Vallensbæk.

Danish Supercar League

Indlægget Fantastisk sæsonstart for Legend Car-kørerne blev først udgivet på Boxengasse.

M Racing har i de seneste år været et af de mest toneangivende teams i Daarbak redoffice Legend Car Cuppen, og når den 17. sæson skydes i gang på Padborg Park den 27. april, stiller man atter op med fem biler i det store felt.

– Joachim Lee Holmstoel vandt sidste år mesterskabet, og han har også valgt at forsvare titlen hos M Racing, fortæller teamejer Bjarke Madsen.

– Samtidig tager Mirza Ahmetagic endnu en sæson i én af vores biler, så vi må sige, at vi står med to gode esser på hånden.

Mens Joachim Lee Holmstoel, Silkeborg, og Mirza Ahmetagic, Randers, har henholdsvis seks og otte år bag sig i klassen, så er M Racings tre øvrige kørere alle sammen debutanter, når det kommer til løb i racerbilerne i 5/8-dels størrelse.

– Den ene er Kerian Lopez, som kommer fra Billund, hvor han har kørt en masse på Vandel Gokart Bane, og sidste år var han med i den nye indendørs turnering i karting, som DASU arrangerede, siger Bjarke Madsen.

– Men det bliver første gang, at han skal køre race i en bil.

– Vores to sidste debutanter er Kasper og Sebastian Vej. Ligesom teamet kommer de også fra Ringkøbing, men vi kender dem også fra kartingsporten. I de sidste 3-4 år har vi hjulpet dem sparring i kartingsporten, og da de to brødre gerne ville videre, hjalp jeg deres far Jørgen med at finde to biler til den kommende sæson. Og de stiller så op som en del af M Racing.

– Udover at indsætte fem biler i Daarbak redoffice Legend Car Cuppen stiller M Racing også med to biler i Selected Car Group Super GT-klassen.

– Magnus Madsen skal køre den ene af de to biler, mens vi endnu ikke har fundet en chauffør til vores anden Super GT-racer, siger Bjarke Madsen.

Magnus Madsen – som tidligere kørte to Legend-titler hjem til M Racing – vandt tre løb sidste år i den racerbil, som alle i år skal anvende i Super GT-klassen.

– Vi har nu arbejdet med de nye Super GT-biler i to sæsoner, og jeg føler, at vi har fået et rigtig godt kendskab til dem, som vi kan bruge i 2025. Vi kommer til at møde mange flere konkurrenter i klassen, men der er mange af dem, som ikke kender racerbilen så godt, som vi gør, og her tror jeg, at vi har en klar fordel i M Racing.

Daarbak redoffice Legend Car Cup

Indlægget To esser og tre debutanter starter for M Racing blev først udgivet på Boxengasse.

For de flestes vedkommende bliver hovedattraktionen det store felt af Super GT-biler, hvor Kevin Rossel fører an i mesterskabet efter en flot første løbsweekend med Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl. Vejlenseren lagde stærkt ud og understregede sin ambition om at tage titlen i år. Og hvor sidste års løb på Ring Djursland kostede både på point- og skadeskontoen, kan Rossel håbe på at heldet denne gang følger ham. Det bliver der brug for, for hverken Ole Petersen og Kevin Verner har tænkt sig at nøjes med deres anden- og tredjepladser.

Mikkel Mac kunne også have ønsket sig mere efter årets første Super GT-løb. Den tidligere Le Mans-kører samlede ikke nær det antal point sammen, som han havde gjort sig forhåbninger om, så der skal hentes mange point til mesterskabet, hvis ikke han allerede efter to løb skal være sat til vægs i pointstillingen. Det samme gælder i øvrigt sidste års mester, Martin Andersen, der slet ikke havde fart i bilen under den første løbsweekend. Efter sigende skulle de tekniske udfordringer være løst, og Viborg-køreren er klar til at kæmpe med om de forreste pladser på Ring Djursland.

I tiden mellem første og anden afdeling af mesterskabet har Neopixels Motorsport været flittige til at besøge Padborg Park. Mere banetid er hvad der skal til, når man som Phillip Lindberg tager et kæmpeskridt fra gokart til toppen af dansk banerace, og Nicki Pedersen har ladet sin neongule bil stå parkeret for at fokusere på at give sine erfaringer videre til sin protegé.

Ny weekend, nyt racerløb for Legend-feltet

Det er ikke mange dage siden, Legend Cars Cup-feltet var med ved Classic Race Aarhus. “Var med” er måske en overdrivelse; klassens tre heats var præget af safetycar-perioder og gule flag, så effektiv køretid var der ikke meget af. Den mest aktive kører havde efter weekenden tilbagelagt hele 26 minutters kørsel … lad os håbe at Ring Djursland er mere skånsom ved de små racere.

Det samme gælder for Youngtimer-klassen, som ligeledes var at opleve i de aarhusianske gader i sidste weekend. Omkring 40 biler er tilmeldt, så der bliver trængsel når YTCC-kørerne stiller til start.

