Danmarks to bedste Indy 500-resultater nogensinde, endnu et Hypercar-podie i FIA WEC, klassesejr i GT World Challenge og yderligere en hel bunke fornemme præstationer. Jo, maj var en særdeles god måned for dansk motorsport, og det har gjort det til en vanskelig opgave at udpege og rangere en top 10.
Dette er femte udgave af Boxengasses månedlige Power Ranking, hvor vi vurderer og rangerer de danske racerkøreres præstationer og resultater i ind- og udland. Inden vi springer til månedens top 10 er her en række kørere, der fortjener en honourable mention for deres resultater i maj.
- August Therbo: To 2. pladser og nu mesterskabsførende i Ligier European Series JS2 R-klassen
- Conrad Laursen: 5. plads og GT3-klassens hurtigste i ELMS på Paul Ricard
- David Walther: Sejr, 3. og 5. plads og tre hurtigste omgange i F4 CEZ på Red Bull Ring
- Gustav Birch: Sejr, 2. og 3. plads i Super GT Danmark på Jyllandsringen og tre top 10-placeringer i Viborg
- Luca Magnussen: 2., 13., og 23. plads i GB4 på Oulton Park
- Malte Ebdrup: Sejr, to 2. pladser og pole i TCR Denmark på Jyllandsringen
- Martin Andersen: Fem podiepladser og en 4. plads i Super GT Danmark på Jyllandsringen og i Viborg
- Nicolai Nygaard Pedersen: To sejre og en 2. plads i Super GT Danmark i Viborg
Med de ord er det blevet tid til at rangere de ti bedste danskere i maj:
Tre podiepladser og en 4. plads i Gold Cup i GT World Challenge Sprint, Brands Hatch og Zandvoort
Det kan godt være, at der kun er fem-seks biler i Gold Cup-klassen i GTWC Sprint-serien, men det skal ikke tage noget fra Sebastian Øgaard og holdkammeraten Leonardo Moncini. De er begge sølvkørere og kunne faktisk have kørt mod svagere modstandere i Silver Cup-klassen.
I Gold Cuppen samler danskeren på podiepladser, og det betyder også, at makkerparret indtager en delt tredjeplads i mesterskabet. Øgaard er stabil og viser god fart – både sammenlignet med Moncini, de øvrige Audi-kørere og konkurrenterne generelt. Det er tydeligt, at han har lagt et niveau på her i sin anden GT3-sæson.
7. plads i GT3 i ELMS, Paul Ricard
10. plads i GT3 i FIA WEC, Spa
Michelle Gatting og Iron Dames gik ind til årets anden ELMS-afdeling på Paul Ricard med én mission: at fastholde mesterskabsføringen. Den mission lykkedes trods 30 kg succesballast og særdeles van(d)skelige forhold på en bane, som Gatting slet ikke bryder sig om.
Trods et strategisk fejlkald af teamet tidligt i løbet, kæmpede Porsche #85 sig tilbage, og Gatting selv viste glimrende fart på den tørrende asfalt. I FIA WEC fik Iron Dames igen point, selvom BOP’en stadig driller, og det er trods alt en lille positiv at tage med ind til sæsonens vigtigste løb: Le Mans.
2., 6., 18. plads og DNF i Formel 3, Imola og Monaco
Noah Strømsteds maj tæller to løbsweekender med to diametralt modsatte resultater. For hvor Monaco blev en weekend direkte til glemmebogen, så imponerede den unge Mercedes-juniorkører stort på Imola. Den 17-årige Trident-kører gik ind til den italienske weekend på en fjerdeplads i mesterskabet og forlod den ikoniske bane på en andenplads.
Med hurtigste omgang både lørdag og søndag på Imola viste Strømsted sine evner på bedste vis, og det resulterede samtidig i en sjetteplads i sprinten og en andenplads i featureløbet. Det var høj klasse, og det er den slags, vi håber at se endnu mere af resten af Formel 3-sæsonen. Monaco? Ja, det behøver vi vist ikke tale mere om.
Sejr i LMP3 i ELMS, Paul Ricard
I sidste måneds Power Ranking fremhævede vi Theodor Jensens helt vilde LMP3-statistik. Den er kun blevet endnu mere imponerende med endnu et topresultat, da ELMS-feltet var forbi sydfranske Paul Ricard. Den 18-årige dansker og CLX-teamet scorede sæsonens anden sejr af lige så mange mulige og indtager nu suverænt føringen i mesterskabet efter en tredjedel af sæsonen.
Theodor Jensen var selv glimrende bag rattet i de svære og omskiftelige vejrforhold, hvor banen tørrede minut for minut, inden han overlod det til sin jævnaldrende holdkammerat Adrien Closmenil – der også havde sørget for pole position til teamet – at gøre arbejdet færdigt.
To sejre i ADAC GT Masters, Lausitzring
Det kan godt være, at ADAC GT Masters ikke kan bryste sig af samme kvalitet som for bare et par år siden, fordi det nu er en klasse for sølvkørere, men det ændrer ikke på, at Simon Birchs debut i mesterskabet blev intet mindre end fantastisk. Weekenden kunne nærmest ikke være forløbet bedre for den 18-årige.
