Det, der ifølge Tronsøskolens instruktører og undervisere har fået motorsporten til at blomstre som et efterskolefag er, at der er et konkurrencelement – men ikke mere, end at alle hjælpes ad. Det er en helt afgørende læring, som starter fra dag ét på skoleåret og fortsætter helt til afslutningen.

I Grindsted har de nemlig vendt den evige konkurrenceformel på hovedet. I motorsport er der en tendens til at mange gemmer de bedste tricks til sig selv – men samarbejde er en dyd, mener instruktør Tommy Schröter:

– Det adskiller sig ret meget fra sporten som den generelt er, for her er indstillingen, at de altså selv skal lære at stå med tingene. Herude er der ikke et hold forældre, som står og laver det hele. Tronsøskolen er faktisk lige modsat det, der ellers sker i sporten, for tankegangen er, at alle skal kunne hjælpes ad, og at konkurrenter snarere er kolleger. 

Det sjove og det seriøse

Fokus er imidlertid sådan, at man ikke tager på gokartlinjen og står over en gokart 24/7. Skolen skal passes – men at de gode afbræk er karting i stedet for computerspil har haft en stor effekt.

Skoletræthed blev vendt til noget positivt, for når der er en motivation i den anden ende af timen, så er der også mere at kæmpe for. Det mener Axel Wiingaard:

– Jeg hørte først om skolen fra en anden, der havde gået her. Det lød som en fed løsning, for jeg var lidt skoletræt, så der skulle ske noget nyt. Det gjorde der også, og det har virkelig levet op til forventningerne. Det giver en fed motivation, at man kan kombinere sin sport med skolen på den her måde, forklarer han og fortsætter:

– Skoledagen er meget anderledes, for karting giver noget fri luft, hvor man ikke bliver så skoletræt. Men hvad jeg gør efter det her, ved jeg ikke. Det er småt med uddannelser, der tager hensyn til ens sport, så det bliver anderledes at skulle være i til den tid. Men undervisningen har helt klart virket. Jeg har fundet mere end et sekund på alt det her, så det har bare været rigtig fedt at nogen med så megen viden deler ud. 

At det bliver mærkeligt at komme videre til en skoledag, hvor der ikke står en toptunet kart klar udenfor døren, er en vinkel, som Marius Gejlsbjerg deler. Marius har nu to år bag sig på Tronsø og har i den tid lært utroligt meget om karting. Nu skal han videre på den kombinerede erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelse EUX:

– Jeg er her på andet år, så jeg skal videre – og har tænkt en del på, hvordan det kunne gøres. Det bliver svært at sige stop nu. Jeg håber at kunne køre ved siden af uddannelsen, men nu vil jeg starte der og se hvad det bliver til. Jeg skal på EUX efter sommerferien.

Også for Marius var skoletræthed et tema, da han startede på skolen, men det har ændret sig:

– Min interesse for motorsport går langt tilbage, men kom først rigtigt i gang for et par år siden. Jeg kørte lidt udlejningskart, og så endte vi i 2017 med at købe en racerkart i stedet, siger han og fortsætter:

– Jeg var meget skoletræt og ville gerne på efterskole, og faldt så over det her en dag, hvor min far spurgte, om der da ikke var en efterskole med et speciale i netop karting. Jeg søgte pladsen i 2016 og kom ind i 2017. Det er mega fedt og giver rigtig meget at være med her. Du har din egen kart med, og passer her på skolen både det vigtige og det sjove på samme tid, hvilket jeg synes har været en meget fed chance at få, slår Marius Gejlsbjerg fast. 

Mentalt overskud

En ting, som også fylder en del på linjen, er arbejdet på det mentale plan. Som sportscoach gør Tommy Schröter meget ud af at få den mentale side fintunet. Tesen er, at det ikke kun kræver en hurtig kart og en hurtig kører at få resultaterne hjem.

– Vi bruger en del tid på at arbejde med eleverne rent mentalt. Det bliver blandt andet til trivselssamtaler, og vi forsøger i det hele taget at give dem de rigtige rammer. Man forsøger jo altid at lave en hurtigere kart, men det er altså ikke kun karten, der skal fungere. Det skal køreren også, og det er oftest sådan, at den glade kører også er den bedste.