Man kan sige meget om DEC-klassen, men den mest nøjagtige beskrivelse vil nok være “et broget felt” – på banen vil man kunne opleve alt fra en Peugeot 106 til en fuldblods Lamborghini Super Tropheo EVO. I blandingen er også flere tidligere Super GT-biler, en Ferrari 430 Challenge og en TCR-bil, så der vil både være masser af overhalinger og indbyrdes kampe i de fire DEC-divisioner.

Tilbage til rødderne

På Ring Djursland er der altid plads til græsrødderne, så weekenden byder også på Syver Race-klassen for Caterham-lignende kitcars med hysteriske motorcykelmotorer. En ægte entusiastklasse, hvor der både er plads til intens action på asfalten og kammeratskab i teltene mellem hvert heat. Og så har bilerne en herlig tendens til overstyring…

En anden klasse, der heller ikke må undervurderes, er 1600 Challenge. 18 kørere er i skrivende stund tilmeldt løbet, og de små standardbiler byder ofte på god underholdning, for kørerne er ikke bange for at forsøge på overhalinger. En enkelt kendis er også med i feltet; Jimmy Bob Søgaard Jensen er efterhånden blevet berømt i hele riget for sine strittende langefingre, der gik viralt takket være Natholdet og Anders Breinholt.

Super GT-løbene vises på 6’eren fra kl. 14 til 16.15. Du kan også fange det online på streamingtjenesten Dplay. Det bedste er naturligvis at opleve løbet on location, og billetten kan du købe på Ring Djurslands hjemmeside.

Tidsplanen for weekenden finder du her.

Indlægget Ring Djursland starter sæsonen med Super GT-ræs i weekenden blev først udgivet på Boxengasse.

For lige at runde mit første indlæg ordentligt af, så er der nogle ting som jeg ikke fik med, og som er en væsentlig del af motorsport. Det er sådan med motorsport at storset alt er plus moms; reservedele, løbstilmeldinger og you name it. Derfor blev jeg også opfordret til at oprette en enkeltmandsvirksomhed for at kunne trække momsen fra.

Det, at skulle oprette en virksomhed, var også et stort skridt for mig, og igen en helt ny verden jeg skulle forholde mig til. Der var mange flere spørgsmål end svar:

• Hvad betød det for mig?
• Hvad vil det sige at have en virksomhed?
• Går det ud over min lille familie?
• Hvad hvis jeg går konkurs?
• Kan jeg gå konkurs?
• Og så videre…

Alt dette fik jeg dog hurtigt svar på igennem en kammerat, som er selvstændig revisor. Jeg fik forklaret ham min situation, og han beroligede mig med et smil på læben og vejledte mig gennem hele processen. Hermed var Dalsgaard Motorsport altså en CVR-registreret enkeltmandsvirksomhed.

Dalsgaard Motorsport er som sagt en del af Racing Team Næsbjerg Gulve ved Lars Ebbesen, men Dalsgaard Motorsport er også et lille selvstændigt team bestående af to mekanikere og en fotograf/pr-mand, foruden mig som chauffør på bilen. Teamet udgør følgende:

Jacob Bech – Jacob er min hovedmekaniker og er ham, der har kontakten til mig i bilen.

Troels Thomsen – Troels er andenmand på bilen og supplerer Jacob, og er den der har kontakten til mig i bilen hvis Jacob er forhindret.

Daniel Clausen – Daniel er min PR og fotomand, han er også manden der har styr på alt det praktiske i forhold til løbene.

Vi er alle helt grønne i motorsportens verden, og det har været vigtigt for mig overfor ”mine” folk at forklare dem at det er lysten der skal drive værket. Vi er alle sammen på en rejse, og vi er her alle for at lære og blive bedre. Det at være en del af et større team er fantastisk. Vi har en god support og al den støtte fra de erfarne folk, som vi mangler.

Vi i vores lille team ligner ellers et professionelt team når vi kommer ud og stiller op til race med et dyrt sponsoreret værktøjsbord fra Bott Danmark. Hemmeligheden er dog at det fine værktøjsbord er tomt – eller det vil sige, at det er det sådan set ikke, for der ligger et topnøglesæt fra THansen i til en værdi af 500 kr. Og hvorfor så det? Jo:

1: Jeg har købt mig ind i et team der har alt hvad vi skal bruge.

2: Jeg har efterhånden lært at man kan forkøbe sig i alt mulig smart, som man alligevel aldrig for brug for.

Dermed heller ikke sagt at det aldrig skal fyldes, for det skal det i den grad, men jeg vil hellere investere i det jeg ved er brugbart i stedet for at slæbe en masse med, som bare kommer til at ligge og fylde.

Nå – nok om dette, og så fik vi da vist også afsluttet sidste indlæg…

“Tænk nu, hvis…”

Tiden efter sidste indlæg har budt på test og ikke mindst åbningsløbet på Padborg Park.

