Her på sitet har vi tidligere belyst elbilerne og teknikken bag. Det eneste, vi ikke helt kom omkring, var om den fungerer i praksis. Heldigvis var der en bilimportør som kunne se en idé i at udstyre os med en elektrificeret bil i en uge, så vi kunne “blive overbevist”, som de udtrykte det…
I denne artikel er al snak om bæredygtighed og lithium-ion-batterier filtreret væk. Til gengæld får du en ærlig førstehåndsoplevelse fra en oktantosse, der aldrig tidligere har kørt en elbil. Med alle de gode, spøjse og tankevækkende oplevelser, det har medført.
Stilhed før … stilhed
Et lille ‘pling’ og en besked på det digitale display, som huser speedometeret og de vigtigste informationer, er eneste indikation for at bilen er klar til at køre. Alt er præcis lige så stille som før jeg trykkede på start-knappen – hvis vi ser bort fra aircondition-systemet der sender kølig luft ud i kabinen. Et vip på gearvælgeren og et tryk på speederen – og jeg triller lydløst afsted.
De første kilometer er en mærkelig fornemmelse af at transportere sig rundt på et flyvende tæppe. Hele lydbilledet, som vi alle er vokset op med – den knurrende lyd af en brændelsmotor som drejer op i omdrejninger, gearskifte og de små mekaniske lyde fra bilen – alt er afløst af en stille summen, mens bilen i en jævn bevægelse accelererer afsted.
Og lad os nu bare adressere det vigtigste med det samme: Accelerationen. Med en opgivet tid på 7,3 sekunder fra 0-100 er testbilen langt fra at være blandt de hurtigste elbiler i disciplinen – men det er ikke langsomt. Og læg så til historien, at accelerationen udføres uden kobling, gearskift eller en humørsyg momentkurve.
Det kan bedst sammenlignes med et fly, som accelererer ud af startbanen. Det er samme glidende fornemmelse – blot uden rystelser og lyd.
Lad mig i denne forbindelse sende en uforbeholden undskyldning til de (mange) oktanbrødre, som jeg har trukket bukserne af i ugen der gik. Fristelsen var simpelthen for stor. Der er en helt særlig tilfredsstillelse i at forsvinde ud i horisonten med en bil, som ligner alt andet end en højpotent sportsvogn.
En anden måde at køre bil på
Når fascinationen over den lydløse acceleration har fortaget sig, konstaterer man hurtigt at elbilen minder meget som en traditionel oliebrænder. Der er både rat, pedaler og de sædvanlige instrumenter at slå på. Dér, hvor elbilen skiller sig ud, er måden at køre bil på.
Vores testbil var udstyret med det som populært kaldes for “One Pedal Driving”; når man slipper speederen slår den regenererende bremse til og fungerer som en kraftig motorbremse. En detalje, som jeg på forhånd havde forventet ville kræve tilvænning. Inden jeg havde parkeret bilen i carporten havde jeg glemt alt om bremsepedalen og kørte bilen udelukkende på “motorbremsen”. Så meget for dén fordom.
Hvor teknikken med at køre bilen med én pedal opfordrer chaufføren til at være forudseende og økonomisk, fungerer den flade momentkurve lige modsat. Det er slut med at vente tålmodigt, når man endnu en gang er blevet spærret inde bag en lastbil på motorvejen – med 5,1 sekund fra 80-120 km/t er det bare at smide speederen i gulvet og trække ud i overhalingssporet. At have det fulde moment til rådighed uanset hastighed og omdrejningstal er en frihed, som man først helt forstår, når man igen sidder bag rattet af en dieselbil, hvor turboen lige skal vækkes før der sker noget…
Hvor LÆNGE skal vi tanke?
På en traditionel bilferie ned gennem Europa er det standardprocedure at begynde at holde øje med tankstationer når benzinmåleren nærmer sig den sidste femtedel. Med en elbil er der kommet en ekstra dimension til konceptet med at tanke sin bil: Hvor længe skal vi holde her, før vi kan komme videre?
I anledning af testkørslen havde jeg planlagt et par længere køreture for at tvinge mig ud af min komfortzone – der, hvor rækkevidde og opladningstid ville kræve lidt hovedregning for at ligningen kunne gå op.
Jeg har af naturlige årsager ikke en hurtiglader monteret hjemme i carporten, så på trods af importørbetalte kort til forskellige ladestandere, var jeg i stor grad overladt til den “mormorlader” – det kalder elbilsfolket den lader, som du jager i stikkontakten derhjemme, og som tager cirka tre sæsoner af Horton Sagaen om at lade batteriet fuldt op.
Køber du en elbil uden at få monteret en hurtiglader derhjemme er du enten småskør eller bor i en lejlighed i centrum af en større by. De fleste elbiler kan i dag oplades til 80% kapacitet i løbet af en times tid i hurtigladeren – og sætter du bilen til opladning om aftenen, har du altså fuld tank næste morgen.
Til gengæld blev det hurtigt en “ting” lige at suge lidt elektroner når der var mulighed for det. Et pinefuldt besøg i supermarkedet resulterede i 40% ekstra strøm på batteriet, og da der en lørdag formiddag var ved at være begrænset rækkevidde, var det blot at vælge den rigtige parkeringsplads inden frokostaftalen.
