Helt fra start var det dog Noah Watt, der stjal showet. 16-årige Watt så sig aldrig tilbage, da starten gik, og formåede hele vejen at holde rutinerede kræfter som Ole Petersen og Mikkel Mac fra fadet. Med på første række i starten var en anden af feltets yngste i form af Casper Røes, men den unge odenseaner måtte se sine muligheder fordufte, da han i infight med Petersen og Mac endte i græsset.

En stor afkørsel kostede undervejs en længere safetycarperiode, da Anders Elkjær crashede og måtte hentes i en ambulance.

Watts verden vendte

Mens 1. heat var en regulær magtdemonstration fra Noah Watt, så blev 2. heat alt andet end det. Efter godt en halv omgang måtte han udgå med en teknisk defekt, mens Kristian Thorsen slog til fra pole position. Thorsen fik følgeskab af titel-kombattanterne Kevin Rossel og Martin Andersen, som begge lagde pres på – men i mål endte det med sejr til Thorsen foran Rossel og Andersen, mens Mikkel Mac og en hårdt kæmpende Ole Petersen tog sig af 4. og 5. pladsen.

Dermed stod det også klart, at Kevin Rossel ville stå klar med en pole position på hånden i finalen, mens Mikkel Mac startede som toer – fulgt af Martin Andersen og Ole Petersen.

Rossel slap klart bedst ud af det fra starten af – vejlenseren spolede lynhurtigt et pænt forspring ud og så indledningsvist ud til at kunne cruise en knapt så actionpræget pokal i land. Men sådan skulle det ikke gå:

På 2. omgang kørte Kevin Verner af for enden af langsiden med det resultat, at løbet igen måtte afbrydes af en safetycar – og det samme blev Rossels planer om at stikke af.

Med grønt flag slog Rossel atter til og gentog succesen, men hen mod slutningen hævnede det hårde udlæg sig. Kevin Rossel fik bremset sig til et flatspot, og Martin Andersen såvel som Flexlease-kollegaen Christian Sørensen nærmede sig med stormskridt. Mikkel Mac var også med helt i spids, men måtte se sit løb ødelagt af tekniske problemer.

– Det blev bestemt ikke nemt af flatspottet. Det var så pisseirriterende at se forspringet i finalen ryge på den safetycar. Jeg havde en halv langside, så det var lidt noget møg at ende i den situation. Alle de andre havde jo fået varme i bilerne på det tidspunkt, så det var en svær opgave at hive forspringet ud en gang mere – men jeg fik en god start efter safetycarperioden og kom godt videre, forklarer Kevin Rossel.

Sønderjysk pointtab

Det ændrede dog ikke på podiet, men umiddelbart bag dem var der dramatik for alle pengene. Ole Petersen lå længe til at kunne hive en fjerdeplads i land, men sønderjyden måtte se masser af værdifulde point forsvinde, da han ramlede sammen med Kristian Thorsen og spandt rundt. Det sendte Petersen ned på en skuffende tiendeplads.

Det efterlader Kevin Rossel alene i mesterskabsføringen med 176 point, mens det er tæt bag ham. Ole Petersen er noteret for 141 point, mens Martin Andersen er treer med 138. Christian Sørensen er firer med 123 point, mens Mikkel Mac, Kevin Verner, Nicki Petersen og Noah Watt, der har været noget nær lige uheldige i år, er nummer fem, seks, syv og otte med henholdsvis 109, 107, 106 og 104 point.

– Det var en skøn weekend – det kan ikke blive ret meget bedre end den start, vi har fået her, så jeg er sindssygt tilfreds. Jeg synes vi har været gode til at tage det hele ét heat ad gangen og har formået at få det bedste ud af det hver gang, lyder det fra en glad Kevin Rossel.

For Martin Andersen blev Ring Djursland en klar oprejsning, men alligevel forblev det lige ved og næsten for den forsvarende mester:

– Jeg havde min kamp med Mac, og før jeg kom forbi ham, så var Rossel igen stort foran. Jeg viste derfra rå speed og fejlfri kørsel i et forsøg på at lukke det ned, og jeg prøvede alt jeg kunne på Kevin Rossel. Men han kørte klogt, og det var svært at finde et hul. Men vi tager bestemt herfra med en god oprejsning fra åbningen på Padborg. Gode point på kontoen, og vi fik vist, at vi virkelig har fundet speed i V6-modellen her, forklarer Martin Andersen.

Næste opgave i Super GT Danmark er Juniløbet på Jyllandsringen om to uger. En helt ny bane for feltet.

Indlægget Kevin Rossel udbygger mesterskabsføringen blev først udgivet på Boxengasse.

Serien, der i år har skiftet navn fra Danish Supertourisme Turbo, leverede over søndagen tre ganske fornuftige løb, som især forløb uden de helt store sammenstød. Kevin Rossels holdkammerat Christian Sørensen endte dog med at bidrage negativt til den statistik, da han i finalen endte på taget med sin racer – dog uden andet end materielle skader.