Vi skruer tiden tilbage til mandag d. 15. april. Jeg skulle ud og teste på Padborg Park om onsdagen sammen med teamet, men for mit vedkomne startede testen allerede mandag aften. Her startede jeg bilen op og kørte ud for at besøge besøgte Danmarksmesteren i Legend Car, nemlig den tidligere ejer af bil nr. 254 – Michael Søvang. Vi snakkede linjer på Padborg Park og vi gennemgik videoer fra hans onboard kamera. Jeg fik købt hans samtaleanlæg og fik det installeret i hjelmen og i bilen.

Udover mig selv havde jeg taget min hovedmekaniker Jacob med. Sammen forberedte vi os til onsdagens test. Vi fik en snak om hvilke informationer der er nyttige for mig ude på banen og vi fik snakket lidt opsætning af bil osv.

Ikke fordi vi skulle ud og stille en helt masse på bilen, den har jo som sagt vundet Danmarksmesterskabet og sidst kørt på Padborg Park, så man måtte forvente at bilen stod som den skulle stå.

Det blev onsdag og vi satte kursen mod Padborg Park med afgang fra Vejle kl. 5.30, så vi havde god tid til at komme ned og få monteret testbagpotte og blive klar.

Jeg havde sommerfugle i maven. Tænk nu, hvis jeg kørte galt og smadrede bilen. Tænk nu, hvis jeg ødelagde motoren. Hvad så? Få uger forinden havde teamet været afsted til den første test, dog uden min deltagelse, men her var der en fra teamet der ødelagde en motor. Hvad nu hvis jeg gjorde det samme?

Heldigvis var det ikke tilfældet, og jeg kom helskindet gennem dagen. Omgangstiden sagde 1.11.501, og det var ganske fint, da jeg ved at der er plads til forbedringer. Der er stadig ikke helt styr på nogle gearskift og det er første gang jeg sidder bag rattet i bilen, så vi skulle også lære hinanden at kende.

Samtaleanlægget viste sig at være guld værd, da der både var SuperGT’er og DEC’er på banen på samme tid, og der var altså nogen af dem der kom stærkt, så en melding fra Jacob inde i pitten, der kaldte ud om at om få sving ville jeg have en bil i nakken var en nyttig information. Teamet stillede forresten med 7 bilen den dag.

Vi vendte snuden hjem af med godt mod og indstillede hovederne på Åbningsløbet små 14 dage senere. Tiden inden løbet blev brugt på at få skiftet olie og oliefilter. Herudover skulle jeg ud og skaffe mig en bil der kunne trække min trailer. Jeg er i den uheldige situation, at min bil desværre brændte nytårsaften pga. noget nytårskrudt og siden har jeg været uden bil – det giver en del udfordringer. Udfordringen blev løst i form af en lejet bil hos Europcar.

Padborg Park, pulsslag og Phil Collins

Dagen kom og Åbningsløbet stod for døren. Jeg og min lejede Ford Transit fra Europcar, som dannede rammerne for mit hjem de næste par dage, satte endnu engang kursen mod Padborg Park. Tankerne var mange. Vejrudsigten lovede regn, og med 45 biler tilmeldt i Legend Car-klassen forventede jeg ragnarok og kaos. Mit mål for weekenden var dermed ikke resultatorienteret, men blot en ”kamp” om at komme igennem weekenden uden skader og afkørsler.

Når man som racerkører står og skal betale skader osv. ud af egen lomme, så bliver racerløbet også derefter, og det er nødvendigvis ikke en skidt ting. Tværtimod, så tror jeg på at ved at starte på den måde, så lærer du at køre ræs med omtanke, og specielt som rookie er det mere vigtigt for mig at bilen overlever, end at kæmpe mig frem til en god placering, for måske at ende mit løb i barrieren, fordi jeg oversatser eller kører over evne.

På vej mod Padborg spillede radioen et musiknummer med Phil Collins, om det var tilfældigt ved jeg ikke, men jeg bed mærke i det første vers som forlyder:

Tell everybody I’m on my way
New friends and new places to see
With blue skies ahead, yes I’m on my way
And there’s no where else that I’d rather be

Og det var lige præcis hvad jeg var: På vej sydpå for at møde nye mennesker og nye racerbaner. Og nej, der var ingen andre steder jeg hellere ville være. Nu skulle min drøm blive til virkelighed og det, jeg havde gået og arbejdet på de sidste to år, skulle endelig få lov at gro.

Velankommet til Padborg fik jeg hilst på teamet, og der blev stillet telt op. Vi var otte biler denne weekende, så setuppet var stort! To hele sættevogne samt en pavilion udgjorde vores fælles base. Nu var vi her og nu var vi i gang!

Bilen blev parkeret i teltet og det flotte tomme værkstedsbord blev stillet op. Jeg var klar; klar på den tekniske kontrol og alt hvad der måtte komme.

Jeg var spændt på den tekniske kontrol, da jeg vidste at mine seler i bilen var udløbet, dog gives der en dispensation på ubrudte seler hvis selerne er FIA godkendt og har et bestemt nr. Det har mine, og jeg havde lavet mit forarbejde, så jeg håbede selvfølgelig at kontrollanterne også vidste, hvad de havde med at gøre. Det er jo dem, der bestemmer i sidste ende, og jeg ved også godt at man ikke skal gå på kompromis med sikkerheden, så hvis de ikke ville godkende dem, så havde jeg noget natarbejde foran mig.