Der skal ro og fokus til. I værkstedet er mobilerne smidt helt til siden, og spørger man underviser Dennis Hedegaard, så er det vigtigt at få skabt et frirum fra – meget apropos – konkurrencen på de sociale medier:

– De unge har altid meget i hovedet. Jeg tror, det er en samfundsting, for det virker som om 60 procent af alle render rundt med et lavt selvværd, og det forsøger vi at gøre noget aktivt ved. Vi ville virkelig ønske, at alle kunne få muligheden for at udvikle sig i en ramme som den her – man må erkende, at det er en svær kamp at måle sig med alt det perfekte, man ser på Instagram og hvad ved jeg. Kunne der komme mere ro på ude i virkeligheden, så tror jeg, der ville ske nogle ting, forklarer han.

Indlægget Motorsport i skolen: Derfor er motorsport et bundsolidt skolefag blev først udgivet på Boxengasse.

Og det ligger lige til højrebenet nu, hvor DASU har lanceret deres bud på et DM i simracing og flere danske kørere gør det godt i internationale serier. Simracing er spået til at blive én af de store genrer i eSport, og muligheden for at skabe sig en velbetalt karriere ligger lige forude. Og en stærk gamer-PC kombineret med et sæt rat og pedaler koster markant mindre end en gokart og driften af den – en væsentlig faktor, for det er ikke alle som har økonomi til et år på gokartefterskole.

Selvom planerne ligger et år ude i fremtiden arbejdes der i højtryk på Tronsøskolen for at finde den rigtige opskrift på en kommende simracing-linje, hvor der både er fokus på faglighed, trivsel – og race. Men faglærer og coach, Tommy Schröter, ser optimistisk på fremtidens linje:

– Simracing har den fordel, at man ikke er begrænset af økonomi, støjgrænser, vejrforhold og så videre. Alt det er skåret fra i simracing, så der er meget bedre mulighed for som kører at udvikle sig og træne målrettet. Man kan køre alt muligt, så jeg tror på at det vil være et godt tilbud til mange.

Som udgangspunkt vil eleverne på simracinglinjen følge gokartlinjen på mange områder, eksempelvis med værkstedstimer og fysisk træning. Selvom simracing er noget mere stillesiddende end gokart er der stadigvæk store fordele ved en stærk kondition – og en virtuel racerbil skal også sættes rigtigt op, hvis den skal køre stærkt.

Arbejdet med at finde elever til en simracinglinje er allerede startet, og på Tronsøskolen er man ikke bange for at gå forrest og risikere ikke at have nok elever til at starte linjen. Det handler nemlig om at se muligheder, som Dennis Hedegaard, faglærer og ansvarlig for gokartlinjen, siger:

– Vi er godt på vej med gokartlinjen, og får vi det først rigtigt i gang, så tror jeg på at det bliver stort. Ideen kører derudaf, og vi arbejder på at sammensætte et program som er lige så godt som gokartlinjen – så er resten op til de unge mennesker.

Indlægget Motorsport i skolen: Simracing er næste skridt blev først udgivet på Boxengasse.

Flere aktører er i øjeblikket i gang med at rykke motorsporten ind i klasselokalerne – men i Grindsted var de først med ideen, og reelt set er de faktisk gået den helt anden vej. På Tronsøskolen kan man nemlig – som det eneste sted i landet – tilbyde et efterskoleår med et linjefag i rigtige banekarts. Ideen har efterhånden fem år på bagen og danner rammen for et skoleår, der på mange måder forener det traditionelle efterskoleliv med en unik mulighed for at dykke helt ind i motorsportens jagt på de sidste tusindedele.

Det kan lyde elitært, men skolen i Grindsted er det stik modsatte. Vil man have et efterskoleår med karting som centrum, så er det for alle – uanset om man kommer med masser af erfaring og pokaler i skabet, eller om man mest har sin spæde erfaring fra udlejningskarts. Nogle af eleverne kører med Tronsøskolen til træning to gange i ugen og fortsætter ud i weekenderne i blandt andet Rotax’ forskellige klasser samt X30, hvor flere elever fra årets hold i øjeblikket gør en god figur.

Den fede oplevelse

Men det hele begyndte med ambitionen om at gøre karting til noget, alle kan få en fed oplevelse med i løbet af et skoleår – og det at rykke sig gevaldigt i niveau gennem forløbet er, kort fortalt, hvad det hele drejer sig om. Det kan underviser Dennis Hedegaard om nogen skrive under på:

– Tilbuddet er blevet meget for alle. Eleverne kommer ind fra vidt forskellige baggrunde i forhold til karting, og en del af dem har en solid tilknytning til Vandel Gokart. Men vi har for eksempel også én på holdet i år, som kom hertil lige fra en udlejningskart. Han har udviklet sig vanvittigt meget, men er selvfølgelig lidt nede i forhold til de andre over en flyvende omgang. Han mangler måske fire tiendedele nu, men det er hans progression, der virkelig er imponerende. Han har virkelig taget det her til sig på det sportslige plan, og det er super fedt.