I første heat stjal Kevin Verner imidlertid billedet fra den pole position, som han ganske direkte vekslede til en sejr, mens Andreas Jochimsen langt fra fik den åbning på sæsonen, som han havde håbet. Efter at have vist enddog meget lovende pace i Q1, hvor den unge falstring ellers var hurtigst af alle, endte han med at udgå fra 1. heat. Det satte sig på Jochimsens startplaceringer resten af dagen, hvor også finaleheatet for Jochimsens side blev afbrudt af et skub fra en konkurrent – og en snurretur.

Verner endte med at vinde 1. heat foran Ole Petersen og Kevin Rossel. Med de otte forreste startplaceringer vendt på hovedet til heat 2 var det pludselig med den forsvarende mester Martin Andersen på pole foran Christian Sørensen, René Rasmussen og Nicki Petersen. Martin Andersen endte som otter i 1. heat efter en mildest talt bøvlet lørdag, hvor ikke ret mange ting gik den ellers stærkt kørende viborgensers vej. Andersen manglede i den grad speed i kvalifikationen og måtte tage til takke med 12. hurtigste tid.

Jagt på fejl

Andersen Motorsport arbejdede hele lørdag aften igennem for at finde fejlen, og den viste sig at ligge i de to bagerste støddæmpere, forklarer Martin Andersen:

– Det var i det hele taget en træls lørdag. Først var der transponderfejl, og så fandt vi ud af det med de to defekte støddæmpere. Det var helt skidt med setuppet i kvalifikationen på grund af det. Indstyringen var hele tiden et problem for os, og vi forsøgte at skrue os ud af det – men når støddæmperne var sådan, så skruer man jo hele tiden den forkerte vej, konstaterede Martin Andersen.

Den forsvarende mester fik dog et hårdt tilkæmpet plaster på såret i heat 2, for fra pole position slog Martin Andersen i den grad til. Det meste af vejen virkede sejren sikker, men på heatets to sidste omgange kom Kevin Rossel tæt på og fik virkelig skruet op for presset. Rossel blev imidlertid afvist af Andersen ad flere omgange, og derfor blev det årets første heatsejr til Martin Andersen foran Rossel og holdkammeraten Christian Sørensen.

Finalegevinst til Rossel

På baggrund af en tredje- og en andenplads gik pole position i finalen til Kevin Rossel, mens Christian Sørensen i 2. position gjorde til en ren front row for Super GT-debutanterne Flexlease.nu. P3 på gridden gik til Ole Petersen, der straks ved starten viste, at hans ambitioner om at få revanche for sidste års DM-sølv i den grad lever. Petersen skød hurtigt frem og satte sig på andenpladsen, men kunne ikke matche Kevin Rossel i finalens indledende fase. Også Casper Røes slog godt til fra femte position og fik sig bragt op som treer foran Christian Sørensen.

Sørensen fik imidlertid en kedelig ende på en ellers godkendt debutweekend i Super GT. Med 1½ minut igen crashede han spektakulært ude i banens fjerne ende og rullede gennem sandkassen. Selve heatet blev dog aldrig rigtig spektakulært. Kevin Rossel kørte sig i sikker stil til årets første finalesejr og mesterskabsføring for fynske Flexlease.nu, mens Ole Petersen med en relativt udramatisk løbsweekend rullede 69 point og en aktuel andenplads i DM hjem.

Det var da også en glad og lettet Kevin Rossel, som Boxengasse fangede tidligt søndag aften:

– Jeg vil kalde det en perfekt weekend. Til andre medier har jeg sagt, at det her for teamets vedkommende var ikke bare til et 12-tal, men 12+, og det siger jeg gerne. Det var næsten perfekt hele vejen, men super ærgerligt at Christian crashede. Uanset hvad, så var det godt ræs hele vejen, og jeg synes alle var ret fair i deres kørsel her i weekenden, konkluderer Rossel.

Treer i finalen blev Casper Røes, mens Noah Watt fik rettet op på de tab, han fik ved at udgå i 1. heat. Watt endte firer i finalen og er aktuelt i spidsen i Am-klassen.

I den samlede tabel er det imidlertid Kevin Verner, der er nummer tre, mens Casper Røes, Nicki Petersen og Martin Andersen aktuelt runder top seks i DM af.

Bagenden låste

Christian Sørensen slap uskadt fra sit noget spektakulære uheld i slutningen af finalen. Hvad årsagen var, stod ikke helt klart søndag, men Sørensen kunne i hvert fald forklare, at baghjulene låste under nedgearingen til Big Mag-svinget, og derfra var Christian Sørensen passager i egen bil:

– Det var surt, for jeg havde gerne solgt den finale for en fjerdeplads. Det var som om bilen sprang to gear ned, da jeg gearede ned, og så låste den altså hjulene. Jeg er ikke helt sikker på, om det var en mekanisk fejl eller min egen, men det skal vi have kigget på. Heldigvis skete skaderne primært på bodyworket, men det var en træls slutning uanset. Jeg synes ellers vi havde fundet et godt racepace i finalen, og det ville jeg gerne have haft et ordentligt udbytte af.

John Nielsen: Vi har arbejdet hårdt for det her

Finalesejren og den aktuelle DM-føring var på mange måder drømmescenariet for Team Flexlease, men John Nielsen var også hurtig til at erkende, at Christian Sørensens finalecrash nok bliver et af de heats, som teamet trækker fra.