Det var heldigvis ikke tilfældet, og bilen og jeg gik igennem den tekniske kontrol. Herefter var det tid til aftensmad for til sidst at slutte dagen af med en trackwalk inden morgendagens træning.

Begynderfejl

Det blev lørdag og efter en kold nat bag i varevognen stod den på førermøde og praktiske informationer omkring weekenden. Efter endt møde trak jeg i køredragten og stod klar ved min bil. Tankerne fløj rundt i hovedet: 45 biler, 45 tosser – og jeg var én af dem.

Lørdag stod på træning om formiddagen og kvalifikation om eftermiddagen. Jeg ved ikke hvor mine tanker var inden træningen, men jeg fik startet bilen op og kørte op på startbanen, klar til at køre ud til træning. Jeg kigger ud over de andre biler og tænker “så er det nu, kaos eller ej. Jeg håber at det kommer til at gå godt…”

På det her tidspunkt er jeg uvidende om jeg at jeg har lavet en KÆMPE fejl 40, men det skal jeg hurtigt finde ud af i løbet af træningen.

Da jeg sætter mig i bilen for at køre ud til træningen er det uden Jacob ved min side. Jacob kommer først om søndagen til løbet sammen med Daniel, min PR mand. Til gengæld har jeg Troels ved min side. Det er første gang han er med, da han var forhindret i at tage med på testdagen.

Troels gør det bedste han kan og spørger mig om hvad, vi skal have gjort inden vi kører ud. Jeg beder ham om at tjekke dæktryk og spænde hjulene efter.

Træningen går i gang og jeg får kørt nogle gode omgange. Usikkerheden sidder helt klart i kroppen og jeg kan mærke, at jeg fokuserer rigtig meget i mine spejle for at se hvad der sker bag mig. Pludselig kort før det ternede flag dør motoren…. Ingen reaktion på speederen og jeg triller ind til siden.

Shit! Hvad er nu det? Røg motoren dér? Var det den weekend? Er jeg færdig nu? Var det dén sæson? Var det drømmen, der bristede lige før det hele skulle gå i gang?

Nej, nej og nej.. Det var blot en idiot (læs: mig) der havde glemt at fylde brændstof på, så bilen var ganske enkelt kørt tør. Pinligt! Men det er en fejl, jeg i den grad har lært af, og det var ikke Troels der havde lavet fejl her. Den står på min regning…

Nu skulle jeg så lave min anden dumme fejl. Det var nemlig sådan, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde fået min bil vejet ind. En Legend skal veje 620 kg inkl. fører, når løbet slutter, ellers er man diskvalificeret. Her valgte jeg så at trække bilen tilbage i pitten for at fylde tanken helt op og derefter køre på vægten. Igen idiot, nu vejede bilen så 645 kg med mig i sædet, så Troels og mig blev enig om at han gik i pølsevognen mens jeg løb en tur.
Det endte dog ikke sådan.

Tilbage til teltet det gik, og jeg fik nogle ”nye” brugte dæk sat på bilen, tjekket dæktryk, og så var jeg ellers klar til kvalifikation.

Nerver. Masser af nerver.

Tankerne begyndte igen. Skulle jeg køre lidt langsomt i kvalifikationen for at få en plads nede bag i det store felt, og måske undgå en påkørsel i det første sving, eller skulle jeg give den hele armen og se hvor jeg reelt lå i feltet i forhold til mine konkurrenter? Vejrudsigten sagde stadigvæk regn søndag morgen og det bekymrede mig også.

Nå, kvalifikationen nærmede sig og jeg holdt igen klar på startbanen. Jeg havde ikke rigtig nogen plan for hvordan min kvalifikation skulle gå, men jeg vidste til gengæld at med 45 biler på banen på samme tid, så ville det blive svært at få en fri omgang.

Efter endt kvalifikation hvor jeg kvallede ind som nr. 38, var det med en blandet følelse. På sin vis var jeg glad for at ligge nede i den ende, da jeg forhåbentlig ville slippe udenom det værste ballade. Men på den anden side, så ville jeg alligevel gerne være lidt længere fremme.

Søndag morgen vågnede jeg igen bag i en kold varevogn. Jeg kunne høre regnen på taget og tænkte åh nej. Jeg fik bekræftet mit syn da jeg åbnede døren: jorden var våd. Nu skulle der så tænkes alternativt. Hvad var opsætning i regn?

Jacob kom, og vi fik vendt tingene med nogle af de mere erfarne mekanikere fra teamet. Vi endte med at sætte nogen nye dæk på bilen med mere mønster og putte noget mere luft i dækkene, velvidende at det ville blive sværere at få varme i dækkene når banen var våd.