Birch kvalificerede sig “kun” som 5’er efter en fejl, men da først de to løb på Lausitzring blev flaget grønt, var der ingen, der kunne stoppe Birch og holdkammeraten Leo Pichler i Porsche #14. I løb 1 kørte danskeren bilen fra ottende- til andenpladsen, inden Pichler kørte første sejr hjem. I det våde løb 2 var danskeren flyvende og satte tilmed hurtigste omgang på vej mod sejren.
11. plads i Hypercar i FIA WEC, Spa
Det så så lovende ud for Mikkel Jensen og Peugeot #93 på Spa, men et uheldigt timet pitstop spolerede alle chancer for at hive en sensationel podieplacering hjem til det franske. Det er superærgerligt – især med tanke på danskerens egen formidable præstation bag rattet. For ikke nok med at Mikkel Jensen fik hevet en håndfuld af de tabte placeringer tilbage, så satte han et forrygende tempo i 9X8’eren.
Ifølge The B Pillars analyse af kørernes gennemsnitstider, så var Mikkel Jensen – igen – den hurtigste Peugeot-kører, og denne gang var han endda Hypercar-klassens fjerdehurtigste. Kun overgået af Ferraris Alessandro Pier Guidi og Antonio Fuoco samt Mick Schumacher hos Alpine. Mikkel Jensen satte desuden løbets ottendehurtigste omgang. Resultatet var ikke som ønsket, men indsatsen må alt andet lige være et kæmpe selvtillidsboost forud for Le Mans.
Sejr og 5. plads i Bronze Cup i GT World Challenge Sprint, Zandvoort
4. plads og to 7. pladser i NLS, Nordschleife
Det kan godt være, at Bastian Buus “kun” stiller op i Bronze Cuppen i GTWC Sprint-serien. Det var der bare nogen, der havde glemt at fortælle ham, da kvalifikationen skulle køres. For Porsche-danskeren var klart hurtigste mand af alle og satte Porsche #89 på pole foran alle Pro-bilerne. Endda med over to tiendedele i et vanvittigt tæt felt. Bravo!
Derfra blev det forventeligt svært at holde førstepladsen overall med bronzekøreren Bashar Mardini som holdkammerat, men makkerparret gjorde akkurat dét, der skulle til for at nappe klassesejren i løb 1, hvor Buus selv var én af banens allerhurtigste. Løb 2 blev ikke samme succeshistorie, men en femteplads var nok til at holde sig på andenpladsen i mesterskabet. Buus’ tre løb i NLS på Nordschleife var også mere end godkendt.
2. plads i Hypercar i FIA WEC, Spa
8. plads i LMP2 Pro/AM i ELMS, Paul Ricard
Lad os først få ELMS-comebacket ud af verden i en fart. Holdkammerat Francois Perrodo var indblandet i et større crash, der frarøvede AF Corse alle chancer i løbet. Sjovere gik det til, da WEC gæstede Spa, for endnu en gang var Ferrari #50 med i den helt skarpe ende. Antonio Fuoco havde sørget for pole position, og fra spids kunne Nicklas Nielsen trække fra og skabe en solid føring i den første time.
I sidste ende kunne danskerens 499P ikke helt følge søsterbilen, der krydsede målstregen godt fire sekunder foran. Nicklas Nielsen var ifølge The B Pillar igen blandt Hypercar-klassens topperformere, og andenpladsen på Spa betyder samtidig, at #50’eren er tilbage på en solid andenplads i mesterskabet før sæsonens største løb på Le Mans.
6. plads i Indy 500
15. og 19. plads i Indycar, Barber og Indy GP
Igen glemmer vi lige to af Christian Rasmussens tre løb i maj, for ét af dem overskygger alt andet med flere længder. Indy 500 er kronjuvelen i amerikansk racing, og vi kan efterhånden også slå fast, at Christian Rasmussen altid finder et ekstra gear i det mytiske løb. Wauw, hvor er amagerkaneren bare imponerende på Indy.
Rasmussen manglede det sidste i forhold til ECR-holdkammeraterne i kvalifikationen, men det gjorde han i høj grad op for med et fabelagtigt løb. Danskeren var ad flere omgange helt oppe at føre, og resultatet blev til sidst danskerens hidtil bedste i Indycar-karrieren – og Danmarks bedste Indy 500-resultat nogensinde. Vi kan slet ikke vente med at se Rasmussen på Indianapolis Motor Speedway igen i fremtiden.
7. plads i Indy 500
2. og 16. plads i Indycar, Barber og Indy GP
Det kan godt være, at Christian Lundgaard måtte se sig slået af landsmanden og barndomsvennen i Indy 500, men det tager intet fra McLaren-stjernens imponerende præstation. Den begyndte allerede i kvalifikationen, hvor Lundgaard med en ottendeplads befandt sig i en verden milevidt fra den, han de seneste tre år har befundet sig i hos Rahal-teamet.
Syvendepladsen er danskerens bedste resultat på en oval i karrieren. Og når vi lægger andenpladsen på Barber oveni, så kommer vi ikke uden om, at Lundgaard skal indtage førstepladsen på denne måneds Power Ranking. Scott McLaughlin har stadig mareridt om, hvordan Lundgaard overhalede ham på Barber – og danskeren selv kan stadig drømme om en Indycar-titel, hvis suveræne Alex Palou bliver lidt mere medgørlig resten af sæsonen.