– Vi har haft en bil på taget. Det er et af de løb, vi smider væk. Ej, alt i alt er det vigtigt for os at gå ind til Super GT i år med høje forventninger, og vi leverede i det store hele.

Men det var ikke uden spænding, slår den erfarne sønderjyde fast:
– Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg har haft helt mylderbæ, for vi har virkelig haft noget at skulle bevise i den her weekend. Vi har arbejdet hårdt for det, og det bar frugt hele vejen rundt.

Flexlease-teamchefen har også spillet med helt ude på asfalten i teamets forberedelser til sæsonen. Christian Sørensen og Kevin Rossel er nemlig ikke de eneste, der har brændt en masse omgange af i årets Super GT-racere. John Nielsen tog en hel testdag ud til sig selv, og det har været helt afgørende for at skabe den referenceramme, som Nielsen arbejder ud fra:

– I testarbejdet forud for sæsonen har vi arbejdet lidt anderledes end de fleste, og jeg havde faktisk personligt en testdag i bilen også. Simpelthen for at forstå det værktøj, vi har. Det giver mig mere indsigt i det, som Kevin og Christian oplever med bilerne, og det er med til at skabe den altafgørende tillid, at vi forstår hinanden 100 procent.

Indlægget Drømmedebut – med skår i blev først udgivet på Boxengasse.

I Q1 tog Andreas Jochimsen teten med 58.825, mens Team Flexlease.nu fulgte trop i deres debutløb med henholdsvis Kevin Rossel og Christian Sørensen som toer og treer i henholdsvis 58.899 og 58.966.

Nicki Petersen lagde ud som fjerdehurtigste mand, mens Kevin Verner og sidste års runner up, Ole Petersen kørte femte- og sjettehurtigst. Den forsvarende mester Martin Andersen har tilsyneladende ikke helt fundet melodien, men kørte sig dog med P8 videre til Q2.

Noah Watt slår til

Q2 mellem de 12 hurtigste blev imidlertid også vundet af en Am-kører. Noah Watt fik markeret sine ambitioner i Super GT eftertrykkeligt, og trodsede de lette regndryp, som hang truende hen over kvalifikationen.

Tiden på 58.934 kunne ingen på Padborg Park imidlertid hamle op med. Nærmest kom Kevin Rossel, som bakkede en flot Q1 op med næstbedste tid igen – i øvrigt fulgt af Flexlease.nu-holdkammeraten Christian Sørensen.

Ole Petersen fandt mere fart til Q2 og landede fjerdebedste tid, mens Casper Røes og Frederik Nymark runder top seks af. Andreas Jochimsen kunne ikke bakke sin flotte Q1 op med et nyt topresultat og fik syvendebedste tid.

Med andre ord er der gode point til kontoen for Noah Watt, men på pole position i morgen bliver det Kevin Verner, for de otte bedste bytter plads til 1. heat. Og med ottendehurtigste tid er det derfor Verner på pole foran Andreas Jochimsen og Frederik Nymark.

Noah Watt var selvsagt godt tilfreds med at afrunde Q2 i hurtigste tid:

– Det var helt vildt spændende! Det var meget tæt i Q1, men jeg fornemmede, at der var mere at hente i bilen. Det er meget rart at se det hårde arbejde bære frugt nu, lyder det fra Noah Watt.

I Team Flexlease.nu-lejren er stemningen også god ovenpå det dobbelte 2-3-resultat. Det fynske team har ellers ikke testet alverden sammen med resten af feltet i Super GT, og derfor var det et team med tiltro til eget materiel, der startede lørdagen på Padborg Park – men også et team, der ikke præcist vidste, hvor de lå i forhold til resten af feltet, forklarer Christian Sørensen:

– Havde du spurgt mig inden i dag… Så var jeg vist meget tilfreds med en tredjehurtigste tid. Vi var ikke rigtigt flyvende i tests hernede, men synes vi er kommet godt med, og vi har hele tiden troet på, at vi nok skulle nå frem til noget godt. Det er dog ikke fordi vi har ændret det store – men tingene kom godt til os, og det er jo en meget anderledes bil end DTC-raceren jeg kørte sidste år. Det har krævet lidt tilvænning, konstaterer han og fortsætter:

– Det er meget uforudsigeligt i år, for vi har ikke testet andet end to dage her i Padborg, så vi vidste ikke rigtigt, hvor vi ville ligge i feltet. Men vi er gode på racepace, så vi ser helt klart frem mod i morgen.

Den historie bakker holdkammeraten Kevin Rossel op om:

– Jamen, jeg ville da gerne have haft pole… Ej, det er superfint med næstbedste tid, og det gav rigtig fine point til stillingen, så det er bestemt en god start. Der er store forventninger her i teamet, men vi har ikke testet meget op mod de andre, og vidste ikke rigtigt, hvor vi ville være rent tidsmæssigt i forhold til de andre.

Heat 1 sættes i gang søndag 12.40.

Indlægget Noah Watt overrasker i Super GT-kvalifikation blev først udgivet på Boxengasse.