Jeg ville i løbet af dagen få besøg af min mor, svigerfamilie og ikke mindst min kæreste og min datter på to år, som skulle ned og se far køre ræs. Jeg glædede mig til at se dem og vise dem hvad jeg havde arbejdet på hele min datters levetid. Den 25. april fyldte min datter to år. Datoen for hendes fødselsdag afspejler nummeret på siden af min bil 254 – 25/4, og da jeg er glødende Mercedes og Lewis Hamilton-fan havde jeg selvfølgelig købt en Mercedes elbil til hende i fødselsdagsgave, og min foliemand havde sørget for nr. 254, samt et M.Dalsgaard til siden af hendes bil, så den kunne ligne hendes fars. Henover fronten på hendes bil står der Dalsgaard Motorsport og hermed er næste generation af Dalsgaard Motorsport en realitet – måske?
Hendes bil holdt selvfølgelig udstillet ved siden af min bil hele weekenden.

Første heat: Regn

Klokken var 10.40, da vi skulle starte. Jeg kaldte over radioen ind til Jacob: ”Er du klar til kaos?” Det var det eneste, der kørte rundt i mit hoved. Heat 1 bød på stående start, og på et vådt underlag er det ikke den fedeste kombination. De gule lys slukkede og starten gik, jeg trådte på speederen og dækkene spandt, så bilen stod nærmest stille. Det gjorde de til gengæld ikke hos min konkurrent i bilen bag mig. Han skød forbi mig som et projektil, men fred være med det. Jeg forventede stadig at alle ville parkere nede i første sving. Det var dog ikke tilfældet, og der blev vist stor respekt alle Legends imellem, hvilket jeg personligt synes er super fedt!

Til gengæld, hvis man forstiller sig en Legend Car, der i forvejen styrer elendigt, så skal jeg hilse og sige at i regn er det helt håbløst! Med 45 biler til start så var første heat dermed en kamp om at holde bilen på banen og undgå afkørsler, og det lykkedes! Trods to safetycars og en hel del gule flagzoner kom jeg helskindet over stregen, og jeg havde hermed fået min dåb, og så i regnvejr ovenikøbet.

Tilbage i pitten det gik. Hjulene blev pillet af bilen og bremserne blæst igennem, bilen blev tjekket af – og der blev fyldt brændstof på!

Heat 2 heat forgik i tørvejr og med rullende start. Da det var min debutweekend var det også første gang jeg lavede en rullende start. Det er ikke noget man benytter sig af i udlejningsgokart.

På førermødet dagen forinden havde vi fået af vide at vi skulle huske at holde os tæt til den forankørende, og at vi skulle huske at køre gennem vores startbås, altså der hvor vi skulle have holdt til en stående start. Hvis man kørte uden for startbåsen eller trak ud for tidligt, var det ensbetydende med tyvstart, hvilket ville resultere i en straf.

Som sagt så gjort; rullestarten blev linet op efter safetycaren, og når man som jeg ligger nede bagerst i feltet er det guld værd med et samtaleanlæg, da jeg ikke har en chance for at se hvornår safetycaren slukker lyset og dermed hvornår starten går. Jeg kaldte ind til Jacob, som underrettede mig om hvad der forgik oppe forrest i feltet, og herefter kiggede jeg på de andre omkring mig. Når de begyndte at træde på speederen, så måtte starten jo være gået… og med fokus på at jeg skulle huske at køre igennem min startbås.

Starten gik og der var Legends overalt, men når man nu har være ude og køre i regn, så føler man næsten at bilen kører helt godt når det er tørt. Det betyder også at jeg lige gav den 10% ekstra, og det belønnede sig med et par fede dueller og overhalinger. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at føle mig bedre tilpas i bilen, og at mit fokus efterhånden begyndte at ligge mere ude af forruden og knap så meget i spejlene.

Men med 45 biler på banen havde jeg ekstremt svært at holde styr på hvor jeg lå henne af i feltet, selvom jeg godt vidste at jeg hørte til i den bagerste del. Heat 2 blev afsluttet på fornuftig vis, og der blev udvist respekt kørene imellem i form af tommel up.

Man vinder flest pladser ved at blive på det sorte

Ind i pitten det gik. Jacob havde inden heat 2 haft skilt bremsebakkerne i bag ad, og jeg følte at min bremse i den sidste del af heat 2 var begyndt at ”hoppe” lidt, hvilket jeg berettede ham om, og han gik straks i gang med at ”fejlsøge” på bilen, men fandt ikke noget unormalt. Daniel havde fået taget nogle fede billeder og sammen med ham blev der kigget foto og onboard video fra heatet.

Heat 3 stod for døren, dagens sidste. Jeg havde desværre fået reddet mig en træls hovedpine og det gik ud over mit fokus. Ikke desto mindre så skulle jeg i bilen igen, og det kom jeg. Ud til stående start, og jeg håbede på at få en noget bedre start end i heat 1. Banen var stadig tør og jeg havde stadig gamle dæk på, hvilket, modsat mange andre racerklasser, er en fordel, da vi i Legend jo som sagt kører på mønstrede dæk, frem for slicks.

Starten gik og jeg kom ok fra start, dog med en vis tilbageholdenhed grundet min hovedpine og mit manglende fokus, så jeg tabte en del placeringer i starten. Jeg hentede dog de fleste af de tabte placeringer igen da der var faldet lidt mere ro over feltet. Og jeg må jo erfare at trods en masse respekt blandt kørene, så henter man en del placeringer ved at blive på banen.