På længere ture kommer man ikke udenom ventetid, hvis batteriet trænger til en opfrisker. En kop kaffe og en croissant gør dog meget ved det – men det ændrer ikke på, at der altså skal indregnes opladningspauser i rejseplanen. En tur fra Aalborg til København vil eksempelvis tage mere end to timer ekstra på grund af opladningspauser.
Elbilen til hverdag
Med en WLTP-opgivet rækkevidde på 300 kilometer på en opladning er det for de fleste af danskerne ikke et problem at bruge en elbil til hverdag, hvor ungerne skal afleveres i institutionen inden turen går videre til jobbet, og hvor vi lige runder supermarkedet på hjemturen. Hvor dukker problemerne så op?
Ikke rigtigt noget sted, faktisk. Hvor mange danskere i dag fragter sig afsted i en dieselbil som vibrerer og brummer, har jeg transporteret mig selv lydløst uden at tænke på koblingspunkter og gearskifte. Der er ikke noget bedre end lyden af en hidsig benzinmotor, men kl. 07.15 en træt torsdag morgen er det helt okay at der kun er en smule vej- og vindstøj, når jeg alligevel sidder på min plads i motorvejens perlerække af biler, hvor overhalinger og en hastighed over 90 km/t er ren utopi.
… til fest?
Det er aldrig sket for mig at folk har stoppet mig for at spørge til min Opel Astra, selvom den både har alufælge, aftageligt træk og lyder som en østtysk traktor i tomgang. Med en elbil er det straks noget andet. Både naboer og tilfældigt forbipasserende har spurgt til hvad det dog er for et fartøj, jeg er ankommet i. Kan du godt lide at få lidt opmærksomhed og falde i snak med folk er en elbil lige noget for dig!
Kan den fungere i Jylland?
De fleste elbiler er lige præcis lige så meget bil som benzin- eller dieselbiler. Uanset om du vælger en VW Golf eller e-Golf er der fem sæder, et bagagerum og sikkerhedsudstyr i lange baner.
Hvor elbilerne til gengæld har en udfordring – og det er nok for alvor en svaghed på det jyske fastland – er når snakken falder på trailerkørsel. For det er nemlig de færreste elbiler, som endnu er godkendt til at trække en trailer. Her i husstanden udløser det en øjeblikkelig diskvalifikation, for uden trailer er det praktisk talt umuligt at være husejer.
Årsagen ligger i, at mange bilproducenter endnu ikke har fået en EU-godkendelse, som vi i Danmark læner os op ad, når biler skal være godkendt til at have trækkrog monteret. I Tyskland findes flere aftermarket-producenter som laver ganske fine, TÜV-godkendte løsninger – men det er altså ikke godt nok til danskerne…
Har du til gengæld anskaffet dig en Tesla Model X kan du trække op til 2.250 kilo – vær blot opmærksom på at rækkevidden kan være reduceret med over 50%. Det er ikke meget anderledes end hvis det havde været en benzinbil, men så er der jo det med opladningstiden. Det ér bare den største udfordring ved elbilen.
Skal du have en elbil?
Nej. I hvert fald ikke som bil nummer ét. Takket være Boxengasse og en lige rigeligt fyldt fritidskalender kommer jeg en del omkring, og dér understøtter elbilens begrænsede rækkevidde og langsomme opladningstid ikke mine behov. Havde jeg et mere rutinepræget kørselsmønster, ville jeg ikke være afvisende.
Som min ærede Boxengasse-kollega og ekstremistiske oktantosse udtrykte det efter en prøvetur i testbilen:
“Som et fornuftigt transportmiddel mandag til fredag? Sagtens. Hvis bare jeg må have min benzinbil at more mig med i weekenden.”
Fremtiden bliver med stor sandsynlighed brintdrevne elbiler, så lyden af en benzinmotor vil på et tidspunkt være forbeholdt eksotiske – eller meget gamle – biler.
Måske nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi skal begynde at opfatte det at eje en sjov benzinbil med dét at have en hest; det er fjollet at ride 45 kilometer til arbejde på den fem dage i ugen, men det er fedt nok at tage en tur på den i weekenden.
Efter en uge bag rattet af en elbil er jeg ikke bange for fremtiden. Elbilen har ikke den samme charme som en benzinbil af en vis kaliber, men til gengæld rejser man behageligt og med masser af power til spontante overhalinger.
Og helt ærligt: Det er alligevel de færreste af os, der har et festfyrværkeri af en gaderacer som dagligt transportmiddel – så der er vel egentlig ikke så meget på spil?
Testbilen: BMW i3 120Ah Charged Professional – kr. 379.000,-
BMW’s første elbil så første gang dagens lys i 2011 og har både vundet designpriser og blev i 2014 hædret som årets grønne bil i verden blandt en hel stribe udmærkelser. I starten af 2019 kom så en tiltrængt opgradering af bilen, så rækkevidden blandt andet er hævet fra 160 til 310 kilometer på en opladning.
Vil du vide mere om testbilen? Læs vores anmeldelse af BMW i3 her.