Men for Martin er Le Mans-deltagelsen et delmål – det er ikke et fast, endeligt mål – og det er der en helt klar grund til, understreger den 27-årige odenseaner. Og det er også baggrunden for, at der nu skal stå LMP3 på CV’et – med et klart sigte efter oprykning til LMP2 og den forjættede deltagelse på Circuit de la Sarthe:

– Målet er Le Mans. Det er det, som folk kender og kan forholde sig til – og det er virkelig vigtigt, når man som jeg skal sælge det som et produkt. Men Le Mans er ikke direkte målet. Min ambition er at leve af at køre ræs. Derfor er det også i år, jeg skal ud at gøre det så godt, at jeg kan rykke op i LMP2 i 2020, forklarer han.

Uheld satte ambitionerne i gang

Ved karrierens begyndelse lå det ellers ikke i kortene, at Martin Vedel skulle stå som 27-årig racingiværksætter med fast sæde i ELMS. Faktisk var familiens hovedinteresse slet ikke motorsport – det var at spille på trommer. Som barn fattede Martin imidlertid en hurtigtvoksende interesse for motorsport og især Formel 1 – og ville meget gerne ud at køre ræs.

Det endte ad omveje med at Martin Vedel kom i gang med karting, og den unge fynbo kørte sig op gennem klasserne indtil et stort crash i Grindsted var lige ved at sætte et endegyldigt punktum for det hele:
– Jeg havde et stort uheld i KZ2 i Grindsted, som endte med at koste mig 1½ års pause. Jeg kørte ude på langsiden, da karten mistede bremseklodserne. Så jeg kom nede for enden af langsiden uden bremser og røg så af banen med omkring 130 km/t. Jeg fik en rygskade, og et comeback til karting var helt udelukket. Jeg gik rundt i al den tid uden at kunne køre, men jeg besluttede, at jeg ikke rigtigt kunne se mig selv have et liv, hvor jeg ikke kørte ræs. Men karting var et overstået kapitel, så jeg begyndte at se på mulighederne for at rykke op i bil.

Det blev overgangen til biler, og en test i en Renault Clip Cup-bil på Padborg Park blev udslagsgivende. Martin og hans far, Steen Egetoft Mortensen, kastede sig ud i projektet. Men de havde ikke kendskab til andet end karting. En mekaniker blev hyret ind, men ekspertisen forblev tynd i det nystartede Clio-team. Her skete der så et skifte, for talentet på banen var blevet noteret af Per Johansen, som bød ind med muligheden for at køre i Special Saloon.

Raceriværksætteri

Henvendelsen blev starten på et skifte til en noget vildere bil, for som tætte følgere af dansk banesport nok husker, så slog Martin Vedel igennem med den vilde Opel Corsa, der havde motor og drivlinje tilsvarende den, der sad i de hedengangne DTC-racere fra Honda. Han vandt fire mesterskaber i træk i klassen, og passede uddannelsen til revisor ved siden af. Travle tider, som siden blev udskiftet med Danish Supertourisme i 2016:

– Efter fire år fik jeg mod på noget mere udfordrende. Tom Pedersen kontaktede mig og bød ind med Supertourisme, for som han sagde, så skulle jeg ud at slås lidt for at bevare gnisten. Det endte med, at vi fik truffet en aftale, og det gik bragende godt. Jeg vandt det første løb i sæsonen og havde i det hele taget en god sæson lige indtil mit store uheld på Ring Djursland, forklarer han.

At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Martin Vedel

Her kom farerne ved racing lige tæt nok på for Martin Vedel, men helt som i Grindsted, så blev reaktionen en mere ambitiøs fremtidig satsning. Paradoksalt nok ovenpå det alvorlige crash og lægernes lige så foruroligende besked:

– Det hele gik jo fint lige til det løb der. Det var et stort crash, og jeg endte med en hjernerystelse – men det kunne have gået meget værre. Faktisk sagde lægerne, at jeg nok ikke havde været her i dag, hvis jeg havde ramt en halv meter længere til siden… Det skulle jeg lige sunde mig lidt over. Men enden på det hele blev faktisk også motivation til mere – hvor underligt det end kan lyde. Jeg sad i hvert fald i hospitalssengen og blev hurtigt enig med mig selv om, at nu skulle den altså have fuld gas. Jeg vendte tilbage med fuld motivation og vandt mit comebackløb, to afdelinger efter uheldet, hvilket var en fantastisk fornemmelse.

Uheldet på Ring Djursland blev – i lighed med gokartuheldet i Grindsted – startskuddet til en mere ambitiøs satsning. Det allerede opstartede MVM Racing & Business Club skiftede et par gear op, for Martin Vedel er ikke sådan lige at slå ud. I dag er erhvervsnetværket Martin Vedels fuldtidsbeskæftigelse, og tiltaget beskæftiger i alt fire mand, og over 70 virksomheder fra særligt Fyn og Trekantsområdet er tilknyttet. Erkendelsen blev hurtigt, at et skarpt sponsornetværk var en god ting at have med som racerkører. Og for Martin Vedel er det hele drivkraften at kunne blande racing med iværksætteri:

– At være racerkører i dag er også at være iværksætter. Jeg tror, en del fortsat læner sig for meget tilbage i håbet om at blive opdaget, men sådan fungerer verden altså i de færreste tilfælde. Jeg elsker også iværksætteriet, men for mig kom det til hen ad vejen. Faktisk har det udviklet sig så meget, at jeg godt tør sige, at jeg ville være have været iværksætter i dag, selvom jeg ikke var blevet racerkører. Men nu er jeg heldigvis begge dele, og det er jo fantastisk!, forklarer han.

Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele.

MVM Racing & Business Club betyder i høj grad, at den revisoruddannede Martin Vedel de fleste arbejdsdage i løbet af et år nærmere kan skrive titler som iværksætter og direktør snarere end racerkører på visitkortet. Men de tre titler går alligevel hånd i hånd, og faktisk er netværksklubben blevet så stor, at den har fire ansatte:

– Jeg er direktør i firmaet, men jeg sparrer meget med min far fortsat. Han er også selvstændig og har hjulpet mig rigtig meget med min forretning. Jeg siger faktisk altid “vi”, for han har altid været – og er – en stor del af det hele. Det var også i forening vi fandt ud af, at vi kunne accelerere hele forretningen ved at hyre en professionel netværksmand til at få nye forbindelser med på vognen. Det gjorde en kæmpe forskel, at der pludselig sidder én og ringer ud fra 8 til 16 hver dag.

Italien

Som 2017-sæsonen lakkede mod enden i Danish Supertourisme, begyndte Martin og resten af holdet at kigge på nye mål, og en LMP3-test med det danske KEO Racing på SPA Francorchamps blev linet op. Testen endte som en skuffelse, da bilen konstant blev kaldt ind på grund af, at den larmede for meget. Men turen åbnede op for noget andet, for i nabogaragen stod den stenrige hollandske ejendomsinvestor Gerard van der Horst med sin Lamborghini Super Trofeo.

– Den her Lamborghini stod ved siden af, så jeg gik ind og fik en snak med ham om det hele. Han fortalte, at Super Trofeo faktisk ikke var helt så dyrt, som jeg indledningsvist troede. Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det var et skud værd. Så jeg greb telefonen og ringede til Lamborghinis motorsportschef. Jeg sagde til ham, at jeg lige var den, de manglede til at køre i Super Trofeo. Han svarede, at jeg gerne måtte sende et CV, og kort efter bød de mig så ind til en test, husker Martin Vedel.

Ved testen satte Lamborghinis fabrikskører en tid, som aspiranterne skulle gå efter – en tid, som danskeren i sidste ende var alene om at slå. Det imponerede tilsyneladende så meget i Sant’Agata Bolognese, at der kom et endnu bedre bud:

– Jeg slog tiden med 2/10 og var super tilfreds. Vi skrev en aftale på dagen, men der må være sket noget hos Lamborghini. De kom i hvert fald tilbage og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at køre GT3 i stedet for Super Trofeo. Så lovede de til gengæld at tage differencen mellem de to klasser – det var en meget god handel, smiler han.

Eventyret med Lamborghini endte i Campionato Italiano Gran Turismo, der er det italienske GT-mesterskab. GT3-titlen er som oftest et veritabelt våbenkapløb mellem Lamborghini og Ferrari, og det var lige her, Martin Vedel dumpede ind. Det gik strygende i starten:
– Det blev en kanon start på 2018, da jeg gik var med til at tage andenpladsen i første løb – kun slået af Giancarlo Fisichella. De gode takter fortsatte i de følgende løb, men det hele begyndte at falde midt i sæsonen, hvor vi fik en stribe defekter og satte point til. Det var meget tydeligt, at man gerne skulle performe hele tiden i det mesterskab, for de satte bare flere og flere fabriksbiler ind for hvert løb. Omvendt: Performer du ikke, så ryger du ud. De er ligeglade, hvad og hvor meget du har betalt for at være der, forklarer Martin Vedel.

Prototyperne og fremtiden

Som sæsonen skred frem ville teamet pludselig have Martin og holdkammeraten til at hjælpe søsterbilen snarere end at jagte sejre. Det var ikke målsætningen, forklarer Martin – og med et par løb igen valgte han at spare de sidste penge, så 2019 kunne komme i søen med en god indsats. Sigtet var stillet direkte mod LMP3 – en målsætning, som netop er gået i opfyldelse med britiske RLR MSport:

– Min tid i Italien var fin, men jeg lærte også, at der er en klar tendens. Det er tendensen til, at man i Italien helst ser, at alle er italienske i teamet. Så jeg ville gerne videre til noget internationalt – helst et team med rod i England eller Tyskland. Jeg så på muligheder i blandt andet Blancpain, Porsche Supercup og den slags, men landede på ELMS. Jeg ved, det er svært at nå dertil, men mit mål er at kunne leve af at køre, forklarer han og fortsætter:

– Går jeg videre efter et godt år i LMP3 i år og måske kører Le Mans i 2020, så er det stadig ikke nok til, at jeg vil kunne leve af at køre. Men det kan skabe mig navnet, som forhåbentligt kan sende mig endnu videre. Det vil i hvert fald være svært ikke at køre, for mit liv har jo altid haft noget med ræs at gøre, afrunder han.

Engelsk team storsatser på danskere i LMP3

Indlægget Raceriværksætter sigter mod Le Mans blev først udgivet på Boxengasse.

– Vi syntes at det var på tide at forny os. Det med tre-bogstavsnavne skaber for meget forvirring om hvem, vi er og hvad vi laver, fortæller Tom Pedersen, som søgte efter et navn uden behov for forkortelser. Det blev til Super GT Danmark, hvor ‘Super’ er arvet fra det originale navn og fortsat indikerer at det altså er de franske Supertourisme-biler, som kører på banen.