Det forventede kaos blev ikke som forventet og det, der var, holdt jeg mig ude af og weekendens mål – at holde sig fri af skader og afkørsler – var dermed fuldført.

Jeg endte samlet P19 i min klasse efter weekenden‚ og det er jeg ganske fint tilfreds med. Jeg er som sagt ikke så resultat fokuseret lige pt., men jeg er sikker på at alting kommer til den rette tid, og der er jo ingen der er blevet verdensmester første gang de satte sig bag et rat. Det har jeg jo erfaret fra min gokarttid, og det er noget jeg tager med mig videre. Det handler om at sætte sig nogen realistiske delmål, og arbejde målrettet frem mod dem.

En stor tak skal der lyde til teamet, som weekenden igennem har dannet rammen for et fantastisk fællesskab, og ikke mindst sammenhold. En særlig tak til Daniel, Troels og Jacob, som er med til at gøre det her muligt.

Jesper Dalsgaard
#254
Racing Team Næsbjerg Gulve

Indlægget Så er det nu! blev først udgivet på Boxengasse.

Det lyder som starten på en god historie, men ikke desto mindre var det startskuddet for mig og min rejse fra udlejningsgokarts til rigtig motorsport.

Vi spoler tiden tilbage til 21. april 2013.

En flok gutter og jeg selv var taget et smut til Vandel Gokart for at få afklaret nogle uoverensstemmelser iblandt os. Jeg mente jo selv at jeg var verdensmester, og skulle i hvert fald ikke høre på noget pral fra de andre.

Jeg var grøn i motorsport og kom fra en helt anden verden med en baggrund som elitegymnast. Fart og benzin har dog altid været en del af mig, så jeg mente bestemt også at det gokart der, det var da ingen sag!

20 minutter senere var det afklaret: Jeg var først over stregen og derved stadig den ukronede verdensmester. Det skulle senere vise sig, at jeg langt fra var hurtig eller havde forstand på at køre gokart.

En ansat fra Vandel Gokart præsenterede mig for deres eget lille koncept; en amatørkarting-serie med seks afdelinger fordelt hen over sommeren. Jeg var klar – jeg var jo nærmest verdensmester, og dét at skulle stå øverst på podiet efter seks afdelinger tiltalte mig.

Jeg blev klogere, meget klogere! Da dagen kom, hvor første afdeling løb af stablen, stod jeg klar. Jeg skulle vise hvem jeg var, og jeg havde allerede vundet løbet inde i hovedet, men jeg blev i den grad sat på plads da starten gik. Og det gik op for mig, at gokart ikke bare er gokart, men en masse mere.

Det gav mig blod på tanden og jeg gik straks i gang med at træne. Et mål var sat og jeg skulle vinde den kartingserie! Og det måtte tage den tid det tog. Jeg tænkte tilbage på et langt gymnastikliv og på hvordan jeg igennem tiden havde set op det de dygtige elitegymnaster, studeret deres teknikker for til sidst selv at være den der stod øverst på podiet i en individuel DM-finale i Holstebro i sensommeren 2008.

Nu var springbanen byttet ud med en gokart og gymnastiktøjet med en Sparco-køredragt.

Tiden gik, og jeg fik et godt kammeratskab med en god flok af de hurtige gutter, som stille og roligt begyndte at dele ud af deres erfaringer om hvordan jeg skulle sidde i karten, hvilke linjer jeg skulle køre på banen og i det hele taget hvordan jeg skulle placere mig når jeg var ude på banen. Jeg fik en indsigt i en vigtig del af udlejnings gokarter: At holde omdrejningerne oppe på motoren. Jeg studerede de andres kørestil ud og ind. Når de hurtige gutter snakkede internt sugede jeg viden til mig fra alle vinkler. Og som tiden gik, kravlede jeg stille og roligt op ad ranglisten, og det hele kulminerede i 2017, hvor jeg endelig kunne stille mig øverst på podiet som vinder af Vandel Karting Cup 2017.

Ét mål var nået, og det var tid til at sætte sig et nyt – og det nye kom lige rundt om hjørnet! Nemlig den augustdag i 2017, hvor de små lynhurtige Legends holdt linet op på Jyllandsringen. Nu begyndte et nyt kapitel, men hvordan kommer man i gang med rigtig motorsport?

Forfra – mod større mål!

Jeg søgte tilbage på gokartbanen og fandt frem til en gut som jeg havde kørt gokart imod. Han havde tidligere kørt professionel gokart og havde taget skridtet videre til Legends.

Ham kontaktede jeg, for han måtte vide noget og have kontakter som kunne få mig videre. Et af de helt store spørgsmål fra min side var selvfølgelig ”hvad koster det”, for alle mennesker snakker altid om at motorsport er dyrt. Og hvad stiller man op, når man egentlig kun har kørt udlejningsgokart og ikke har den fornødne støtte hjemmefra?