Den betragtning deler kollegaen Teddy Madsen – sammen har de to holdet:

– Folk laver naturligvis ikke lige meget, men nogle suger virkelig det tekniske til sig. For mig er det fuldt ud lige så sjovt at arbejde med den, der kan det hele, som den der er helt grøn i forhold til at skrue på gokarts. Det er to forskellige discipliner, men det stiller krav til os som undervisere uanset hvem, eleven er.

Undervisningen er både sportsligt og teknisk funderet, så eleverne lærer en masse på banen, men skal også selv i gang med værktøjet i værkstedet. En skoleuge rummer to træningsdage og to værkstedsdage, så de undervejs lærer at skrælle en kart fuldstændig – og at bygge alt op igen. Den tekniske indsigt er altafgørende, og også her flytter eleverne sig enormt.

Tag ansvar

Kodeordet til undervisningen på Grindsted Gokart Klubs baneanlæg er imidlertid hverken dæktryk, ideallinjer eller bremseteknik. Det er ansvar og mentalitet. Også selv om det kan give lidt gnister og udfordringer, når et nyt hold elever starter op hvert år i august, konstaterer Dennis Hedegaard med et smil på læben:

– Du starter altid med de samme problemer hvert år… Det er helt fra bunden med opførsel og mentaliteten hos eleverne, og det er altid der, vi starter. Vi gør alt for at have så få regler som overhovedet muligt, men kulturen er vigtigst, og den er helt grundlæggende, at man skal opføre sig ordentligt – og at man tager ved lære af tingene, når noget går skævt.

Filosofien er, at motorsport er en dyr sport, og derfor er det mindste man kan gøre som kører – ung eller gammel – at sætte pris på, at man overhovedet er nået frem til et punkt, hvor man har muligheden for at køre på højt niveau, forklarer Teddy Madsen:

– Vi prøver at fortælle dem, at der altså er nogle forældre, som ofrer en masse på det her. Det er ikke gratis at køre gokart, og det er heller ikke gratis at gå på efterskole. Der er altså en masse folk omkring én, som gør en stor indsats for at få det her til at virke – og derfor forventer vi også, at eleverne går til opgaven med en ordentlig indstilling. Og det gør de, tilføjer han.

Skolen i fokus

Nu kan forældre måske tænke, at en hjelm under armen er et carte blanche til at sjofle skolen i et års tid, mens alt går op i karting, men det er så langt fra skolens vision, som man næsten kan komme. Nogle kommer og vil fokusere alt på gokarten, men sådan fungerer skolen ikke – og det er der helt gode grunde til. Dennis Hedegaard har oplevet det helt personligt:

– Nogle kommer desværre hvert år og vil fokusere mest på kart, men der gør vi et stort nummer ud af at vise, at det er afgørende, at man også har fokus på skolen, og at et fag som engelsk eksempelvist er helt afgørende i motorsport. Jeg var selv meget useriøs med min skole dengang, og det har bidt mig rigtig mange gange siden, at jeg ikke blev god til engelsk dengang.

Derfor er motorsporten en motivationsfaktor på Tronsøskolen – den er ikke en pligt eller en fuldtidsbeskæftigelse. Den mentalitet er med helt ude i værkstedet:

– Det koster ikke noget på den boglige front, at vi gør det her. Det er en vigtig motivationsfaktor, at man har en halv skoledag og at der så er karting som en gulerod at arbejde frem mod. At dagene er bygget sådan op har vi også omvandrende succeseksempler på – en af eleverne på holdet er ordblind, og har aldrig bestået i dansk, men det er han godt på vej til nu. En anden har skiftet skole masser af gange, men har her fundet roen og skal nu på HF efter sommerferien. Det lå bestemt ikke i kortene, da vi startede, så på den måde mener jeg, at den mentalitet vi går til opgaven med, også kan bruges til meget andet end lige motorsport, forklarer Dennis Hedegaard.

Indlægget Motorsport i skolen: Med motorsporten i klasselokalet blev først udgivet på Boxengasse.

Det lyder som starten på en god historie, men ikke desto mindre var det startskuddet for mig og min rejse fra udlejningsgokarts til rigtig motorsport.