Ét af de spørgsmål, vi her på redaktionen har stillet, er om det slægtskab til den japanske Super GT-serie, som det nye navn indikerer. Det er der ikke nogen større bagtanke med, forsikrer baneejeren, promotoren og teamejeren:

– Vi koncentrerer os om os selv. Japan ligger langt fra Danmark, og vi er ikke associeret med dem. Klassen (Super GT Danmark, red.) er skabt, og navnet er blot ændret og forstærket. 2019 bliver vores bedste år hidtil, og både jeg og folkene omkring Super GT glæder os rigtigt meget til at vise hvad vi har præsteret hen over vinteren.

Dermed er lidt af mystikken taget ud af ballonen, men alt tyder på at vi ikke har hørt det sidste til Super GT-klassen og Padborg Park i denne vintersæson. Ikke mindst bliver det interessant at se hvordan årets mester i OK Mobil1 Legend Cars Cup, Michael Christensen, tackler sin debut i Super GT næste sæson. Her skal man huske på, at Legends-mesteren har flere succesfulde sæsoner bag sig i den hedengangne Renault Clio Cup, så det er ikke en hvem-som-helst, der stiller op.

Indlægget Tom Pedersen: Vi koncentrerer os om os selv blev først udgivet på Boxengasse.

– Navnet Super GT skal være med til at brande en klasse, der på blot fire sæsoner er blevet en stor succes. Vi kan nu skabe en endnu mere selvstændig profil, der passer helt perfekt til de supertourisme-biler, vi kører i, fortæller han.

Navneskiftet markerer også slutningen på de toliters turbomotorer, som klassen blev introduceret med i 2015. Fremover er der sekscylindrede motorer monteret i alle biler.

GT-klasse uden GT-biler

Japanerne er tydeligvis ved at overtage dansk motorsport. For ganske få år siden indsatte DTC turistbusser på racerbanerne, hvor tilskuere kunne få lov at komme helt tæt på de utæmmede racerkørere i eget reservat. Ideen var inspireret (kopieret er vel i grunden et bedre ordvalg, red.) fra Super GT-serien. Altså den i Japan.

Nu hedder Supertourisme-klassen så Super GT Danmark. Angiveligt fordi navnet passer som hånd i kørehandske med de biler, klassen består af. Det rejser flere spørgsmål end det besvarer…

Lad os være fair. Supertourisme (det holder vi lige fast i lidt endnu, red.) har bestemt skabt sig en plads i dansk motorsport. Der er mange biler til start, underholdningsværdien er høj, og bilerne minder markant mere om racerbiler end de mildest talt umoderne racerbiler, som DTC har bestået af siden 2012. Dansk banesport har trængt til et los bagi, og det har sønderjyderne sørget for at give.

Af samme grund er denne klumme ikke udtryk for at noget er bedre end andet – dén slags kan du finde andre steder på internettet.

For få uger siden var den ene halvdel af Boxengasse et smut i Japan for netop at opleve Super GT. Den ægte vare, kan man vel godt kalde det uden at fornærme nogen. Og, for nu at være helt ærlig, så er der lang vej at rejse, hvis en Supertourisme-bil skal komme i nærheden af de 600 hestekræfters ildspyende GT500-biler i Japan. Der er også lidt vej op til en decideret GT-bil som vi kender fra GT3 og GT4-klasserne.

Hvis det, Tom Pedersen og folkene omkring ham prøver på, er at genskabe den japanske stemning med vanvittige fans og uendelig underholdning, kombineret med vanvittigt fede racerbiler, så er vi all-in på idéen. Umiddelbart virker det dog mest som om “Supertourisme” ikke længere havde den rette mængde schwung til at få publikum til at strømme mod den sønderjyske racerbane, og så mon man jo tænke kreativt … eller se hvad andre har kaldt sig.

Det mener Boxengasse

Vi har aldrig kunnet lide Supertourisme-navnet, så vi kipper med hatten for et navneskifte. Men for pokker – det må da være muligt at finde på et navn, som hverken er kedeligt, alt for langt eller … taget i forvejen?

Note: Vi har forsøgt at få en kommentar fra Tom Pedersen omkring navneskiftet og det foreslåede slægtskab med den japanske superserie – desværre uden held. Vender han tilbage, bringer vi det naturligvis her på siden.

Indlægget Klumme: Super GT kommer til Danmark? blev først udgivet på Boxengasse.

Indlægget Glimt fra Finaleløbet på Padborg Park blev først udgivet på Boxengasse.

– Det var udelukkende et spørgsmål om held eller uheld, for jeg så nåede ikke at se de 2 biler, der kom på tværs. Jeg havde heldigvis valgt yderbanen rundt i svinget, og det blev mit held. Nu slap jeg med skader på bilens bodywork, og det kunne vi klare med gaffatape, forklarer han.