Jeg kan ikke selv skrue, og tit og ofte så man at det var en motorgal far og hans projekt der fik knægten ud og køre gokart. Problemet var bare at min far desværre døde da jeg var tre år gammel, så jeg fik aldrig mulighed for at lære af de sunde far/søn-projekter, hvor man skruer i motorer, tuner knallerter og den slags. Så jeg måtte tænke kreativt.

Én tanke, som specielt har drevet mig, når jeg har set på de andre der havde fædre med ude og skrue, og måske selv har været en aktiv del af motorsporten, var at ”de har selv startet fra bunden engang”. Det var her, jeg var nu; jeg skulle starte fra bunden og jeg skulle finde min egen vej.

Jeg fik et råd om at kontakte en gut ved navn Lars Ebbesen, som angiveligt var god til at hjælpe folk i gang med at køre Legends, så ham kontaktede jeg i efteråret 2017. Vi fik en god snak om muligheden for at starte og hvordan man eventuelt kunne komme i gang. Mulighederne var mange, så hvad skulle jeg vælge – hvad skulle være min vej? Jeg blev tilbudt at leje en bil af Lars og fik i det hele taget en god forståelse af det hele, men så var der jo lige det der med budgettet.

Tiden gik og 2017 blev afløst af 2018. Jeg snakkede med venner og bekendte om mit mål, men var også godt klar over at 2018 ikke var året jeg skulle debutere i Legends-klassen. Drømmen levede for fuld drøn, og jeg vidste at jeg måtte udnytte min tid og forberede mig bedst muligt. Derfor satte jeg mig i foråret 2018 i stolen hos landets førende motorsportcoach, nemlig Tommy Schröter.

Tommy og jeg kendte hinanden lidt fra gokartbanen‚ og det viste sig hurtigt at være en fordel, da Tommy kendte min kørestil og personlighed. Dermed vidste han også hurtigt hvad vi skulle arbejde med. Jeg havde gjort det klart fra start at jeg var hos ham fordi jeg skulle ud og køre Legends, men at jeg lige skulle finde min vej.

Hen over sommeren gik jeg hos Tommy og jeg var igennem forskellige træningsøvelser som styrkede mig som person. Der blev snakket frem og tilbage omkring min vision, og en af de ting der fyldte meget hos mig var det med at jeg ikke kunne skrue selv og vidste at det var en væsentlig del af motorsport. Så der blev lagt en plan. Planen var simpel: Køb en bil og køb dig ind i et team, så du har støtten fra start. Det var nemmere sagt end gjort, men ikke desto mindre var det dét jeg gik med! Det har været vigtigt for mig fra start, at denne Legend-rejse skal være en positiv oplevelse og være en god tid at tænke tilbage på.

Fra tanke til handling

I sensommeren 2018 var jeg inviteret til et VIP-arrangement som blev afholdt hos Vandel Gokart. Her løb jeg ind i Kim Gripping. Kim og jeg havde snakket sammen før og havde deltaget i en del arrangementer sammen førhen, og jeg vidste at han kendte rigtig mange mennesker i motorsportsmiljøet og gik derfor til ham for at høre hvem jeg skulle kontakte for at få en god start på Legends. Han nævnte to navne. Torben og Lars…

– Lars? Ja, den Lars som jeg et år forinden havde snakket i telefon med. Men hvem var nu ham Torben så?

Efter få minutter på Facebook fandt jeg Torben, og dagen efter skrev jeg en besked til ham med henblik på at finde frem til et nærmere bud på et budget – og nu også en eventuel plads i hans team. Torben vendte hurtigt tilbage og tilbød mig at jeg kunne komme med ham på Padborg Park og teste en Legend Car.

Som sagt så gjort. 18. oktober 2018, kort efter DM-finalen i Legend Cars Cup, stod jeg klar på Padborg Park til min debuttur i en Legend. Tanken slog mig lige pludselig: ”Tænk hvis det slet ikke er mig, hvad skal der så ske og er alle de timer og kræfter så spildt?” Heldigvis var det ikke tilfældet, og det var lige så fedt at trykke til bilen, som jeg havde forestillet mig, og nu stod det klart: Legend var det, jeg skulle!

Samme aften som jeg kom hjem fra Padborg Park hoppede jeg på nettet for at kigge. DM Finalen var lige kørt og der var allerede et par Legends til salg. Én Legend Car skilte sig ud, nemlig den med nummerr 21 på siden. Den var fed, og den stod lige som jeg synes en Legend car skulle stå, og så var det også den model jeg gerne ville køre i, nemlig en Chevy Sedan 37’. Og så havde den lige vundet mesterskabet.

Dagen efter skrev jeg til Michael, som var nykåret Danmarksmester. Jeg var interesseret i hans bil, velvidende at det var vinderbilen fra 2018. Jeg begyndte at tænke kreativt og tænke planen igennem: Køb bilen og køb dig ind i et team.

Jeg kontaktede straks en sponsor, som troede på mig og kunne se, hvor meget jeg brændte for det. Han tilbød mig at købe bilen – “så er den del da på plads”, som han sagde, og det må jeg jo give ham ret i – men hvad med resten?