Vi spoler tiden tilbage til 21. april 2013.

En flok gutter og jeg selv var taget et smut til Vandel Gokart for at få afklaret nogle uoverensstemmelser iblandt os. Jeg mente jo selv at jeg var verdensmester, og skulle i hvert fald ikke høre på noget pral fra de andre.

Jeg var grøn i motorsport og kom fra en helt anden verden med en baggrund som elitegymnast. Fart og benzin har dog altid været en del af mig, så jeg mente bestemt også at det gokart der, det var da ingen sag!

20 minutter senere var det afklaret: Jeg var først over stregen og derved stadig den ukronede verdensmester. Det skulle senere vise sig, at jeg langt fra var hurtig eller havde forstand på at køre gokart.

En ansat fra Vandel Gokart præsenterede mig for deres eget lille koncept; en amatørkarting-serie med seks afdelinger fordelt hen over sommeren. Jeg var klar – jeg var jo nærmest verdensmester, og dét at skulle stå øverst på podiet efter seks afdelinger tiltalte mig.

Jeg blev klogere, meget klogere! Da dagen kom, hvor første afdeling løb af stablen, stod jeg klar. Jeg skulle vise hvem jeg var, og jeg havde allerede vundet løbet inde i hovedet, men jeg blev i den grad sat på plads da starten gik. Og det gik op for mig, at gokart ikke bare er gokart, men en masse mere.

Det gav mig blod på tanden og jeg gik straks i gang med at træne. Et mål var sat og jeg skulle vinde den kartingserie! Og det måtte tage den tid det tog. Jeg tænkte tilbage på et langt gymnastikliv og på hvordan jeg igennem tiden havde set op det de dygtige elitegymnaster, studeret deres teknikker for til sidst selv at være den der stod øverst på podiet i en individuel DM-finale i Holstebro i sensommeren 2008.

Nu var springbanen byttet ud med en gokart og gymnastiktøjet med en Sparco-køredragt.

Tiden gik, og jeg fik et godt kammeratskab med en god flok af de hurtige gutter, som stille og roligt begyndte at dele ud af deres erfaringer om hvordan jeg skulle sidde i karten, hvilke linjer jeg skulle køre på banen og i det hele taget hvordan jeg skulle placere mig når jeg var ude på banen. Jeg fik en indsigt i en vigtig del af udlejnings gokarter: At holde omdrejningerne oppe på motoren. Jeg studerede de andres kørestil ud og ind. Når de hurtige gutter snakkede internt sugede jeg viden til mig fra alle vinkler. Og som tiden gik, kravlede jeg stille og roligt op ad ranglisten, og det hele kulminerede i 2017, hvor jeg endelig kunne stille mig øverst på podiet som vinder af Vandel Karting Cup 2017.

Ét mål var nået, og det var tid til at sætte sig et nyt – og det nye kom lige rundt om hjørnet! Nemlig den augustdag i 2017, hvor de små lynhurtige Legends holdt linet op på Jyllandsringen. Nu begyndte et nyt kapitel, men hvordan kommer man i gang med rigtig motorsport?

Forfra – mod større mål!

Jeg søgte tilbage på gokartbanen og fandt frem til en gut som jeg havde kørt gokart imod. Han havde tidligere kørt professionel gokart og havde taget skridtet videre til Legends.

Ham kontaktede jeg, for han måtte vide noget og have kontakter som kunne få mig videre. Et af de helt store spørgsmål fra min side var selvfølgelig ”hvad koster det”, for alle mennesker snakker altid om at motorsport er dyrt. Og hvad stiller man op, når man egentlig kun har kørt udlejningsgokart og ikke har den fornødne støtte hjemmefra?

Jeg kan ikke selv skrue, og tit og ofte så man at det var en motorgal far og hans projekt der fik knægten ud og køre gokart. Problemet var bare at min far desværre døde da jeg var tre år gammel, så jeg fik aldrig mulighed for at lære af de sunde far/søn-projekter, hvor man skruer i motorer, tuner knallerter og den slags. Så jeg måtte tænke kreativt.

Én tanke, som specielt har drevet mig, når jeg har set på de andre der havde fædre med ude og skrue, og måske selv har været en aktiv del af motorsporten, var at ”de har selv startet fra bunden engang”. Det var her, jeg var nu; jeg skulle starte fra bunden og jeg skulle finde min egen vej.