Efter at have kørt et finaleheat med godt brugte dæk og en bil som var kraftigt dekoreret med gaffatape efter dagens skærmydsler, kunne Casper Røes lade sig køre som AM-mester 2018. Ikke overraskende, for fynboen har ligget i toppen fra sæsonstart. Tilfredsheden var til gengæld at mærke hos den unge mester:

– Det er selvfølgelig en rigtig fed følelse, jeg står med lige nu. De overordnede målsætninger er nået, og jeg har fået slået fast, at jeg hører til blandt de allerhurtigste. Det kan jeg kun være tilfreds med, siger Casper Røes.

Om de danske racerfans får Casper Røes at se igen næste år – og i så fald i hvilken løbsserie – vil han ikke ud med endnu. Han slår dog fast, at han vil være med fremme uanset hvor, han deltager:

– Der er flere forskellige scenarier i spil, men nu skal vi først lige trække vejret og have evalueret på sæsonen, inden vi for alvor kigger fremad mod 2019 og årene efter det.

Man kan håbe, at Casper Røes kan bruge AM-titlen som løftestang til noget mere; eventuelt et comeback til de udenlandske racerbaner, hvor han senest i 2017 deltog i den franske Formel 4-serie.

Indlægget Casper Røes blev årets Supertourisme-rookie blev først udgivet på Boxengasse.

Selv med en veludført tidtagning lørdag, hvor Andersen sammen med Michelle Gatting var eneste kørere med omgangstider under et minut. Ole Petersen var som forventet udfordret af sin dæksituation og satte blot ottende hurtigste tid. Ottendepladser skulle dog ifølge Ole Petersens udregninger være nok til at tage mesterskabet med hjem til Bredebro, så der var helt ro på i den sønderjyske lejr. Men hvor tog vi fejl…

Ét heat ændrede alt

I løbet af få sekunder ændredes alt, da starten gik til første heat. En kædereaktion blev startet fra den bagerste del af feltet, da Mikkel Johnsen blev sendt på tværs og sendte både sig selv Kevin Rossel ud på græsset ned mod første sving, hvor Rossel som passager i egen bil bragede ind i siden på Michelle Gatting. Det satte en dominoeffekt i gang, som satte en håndfuld biler ud af spillet.

Det var ikke et kønt syn, og der blev stille da både Michelle Gatting og Kevin Rossel efterfølgende måtte tilses af ambulancepersonalet. Begge havde heldigvis kun fået nogle hårde slag og kunne fortsætte – mere end man kunne sige om Kevin Rossels bil, der var hårdt medtaget.

– Det er simpelthen så ærgerligt! Jeg har sådan passet på bilen hele sæsonen, kom det friskt fra Michelle Gatting, da hun havde sundet sig over det slag hun havde fået på armen, da Kevin Rossel ramte hende.

– Jeg blev ramt ret hårdt på armen, og det kommer nok til at gøre ondt i et stykke tid. Der er dækmærker på den del af buret som dækker for døren, så der har været kraft bag. Bilen bliver nok klar, men det vil komme bag på mig hvis ikke den er blevet skæv af slaget. Nu gælder det bare om at køre point hjem i de sidste løb.

Martin Andersen slap lige akkurat fri af uheldet og kørte sig til sejren i det genstartede første heat. Ole Petersen, derimod, blev under genstarten påkørt bagfra af René Rasmussen mens feltet stadig var bag safety car. Det resulterede i et ødelagt bagdæk, som han måtte i pit for at udskifte. Dermed sluttede han løbet med et markant reduceret forspring til Martin Andersen, som pludselig begyndte at ligne en mester.

Med endnu en heatsejr til Martin Andersen i andet heat, hvor Ole Petersen måtte nøjes med fjerdepladsen, var sønderjydens 35 points forspring reduceret til sølle to point. Med Martin Andersen i pole position og Ole Petersen på en beskeden sjetteplads var alt i spil.

Fokus og arbejdsro gav ny pointrekord

Da løbet kom i gang, blev feltet hurtigt spredt ud på en lang række, og Martin Andersen kunne i ro og mag køre weekendens tredje heatsejr hjem – og dermed sætte rekorden for bedste pointhøst på en løbsweekend med hele 97 point ud af 100 mulige. Ole Petersen så mest af alt ud til at have opgivet på forhånd, og mod slutningen slap teamkammerat og mesterskabsrival Michelle Gatting også udenom.

– Det var verdens længste heat!, udbrød Martin Andersen efter at have parkeret bilen og fået de obligatoriske kram og klem fra medlemmerne af familieteamet.

– Efter Ring Djursland havde jeg ingen forventninger om noget som helst, men efter første heats uheldige start var det en helt ny situation. Vi tømte simpelthen teltet for gæster, så vi alle kunne fokusere 100% på opgaven, og det virkede. Der var mega mange nerver på i sidste heat, men jeg forsøgte at holde hovedet koldt, fortæller Supertourisme-mesteren.

– Jeg er vildt glad for at have vundet, men jeg er ked af den måde chancen opstod på. Det er synd at så mange fik skadet deres biler, og at både Michelle og Ole blev så hårdt ramt af uheld var ærgerligt.

Michelle Gatting sluttede sæsonen på en tredjeplads; ikke helt hvad hun havde sat næsen op efter.

– Nej, det er ikke det som jeg havde tænkt mig, men efter første heat er jeg godt tilfreds med hvordan de sidste to heat gik, siger hun. Til gengæld var der ét element i finaleløbet som hun glæder sig over:

– Det lykkedes jo at gå forbi Ole til sidst, og det passede mig ret godt lige at sætte dét på plads, griner hun.