Nu var det nu, jeg fik indgået en aftale og den 29. oktober hentede jeg Legend Car #21.

Shit, jeg havde købt en Legend Car – og nu virkede det hele bare alligevel som om at tingene gik sindsygt stærkt trods et par års forberedelse.

Første del var på plads – bilen…

Nu skulle jeg for alvor finde ud af hvad der skulle ske. Alt det med at rende og snakke var slut, for nu skulle der handles, og uden en egentlig opsparing var jeg også godt klar over at jeg måtte ud og søge sponsorer. Men hvem smider penge i gut der ikke har noget navn i motorsport – og hvordan gør man?

Retur til Tommy det gik, og vi fik igen vendt tingene. Jeg havde stadig Torben og Lars i hovedet og var lidt splittet, da jeg synes de begge virkede som nogen super personer, men hvilket team var bedst for mig? Efter grundige overvejelser endte jeg med at lave en aftale med Lars af den simple grund, at han var manden jeg havde snakket med ca. halvandet år forinden.

Mit navn er Jesper Dalsgaard og jeg debuterer for Racing Team Næsbjerg Gulve i OK Mobil1 Legends Car Cup 2019. Følg mig, mit team og min rejse fra udlejningsgokart og til de rigtige racerbaner her på Boxengasse. Mit mål er at møde jer læsere i øjenhøjde og skrive hudløst ærligt om mine oplevelser på godt og ondt.

Velkommen til min klumme!

Legends Car #254
Jesper Dalsgaard

Følg Jesper og Dalsgaard-Motorsport på Facebook

Indlægget Fra udlejningsgokart til Legend Car Cup blev først udgivet på Boxengasse.

Det årlige ræs i Københavns gader handler mest af alt om historiske racerbiler og de mest kendte racerkørere, der nu engang kan lokkes til hovedstaden. Derudover kører både OK Mobil 1 Legend Cars Cup og DTC i weekenden. Blandt andet kan du opleve Michael K. Christensen vise den Porsche 991 RSR frem, som han vandt 24 timers løbet på Le Mans med tidligere i år.

I DTC har Jan Magnussen i sit fravær (pga. IMSA-løbet på Road America, se herunder) lejet sin bil ud til Michelle Gatting, som ellers skiftede til Supertourisme-klassen i år.

IMSA – Road America, USA

Jan Magnussen pjækker fra CHGP i København for at passe sine Corvette-pligter. Derovre får han selskab af Christina Nielsen på en bane hvor der virkelig er fart på. Banen er godt gammeldags med sving som kræver mere end almindeligt mod at få det fulde udbytte af. Magnussen ligger pt. på andenpladsen i serien med et enkelt point op til den førende Ford GT, og med kun fire løb igen skal der gerne hentes en god sjat point, hvis ikke mesterskabet skal afgøres i sidste sekund.

Christina Nielsen håber også på en podieplacering efter at have haft et par uforløsende weekender med tekniske defekter og påkørsler. Farten er i Porschen (og kørerne, red.), så nu skal alt bare gå op i en højere enhed.

British GT – Brands Hatch, England

En af de helt klassiske og enestående engelske racerbaner – og dem har de en hel håndfuld af derovre – er på kalenderen for det britiske GT-mesterskab. Et stenkast sydøst for London ligger banen, som får Ring Djursland til at ligne et vejbump, og hvor det ikke er usædvanligt at kørerne døjer med lidt køresyge efter en god tur i bilen.

Nicki Thiim og Mark Farmer ligger forud for weekenden på tredjepladsen i GT3-mesterskabet, mens Marco Sørensen og Derek Johnston har indtaget femtepladsen. I GT4-klassen ligger Patrik Matthiesen og Callum Pointon på andenpladsen, men de to har til løbet i alt 155 kilo succesballast i bilen – 50 kilo mere end den næstmest “tyngede” konkurrent. Det bliver hårdt arbejde at holde fart i bilen over weekenden.

Jan Jønck og Tom Wood efter en hård sæson ligger på en mere beskeden 17. plads i deres Aston Martin Vantage GT4.

I det britiske Formel 3-mesterskab, som også kører på Brands Hatch i weekenden, ligger Nicolaj Kjærgaard på andenpladsen i mesterskabet, som historisk har været et skridt på vejen for mange Formel 1-kørere. Konkurrencen er hård, og esbjergenseren håber på oprejsning efter en hård weekend på Spa Francorchamps.

ADAC GT Masters & Formel 4 – Nürburgring, Tyskland

Både BMW-junior Mikkel Jensen og Nicolaj Sylvest er tilbage efter en kort sommerpause, når toppen af tysk GT-racing mødes på Nürburgring i weekenden. Også Frederik Vesti er tilbage i sin Formel 4-racer for Van Amersvoort Racing med det ene mål at høste nye topplaceringer.

Denne weekends TV-guide

[su_table url=”http://beta.boxengasse.dk/wp-content/uploads/2018/08/tv31e.csv” responsive=”yes”][/su_table]

Indlægget Weekendens Motorsport: Uge 31 blev først udgivet på Boxengasse.