Jeg fik et råd om at kontakte en gut ved navn Lars Ebbesen, som angiveligt var god til at hjælpe folk i gang med at køre Legends, så ham kontaktede jeg i efteråret 2017. Vi fik en god snak om muligheden for at starte og hvordan man eventuelt kunne komme i gang. Mulighederne var mange, så hvad skulle jeg vælge – hvad skulle være min vej? Jeg blev tilbudt at leje en bil af Lars og fik i det hele taget en god forståelse af det hele, men så var der jo lige det der med budgettet.

Tiden gik og 2017 blev afløst af 2018. Jeg snakkede med venner og bekendte om mit mål, men var også godt klar over at 2018 ikke var året jeg skulle debutere i Legends-klassen. Drømmen levede for fuld drøn, og jeg vidste at jeg måtte udnytte min tid og forberede mig bedst muligt. Derfor satte jeg mig i foråret 2018 i stolen hos landets førende motorsportcoach, nemlig Tommy Schröter.

Tommy og jeg kendte hinanden lidt fra gokartbanen‚ og det viste sig hurtigt at være en fordel, da Tommy kendte min kørestil og personlighed. Dermed vidste han også hurtigt hvad vi skulle arbejde med. Jeg havde gjort det klart fra start at jeg var hos ham fordi jeg skulle ud og køre Legends, men at jeg lige skulle finde min vej.

Hen over sommeren gik jeg hos Tommy og jeg var igennem forskellige træningsøvelser som styrkede mig som person. Der blev snakket frem og tilbage omkring min vision, og en af de ting der fyldte meget hos mig var det med at jeg ikke kunne skrue selv og vidste at det var en væsentlig del af motorsport. Så der blev lagt en plan. Planen var simpel: Køb en bil og køb dig ind i et team, så du har støtten fra start. Det var nemmere sagt end gjort, men ikke desto mindre var det dét jeg gik med! Det har været vigtigt for mig fra start, at denne Legend-rejse skal være en positiv oplevelse og være en god tid at tænke tilbage på.

Fra tanke til handling

I sensommeren 2018 var jeg inviteret til et VIP-arrangement som blev afholdt hos Vandel Gokart. Her løb jeg ind i Kim Gripping. Kim og jeg havde snakket sammen før og havde deltaget i en del arrangementer sammen førhen, og jeg vidste at han kendte rigtig mange mennesker i motorsportsmiljøet og gik derfor til ham for at høre hvem jeg skulle kontakte for at få en god start på Legends. Han nævnte to navne. Torben og Lars…

– Lars? Ja, den Lars som jeg et år forinden havde snakket i telefon med. Men hvem var nu ham Torben så?

Efter få minutter på Facebook fandt jeg Torben, og dagen efter skrev jeg en besked til ham med henblik på at finde frem til et nærmere bud på et budget – og nu også en eventuel plads i hans team. Torben vendte hurtigt tilbage og tilbød mig at jeg kunne komme med ham på Padborg Park og teste en Legend Car.

Som sagt så gjort. 18. oktober 2018, kort efter DM-finalen i Legend Cars Cup, stod jeg klar på Padborg Park til min debuttur i en Legend. Tanken slog mig lige pludselig: ”Tænk hvis det slet ikke er mig, hvad skal der så ske og er alle de timer og kræfter så spildt?” Heldigvis var det ikke tilfældet, og det var lige så fedt at trykke til bilen, som jeg havde forestillet mig, og nu stod det klart: Legend var det, jeg skulle!

Samme aften som jeg kom hjem fra Padborg Park hoppede jeg på nettet for at kigge. DM Finalen var lige kørt og der var allerede et par Legends til salg. Én Legend Car skilte sig ud, nemlig den med nummerr 21 på siden. Den var fed, og den stod lige som jeg synes en Legend car skulle stå, og så var det også den model jeg gerne ville køre i, nemlig en Chevy Sedan 37’. Og så havde den lige vundet mesterskabet.

Dagen efter skrev jeg til Michael, som var nykåret Danmarksmester. Jeg var interesseret i hans bil, velvidende at det var vinderbilen fra 2018. Jeg begyndte at tænke kreativt og tænke planen igennem: Køb bilen og køb dig ind i et team.

Jeg kontaktede straks en sponsor, som troede på mig og kunne se, hvor meget jeg brændte for det. Han tilbød mig at købe bilen – “så er den del da på plads”, som han sagde, og det må jeg jo give ham ret i – men hvad med resten?

Nu var det nu, jeg fik indgået en aftale og den 29. oktober hentede jeg Legend Car #21.