Vicemesteren selv følte sig tydeligvis – og forståeligt nok – slået hjem, hvilket hans udtalelser til forskellige medier også bar præg af. Man kan håbe at han efter en pause fra racerbanen bliver klar til at gøre endnu et forsøg næste år.

Indlægget Martin Andersen er Supertourisme-mester efter massesammenstød blev først udgivet på Boxengasse.

I front er Ole Pedersen, som har haft sin måske bedste sæson nogensinde. Resultaterne har været mere stabile end hidtil, og selvom mesterskabet er langt fra at være afgjort, kan han ved at holde sig fri af uheld og med et fornuftigt resultat kalde sig for mester anno 2018.

– Jeg er ret afslappet omkring finalen og hele situationen, fortæller Ole Pedersen, der har haft lommeregneren fremme hjemme i Bredebro:

– Hvis jeg kan holde mig blandt de otte bedste hen over weekenden, så skal Michelle, Kevin og Martin (Gatting, Verner og Andersen, red.) virkelig have heldet med sig for at tage mesterskabet fra mig. Jeg er lidt ramt af ikke at have flere nye dæk at bruge af, fordi jeg havde satset på flere regnvejrsløb igennem sæsonen, så det er ikke optimalt – men jeg tror ikke at det bliver et større problem end som så, forklarer han.

Én af dem, som vil gøre alt for at fravriste ham titlen, er Michelle Gatting. På trods af at de to deler telt i paddocken er der dømt kamp i bedste Hamilton/Rosberg-stil. Michelle vil kæmpe hårdt for at hente de 30 point, som Ole Petersen er i front. Selv er hun meget rolig omkring den forestående weekend:

– Jeg føler egentlig ikke noget pres – udover fra mig selv. Det er min første sæson i DST, og det er Ole’s fjerde sæson, så den placering han har, burde han også være på, fortæller hun, og fortsætter:

– Sæsonen har på mange måder været svær, og jeg har 100% kørt om mesterskabet, undgået uheld, skader og andre ting som ikke kunne gavne mig i mesterskabet. Vi har dog haft et par uheldige tidstagninger som desværre har gjort at forspringet til Ole er blevet lidt højere.

Michelle har også en klar plan for weekenden – som til forveksling minder meget om Ole Pedersens:

– Mit fokus ligger på mig selv, og helt klart på hvordan vi får en ordentlig tidstagning. Hvis vi får det, er jeg ikke i tvivl om er det bliver super fedt, spændende og samtidig også meget tæt race, lover hun.

“Vi ønsker ikke at ødelægge noget for hinanden”

At de to førende kørere i mesterskabet er teamkammerater har i sæsonens løb kostet lidt knubs mellem de to. Bølgerne er gået højt, og Ole Pedersen synes at de interne udfordringer er blevet blæst op til “noget, det ikke er”:

– Vi har haft vores kontroverser på banen, og der har helt sikkert også været diskussioner undervejs i sæsonen. Men vi prøver egentlig at komme godt ud af det med hinanden. På banen er vi konkurrenter ligesom alle andre, og ingen af os ønsker at ødelægge noget for hinanden, siger han.

Manden på tredjepladsen gør sjældent stort væsen af sig selv, men ikke desto mindre er der kun et enkelt point mellem Kevin Verner og Michelle Gatting. Især i efterårssæsonen har han leveret nogle flotte resultater, og skulle de to førnævnte kandidater få rodet sig ud i problemer, er han klar til at hente de point, der skal til.

– Jeg vil gøre hvad jeg kan for at få så mange point på kontoen som muligt denne weekend. Der vil uden tvivl blive kørt hårdt, men det hele gælder om at vælge de rigtige kampe og tage de rigtige huller når de byder sig. Så er jeg sikker på at jeg får en god weekend, lyder det optimistisk fra midtjyden, der efter løbet på Hockenheimring fandt årsagen til sin rædselsweekend ved Night Race. Rammen på bilen var blevet slået skæv efter en kollision ved løbet i Norge – og dér var årsagen til manglende fart i bilen:

– Vi kørte hele Night Race og hele løbet på Hockenheim med en skæv bil. Det kostede rigtigt dyrt i mesterskabsjagten da vi ikke kunne finde farten i bilen, fortæller Kevin Verner, fuld af forventning til et stærkt comeback til finaleløbet.

Jokeren i mesterskabskampen er Martin Andersen. På Ring Djursland havde han sat næsen op efter vigtige point i mesterskabskampen, men en teknisk udfordret weekend betød at der ikke kom mange point på kontoen. Nu har han 35 point op til Ole Petersens førsteplads, så mest realistisk er det nok at han jagter sølvet.

I virkeligheden kan jagten på andenpladsen vise sig at blive mest interessant – om ikke andet, så for publikum.

Hvis ikke du har planer om at se Supertourisme-finalen på pletten et stenkast nord for grænsen, kan du fange alle begivenhederne søndag eftermiddag fra kl. 13.00 på TV Syd’s hjemmeside: www.tvsyd.dk/live-tv

Indlægget Tæt kamp i Supertourisme-toppen blev først udgivet på Boxengasse.