Shit, jeg havde købt en Legend Car – og nu virkede det hele bare alligevel som om at tingene gik sindsygt stærkt trods et par års forberedelse.

Første del var på plads – bilen…

Nu skulle jeg for alvor finde ud af hvad der skulle ske. Alt det med at rende og snakke var slut, for nu skulle der handles, og uden en egentlig opsparing var jeg også godt klar over at jeg måtte ud og søge sponsorer. Men hvem smider penge i gut der ikke har noget navn i motorsport – og hvordan gør man?

Retur til Tommy det gik, og vi fik igen vendt tingene. Jeg havde stadig Torben og Lars i hovedet og var lidt splittet, da jeg synes de begge virkede som nogen super personer, men hvilket team var bedst for mig? Efter grundige overvejelser endte jeg med at lave en aftale med Lars af den simple grund, at han var manden jeg havde snakket med ca. halvandet år forinden.

Mit navn er Jesper Dalsgaard og jeg debuterer for Racing Team Næsbjerg Gulve i OK Mobil1 Legends Car Cup 2019. Følg mig, mit team og min rejse fra udlejningsgokart og til de rigtige racerbaner her på Boxengasse. Mit mål er at møde jer læsere i øjenhøjde og skrive hudløst ærligt om mine oplevelser på godt og ondt.

Velkommen til min klumme!

Legends Car #254
Jesper Dalsgaard

Følg Jesper og Dalsgaard-Motorsport på Facebook

Indlægget Fra udlejningsgokart til Legend Car Cup blev først udgivet på Boxengasse.

Alle, som har brugt hundredevis af timer med Gran Turismo, Project Cars eller Forza Motorsport – eller nogle af de utallige andre simulationer på markedet, vil nikke genkendende til elementerne på billedet herover. Der er nemlig hele det Heads up Display (HUD) som man kender fra bilspillene. Her er det bare projiceret op på forruden i en Porsche 991…

Anvendelsen af netop en Porsche er ikke et tilfælde; WayRay har den tyske sportsvognsproducent blandt investorerne, som også tæller Hyundai og den kinesiske handelsplatform, Alibaba. Porsches indblanding indikerer at det her er en teknologi, som vi med stor sandsynlighed vil se i gadebiler inden længe.

Et stærkt værktøj til køretræning

Teknologien bør også finde vej til racerbanerne i løbet af kort tid. Det oplagte er selvfølgelig at vigtige informationer som gule flag, brændstofadvarsler og placeringer bliver vist direkte i forruden, så køreren ikke behøver fjerne blikket fra vejen for at orientere sig. Ser man lidt længere frem kan WayRay’s teknologi bruges til træning og udvikling af racerkørere.

Kombinerer man WayRay-teknologien med de egenskaber som mange racerkørere kender fra f.eks. VBOX Video, står man pludselig med et træningsværktøj som kan give et større udbytte af det begrænsede antal træningsdage som racerkørere altid lider under. Eksempelvis kan man få vist bremsepunkter og ideallinjer fra sin bedste omgangstid direkte på banen, præcis som de fleste bilspil i dag anvender.

Motorsportscoach og officiel dansk forhandler af VBOX-produkterne, Tommy Schröter, ser også Augmented Reality som et potentielt nyt træningsredskab til racerkørere:

“Det ser jo rigtigt spændende ud, og jeg kan se mange muligheder for at bruge sådan et produkt. Hvis man får det bygget rigtigt, vil man for eksempel med VBOX-data konstant kunne visualisere den potentielt bedste omgang direkte på skærmen – så er der efterhånden ingen undskyldning for ikke at forbedre sig i løbet af en testdag”, siger Tommy Schröter, som dog ikke mener at “gamification” helt kan afløse arbejdet med data udenfor bilen:

“Der er ingen tvivl om at det rette system kan gøre en stor forskel for hvor hurtigt man som racerkører kan forbedre sig på banen – det er jo bare at slå de samme hjælpemidler til i simulatoren og se hvilken effekt det giver. Men når det kommer til at forstå bilen eller finde frem til hvorfor det bare ikke lykkes at finde de sidste to tiendedele sekund, når nu data viser at det er muligt, kræver det at man bruger data sammen med viden og erfaring – og mere til.”

Systemet forventes også at kunne blive brugt kommercielt, eksempelvis til at vise virtuelle reklameskilte og vigtige informationer på bygninger mens man kører forbi dem.

Indlægget Ny teknologi bringer computerspillet ind i bilen blev først udgivet på Boxengasse.